- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
568

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunst (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

christenheyt widder die durken«, lille Bog paa 5
Blade i Kvart, Aarstallet 1455 nævnes deri, 3)
en lat. Kalender for 1457, 4) Biblen paa Latin
i Folio, uden Aarstal, tospaltet med 36 Linier
paa Siden, vistnok før 1461 (»den Schelhorn’ske
Bibel«), 5) en anden lat. Bibel i Folio,
ligeledes uden Aarstal, med 42 Linier paa Siden
og tospaltet, trykt før Aug. 1456 og tidligere
alm. anset for den yngste af de to Bibler (»den
Mazarin’ske Bibel«); efter nyere Anskuelser er
den ældre end Schelhorn-Biblen, der da menes
at være trykt af Alb. Pfister i Bamberg. 6)
Johannes Balbus de Janua’s Catholicon (en lat.
Grammatik og Ordbog [1460]). Den større ell.
mindre got. Skr. i disse første trykte Bøger er
lagt an paa at ligne Manuskript;
Forkortninger anvendes i stort Omfang ligesom i de
haandskrevne Bøger, og der er ladet Plads
aaben til Initialer, som tilmaledes. Titelblad
findes ikke, lige saa lidt som Ark-, Blad- ell.
Sidetal. Farven er smuk, sort, Bogstaverne staar
skarpt, og det hele vidner om Omhu; kun
forstod man endnu ikke at trykke med nøjagtig
lige lange Linier. Hvordan den Presse var, som
Gutenberg brugte, har man endnu ikke kunnet
klare sig, trods de mange Undersøgelser;
rimeligvis har den lignet en Vinperse. Derimod
ved man, hvorledes Typerne i 15. Aarh. saa ud,
dels ved Aftrykket af to Typer, der er faldne
om paa Siden under Trykningen af en Bog fra
omtr. 1468 og en fra 1476, saa at man ser deres
hele Façon, dels af nogle, man fandt i
Saône-Floden 1878. — Æren for at have opfundet B.
er gjort Gutenberg stridig af fl. Peter Schöffer
kaldte allerede 1478 sig selv for Kunstens
Opfinder (medens hans Søn 1505 priser Gutenberg
som dens sande Ophavsmand), og
Strassburgeren Mentelin nød i en senere Tid Ry som
saadan; især i Holland har man taget ivrigt
Parti for Laurens Janszoon Coster fra
Haarlem som den, hvem Berømmelsen rettelig
skyldes. Gutenberg skulde have været i hans
Tjeneste og være løbet fra ham til Mainz, efter at
have frastjaalet ham Opfindelsen og Materialet.
Der er dog ikke nogen Rimelighed for, at
Haarlem og ikke Mainz er B.’s Fødested.

