- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
539

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogbinder, Ambrosius, Borgmester, ( -1536) - Bogbinder, - 1) Hans Meissenheim, d. c. 1515, Raadmand i Kbhvn 1499-1502, Borgmester 1503-11 - 2) Hans (Meissenheim), dansk Magister, d. c. 1564 - Bogbinderi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


II’s Svigersøn, Pfalzgrev Frederik. Med Kraft
søgte han at holde Modet oppe i den belejrede
Stad; da man begyndte at knurre, lod han
Landsknægtene nedhugge 150 genstridige
Borgere. »Man havde endnu ikke ædt sine egne
Børn som i Jerusalem«. Ved Stadens
Overgivelse, Juli 1536, tilstedes ham betinget Amnesti;
men da han derpaa stævnedes af en af de
henrettede Borgeres Enker, fandtes han Dagen
efter død i sit Hus; formodentlig havde han
taget Gift. (Litt.: O. Nielsen, »Kbhvn’s
Hist.« [II, 175 ff.]).
A. H-e.

Bogbinder, 1) Hans Meissenheim, d.
c. 1515, Raadmand i Kbhvn 1499—1502,
Borgmester 1503—11, rimeligvis stammende fra
Byen Meissenheim i Hessen-Homburg. B. nød
stor Anseelse som Købmand og hos Kong Hans,
der ofte besøgte Badstuen i hans store Stenhus
i Højbrostræde, ved hvilke Lejligheder det efter
Tidens Skik da gik lystig til. Ogsaa hans
Hustru, Birgitte, nød stor Anseelse i Staden,
hvorfor Kongen satte sin Søn Christian i deres Hus.
Dette Ophold varede dog kun en Maanedstid,
da Birgitte ikke turde paatage sig Ansvaret
for den ustyrlige Dreng, men blev ikke helt
uden Bet., navnlig ved det Forhold til Hans B.’s
Sønner, Ambrosius og Hans, som derved
knyttedes. (Litt.: »Hist. Tidsskr.« [III, 614 ff.];
Allen, »De tre nord. Rigers Historie« [III,
223 ff.]).
A. H-e.

2) Hans (Meissenheim), dansk Magister, d.
c. 1564, foreg.’s Søn, sluttede sig ligesom sin
Broder Ambrosius nøje til Christian II,
færdedes meget i Udlandet, hvor han stod i Forhold
til Erasmus Rotterdamus o. a., ligesom han
ogsaa brugtes af den landflygtige Konge til
forskellige Sendelser; han fulgte ham paa
Toget til Norge 1531. Senere førtes de
hemmelige Underhandlinger mellem Lübeck og Grev
Christoffer til Dels gennem ham. Ligesom
Broderen brugtes han meget i Grev Christoffer’s
Tjeneste, sluttede sig efter Kbhvn’s Overgivelse
(1536) til Pfalzgrev Frederik. Først 1550 kom
han tilbage til Danmark, hvorpaa han 1552
sendtes til Rusland for efter Zar Ivan’s
Opfordring at forestaa Trykningen af den russ.
Bibeloversættelse, der udkom under hans Navn
(1564). (Litt.: »Hist. Tidsskr.« [III, 614 ff.];
»Nyt hist. Tidsskr.« [V, 329 ff., 601 ff.]).
A. H-e.

Bogbinderi. Paa et Bogbinderværksted
udførtes i tidligere Tid saa at sige alt Paparbejde,
altsaa foruden Indbinding af Bøger tillige
Fremstillingen af Portefeuillevarer, Papæsker
o. l.; men nutildags er de sidstnævnte Varer
næsten overalt Genstand for en særlig Industri,
saa at B. nu egl. kun, i alt Fald paa større
Værksteder, beskæftiger sig med Bogbinding.
Bogbinderen modtager Bogen i løse Ark, og
disse skal da først falses ɔ: ombøjes og
sammenlægges i det rigtige Format, idet Arket
deles i 2 Dele for Folio, i 4 Dele for Kvart, i
8 Dele for Oktav o. s. fr. Falsningen kan enten
ske for Haanden ell. paa Maskine (se Fig. 1),
idet Arket lægges saaledes paa et Bord, at
den Linie i Arket, efter hvilken Ombøjningen
skal ske, kommer over en Slidse (a) i Bordet.
Ned mod denne Slidse bevæges stadig en stump
Kniv (b), der frembringer en Fold og tvinger
Papiret gennem Slidsen ned mellem to
roterende Valser, som fuldender Falsningen, og
fra hvilke det falsede Ark afgives af en Dug
uden Ende. De falsede Ark samles derpaa,
og Bogen kollationeres, ɔ: man efterser,
om Arkene er samlede i den rigtige Orden. Er
dette Tilfældet, skal alle Ujævnheder udglattes,
hvilket tidligere skete ved Slagning med en
meget svær Hammer, nu altid ved Valsning,
idet fl. Ark indlægges mellem glatte Presseblik
og gaar sammen med disse gennem Valserne,
ofte efter først at have ligget nogen Tid i
Presse. Nu omlægges Forsatspapiret,
der dels tjener til Pynt, dels til at styrke
Bogens Forbindelse med Bindets Sider. Det
bestaar som Regel af to hele Blade og et halvt
(Falsen), der tjener til Dække over
Hæftetraadenes Ender paa Bindet, og et saadant
Forsatspapir forbindes ved en lille Ombøjning med
Bogens andet og næstsidste Ark. Derpaa
kommer det for den gode Indbinding vigtigste
Arbejde, Hæftningen. Ved Bøger, der blot
skal forsynes med Omslag, sker Hæftningen
ligefrem ved en Slags Sammensyning af de
enkelte Ark (den bliver »hollænderet«); ved
andre Bøger foregaar Hæftningen i den
saakaldte Hæftelade. Denne (se Fig. 2)
bestaar af et Bræt, til hvilket er befæstet to
lodrette Skruer, op ad hvilke et Tværstykke
kan forskydes ved Hjælp af to Møtrikker.
Imellem Brættet og Tværstykket er udspændt et
efter Bogens Størrelse varierende Antal (2—5)
Snore ell. Bændler, de saakaldte Bind, og til
disse befæstes de enkelte Ark, idet de i den

illustration placeholder
Fig. 1. Falsemaskine.


illustration placeholder
Fig. 2. Hæftelade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free