- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
582

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boilly, Louis Leopold, fr. Maler, (1761-1845) - Boiorix, den mest fremtrædende Cimbrerhøvding - Boiotien (*Boiotía*, nygr. udtalt Viotía), Landskab i Mellemgrækenland - Boiro, By i det nordvestlige Spanien, Prov. La Corunna - Bois, Guillam (Willem) du, holl. Landskabsmaler, ( -1680) - Bois, Jules, fr. Forf., (1871- ) - Boisard, Jean Jacques François Marie, fr. Fabeldigter (1744-1833)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hverdagslivets Smaabegivenheder. Dette sikrer
ham selv en kunsthistorisk Interesse og hans
Arbejder med deres gode Livsbilleder fra
Samtiden tillige et særlig kulturhistorisk Værd.
Hans Naturiagttagelse befriede hans meget
raske Produktion — man nævner 5000
Portrætter — fra det rent haandværksmæssige Skær.
I Louvre findes bl. a. »Diligencens Ankomst«
(1803), i Museet i Lille to andre Hovedværker:
»Marat’s Triumf« og »Isabey’s Atelier«; to
Billeder kom til Kunstmuseet i Kbhvn. (Litt.:
Harisse, »B.« [1898]).
A. Hk.

Boiorix, den mest fremtrædende
Cimbrerhøvding, dræbte en fangen romersk Officer,
Scaurus, 107 f. Kr., faldt mod Marius ved
Vercelli i Norditalien 29. Juli 101, se Cimbrer.
Goterne sang i 6. Aarh. om »deres første Konge«
Berik, der førte dem paa 3 Skibe fra Skandia
til Germanien. Berik er lydlovlig østgotisk
Gengivelse af B. — B. er sikkert vor ældste
hjemlige Sagnhelt; digterisk skildret af G. Schütte i
»Heltebogen om Bojerik« (1913).
G. S-e.

Boiotien [bå^i-] (Βοιωτία, nygr. udtalt Viotia),
Landskab i Mellemgrækenland, i Oldtiden omtr.
2580 km2 stort, strækker sig tværs over Landet,
fra den korinthiske Bugt (mod SV.) til Strædet
ved Euboia (NØ.); for øvrigt grænser det mod
S. til Megaris og Attike, mod N. til det
opuntiske Lokris, mod V. til Fokis. Det er for en
stor Del et Sletteland, omgivet af Bjerge, af
hvilke de betydeligste er Kithairon, som
danner Grænsen mod Attike og Megaris, og Helikon.
I det sydlige B., N. f. Kithairon findes en
mindre Slette, gennemstrømmet af Floden Asopos;
nordligere findes bl. a. den store Kopaïs-Slette,
som til Dels optages af Søen Kopaïs, der
dannes af Floden Kefissos, men om Sommeren
næsten helt udtørres. Vandet fra denne Sø
baner sig til Dels Vej ud til Euboia-Strædet
gennem underjordiske Kanaler, som man
allerede i den tidligste Oldtid ved Kunst maatte
bestræbe sig for at holde aabne. I Egnene
omkr. denne Sø er Luften fugtig og usund; i
Bjergegnene er der derimod friskere. B. er et
frugtbart Land: i Oldtiden drev man her baade
Agerbrug, Vinavl og Kvægavl.