De Bøger, der er trykte fra B.’s Opfindelse
indtil 1500 inkl., har man givet Navn af
Inkunabler (ɔ: »Vuggetryk«, fra Kunstens
Barndom) ell. Palæotyper (ɔ: Oldtryk) —
den første, som bærer et Trykkernavn, er
David’s Salmer, Mainz 1457, hos Joh. Fust og P.
Schöffer. Mange af dem er af stor Værdi p. Gr.
a. Sjældenhed, tit ogsaa p. Gr. a. Trykkets og
Udstyrelsens Skønhed; Papiret er som oftest
fortræffeligt. De første Bogtrykkere gjorde sig
i det hele megen Umage med deres Arbejde;
det gjaldt at konkurrere med Datidens dygtige
Afskrivere, og hvad Hurtigheden angaar, laa
det i Sagens Natur, at Bogtrykkerne straks fik
Forspringet, saa at Prisen paa Bøger snart blev
billigere ved den ny Kunst. — Som Gutenberg
havde været Stempelskærer, Skriftstøber og
Bogtrykker samt vel ogsaa Forlægger i een
Person, saaledes var det ogsaa Tilfældet med
Schöffer under hans senere Virksomhed og
overhovedet med dem, der drev B. i dens
første Snes Aar. Fremragende Bogtrykkere i
Tyskland og Schweiz før 1500 er: i
Strassburg Johann Mentel ell. Mentelin
(fra 1460), Heinrich Eggestein, Heinrich
Knoblochtzer o. fl., i Bamberg Albrecht Pfister
(1461—62) og Joh. Sensenschmid; i Köln:
Ulrich Zell (1462—94), Arnold Ther Hoernen,
Joh. Koelhoff, Heinr. Quentell; i Augsburg:
Günther Zainer (1468—75), Joh. Schüssler o. fl.;
i Nürnberg: Joh. Sensenschmid (1470—78,
siden i Bamberg) og navnlig den højt ansete
Anton Koberger (1473—1513); i Basel
Bartholomæus Ghotan, Bernhard Richel, Michael
Wenssler, Joh. Amerbach og Joh. Froben; i
Ulm: Joh. Zainer (fra 1473); i Lübeck:
Lucas Brandis (1475—99), Berthold Rodt (1468)
og Stephan Arndes (1487—1500). Skønt
Typernes Snit og Udførelsens Art frembyder
betydelig Forskel hos disse tyske og schweiziske
Bogtrykkere hver for sig, er der den indbyrdes
Lighed mellem deres Trykarbejder, at den got.
Skrift er langt overvejende (en særlig Art er
»Schwabacher-Skriften«; kun enkelte
Antikva-Skr forekommer), og at næsten alle
Bøgerne er i Folio- ell. Kvartformat. — Det var
alm. dengang, at Bogtrykkerne vandrede fra
Sted til Sted, og Kunsten udbredtes snart til
Lande uden for Tyskland. Til Italien
bragtes B. 1464 ved Konrad Schweinheim og Arnold
Pannartz, som i Beg. arbejdede i og for
Klostret Subiaco. De vandt snart Navnkundighed
og drog til Rom 1467, men her gik Forretningen
ikke saa godt. 1467—78 trykte ogsaa Ulrich Han
i Rom. Disse Mænd indførte den lat. Trykskrift
(Antikva); men denne fik dog først sit definitive
Udseende ved Nicolas Jenson i Venedig,
hvor B. var kommet hen 1469 ved den dygtige
Johann fra Speier. Jenson, Franskmand af
Fødsel (1470—82), var en fortrinlig Mester i sit
Fag, og de »venetianske Typer«, som han først
skar, blev mønstergyldige over hele Europa,
baade de lat. og de got. Ogsaa Aldus Manutius
begyndte i Aarh.’s sidste Aar, men udfoldede
sin største Virksomhed i det flg. Aarh. (se ndf.
og Aldiner). Venedig var B.’s egl.
Hovedstad i 15. Aarh., 250 Trykkerier var i Gang
der og udsendte talrige Bøger, deriblandt ikke
faa illustrerede med smukke Træsnit. Andre
ital. Byer, der ogsaa har spillet en Rolle ved
B.’s tidligste Udvikling, er Milano, Bologna,
Firenze og Foligno. — I Frankrig indførtes
B. ved, at to Prof. ved Sorbonne i Paris,
Guillaume Fichet og Joh. Heinlin, 1468 indkaldte 3
Tyskere fra Schweiz: Ulrich Gering, Martin
Krantz og Michael Friburger ell. Freiburger.
De virkede sammen indtil 1478, men Gering
alene trykkede endnu længe efter. Siden kom
mange andre til, som Tyskerne Peter Kaiser
og Berthold Rembolt og Franskmændene
Marnef, Jean du Pré, Antoine Vérard, Antoine
Caillaut, Philippe Pigouchet og Simon Vostre;
ogsaa i Lyon florerede B. (fra 1473). I
Illustrationskunsten bragte de fr. Trykkerier det snart
vidt, hvorom især de prægtige got. Bønnebøger
vidner. For øvrigt brugtes got. og lat. Skrift
jævnsides. — I Nederlandene holdt man
sig til den got., dog med visse
Ejendommeligheder (den fede, kantede »Duits«-Skrift). Den
ældste i Holland trykte, daterede Bog er fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free