I den forhistoriske Tid nævnes som Beboere
af B. Minyerne i Orchomenos og Kadmeierne i
Theben; senere skal Boioterne være
indvandrede fra Thessalien. Medens Orchomenos, hvor
adskillige Mindesmærker fra den tidligste
Oldtid er fundne, i den ældste Tid var B.’s
mægtigste By, fik senere Theben Forrangen, uden
dog at opnaa noget egl. Herredømme over det
øvrige B. Det boiotiske Forbund omfattede opr.
maaske 14 Stæder, men Tallet formindskedes
senere og vekslede hyppig; paa den
peloponnesiske Krigs Tid nævnes kun 7 selvstændige
Stæder. De vigtigste var Theben, Thespiai,
Haliartos, Koroneia, Orchomenos, Tanagra,
Plataiai og Oropos. Men den sidstnævnte hørte
ofte ind under Attike, og ogsaa Plataiai søgte
ofte Støtte i Athen mod Thebens Bestræbelser
for at vinde Overmagten i B. Disse Stæder
var ellers sammenknyttede under en
Forbundsforfatning, hvis fælles Organer var de aarlig
vekslende Boiotarcher og et Raad. Men
Organisationen var svag, og Thebens Forsøg paa
at tilrive sig Overherredømmet over hele B.
slog som oftest fejl; dog førte Theben sædvanlig
Forsædet. Partistridigheder var hyppige i B.
Under Perserkrigene sluttede største Delen af
B. sig til Perserne, hvorfor Forbundet efter
Persernes Fordrivelse blev opløst; det fornyedes
dog senere og sluttede sig derpaa nærmest til
Sparta mod Athen. Men i den korinthiske Krig
vendte det sig imod Sparta, og denne Politik
fortsattes, da Pelopidas og Epameinondas
opnaaede at samle hele B. under Thebens
Overherredømme. Da Alexander den Store ødelagde
Theben (335), kaldtes Forbundet til Live igen
og bestod til langt ind i den romerske
Kejsertid om end under rom. Overhøjhed.

B. spillede i Sammenligning med Sparta og
Athen kun en underordnet Rolle i Grækenlands
Politik. Boioterne gjaldt for at være plumpe og
lidet begavede. Dog udmærkede sig bl. dem
som Digtere Hesiodos og Pindaros; ogsaa
Plutarchos var en Boioter. Sagnene om Herakles
synes opr. at høre hjemme i B.; ligeledes
Sagnene om Oidipus og hans Slægt. Ogsaa
Dionysos-Dyrkelsen spillede en betydelig Rolle i B.

I Middelalderen kaldtes B. oftest Livadiá efter
Hovedstaden af s. N. (Oldtidens Lebadeia). I
det moderne Grækenland udgør B. en særskilt
Nomos.
H. H. R.

Boiro [↱wå^irå], By i det nordvestlige Spanien,
Prov. La Corunna, ligger 15 km S. f. Noya i
Nærheden af Ria de Arosa. (1900) 9300 Indb.

Bois [bo↱a], Guillam (Willem) du, holl.
Landskabsmaler, optaget 1646 i Gildet i
Haarlem, til hvilken By hans Kunstvirksomhed er
knyttet, og hvor han døde 1680, en lidet
bekendt, men meget dygtig Kunstner, hvis nu
sjældne Arbejder (saaledes i Berlins Museum,
i Sthlm’s Galeri, et i privat Eje [Holsteinborg]
i Danmark) synes at have haft Indflydelse paa
Jac. van Ruisdael.
A. Hk.

Bois [bwa], Jules, fr. Forf., f. 29. Septbr
1871 i San Sebastian (Spanien). Efter at være
vokset op her og i sine Forældres Hjemstavn
i Marseille, dyrkede han i Paris psykologiske
og religiøse Studier og gjorde sit Navn kendt
ved Værket Les petites religions de Paris (1893).
Sine Feminist-Anskuelser nedlagde han i L’Éve
nouvelle
(1896). Sine Forskninger over
Okkultismen fremstillede han i Le monde invisible
(1901) og Le miracle moderne (1907); sine
Indtryk fra en Rejse i Forindien skildrede han i
Visions de l’Inde (1903). Han har tillige skrevet
Romaner: Une nouvelle douleur (1900), La
femme inquiète
(1901) og Le vaisseau des
caresses
(1907), samt paa Odéon faaet opført
Hippolyte couronné (1904, efter Euripides) og
paa Théâtre français La furie (1909).
S. Ms.

Boisard [bwa↱za.r], Jean Jacques
François Marie
, fr. Fabeldigter (1744—1833), var
Sekretær hos Greven af Provence, men mistede
denne Stilling ved Revolutionen. Hans Fabler
fremkom først i Mercure de France; han
undgik heldig at efterligne La Fontaine, hvorimod
han ligner Florian. Af hans Fabler, der vandt
Samtidens Behag, udkom fl. Samlinger 1773,
1777, 1803, 1806 (Mille et une fables). 1790
prisbelønnedes hans Ode sur le déluge af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free