- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
584

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boisen, Peter Outzen, dansk Biskop og Seminarieforstander, (1762-1831) - Bois, Glaciers des , se Montblanc. - Boisgobey , Fortuné Castille, kaldet du B., fr. Forf., (1821-1891) - Bois-Guillaume, le B.-G., By i Frankrig, Dept Seine-Inférieure - Boisguillebert (ogsaa skrevet Boisguilbert), Pierre le Pesant de, fr. økonomisk Forf. (1646-1714) - Bois le Duc, se Herzogenbusch. - Boisrobert, Fr. Le Metelde, fr. Forf. (1592-1662) - Boissard de Boisdenier, Joseph Ferdinand, fr. Maler, Forf. og Musiker, (1813-1866) - Boisseau, Emile André, fr. Billedhugger, (1842- ) - Boissel, François, fr. Revolutionsmand, en af Socialismens Forløbere, (1728-1807)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i sin Præstegaard oprettede han 1802 efter
Grevens Tilskyndelse et Seminarium, som i
Modsætning til de bestaaende Seminarier paa
Blaagaard og Brahetrolleborg vilde »opdrage
Skolelæreren til at være fornuftig Bonde iblandt
Bønder«. Efter B.’s Eksempel oprettede
Landsbypræster i andre Provinser lgn. Seminarier for
»nøjsomme og ganske for Bondestanden
dannede, fornuftige Skolelærere«; men disse
Præster naaede ikke B. i livlig og fængslende
Undervisning og i Evne til at begejstre sine Elever
for den ny Oplysning. For ikke at forlade sit
Seminarium afslog han en Kaldelse til
Akershus Bispestol, og da han blev Biskop over
Lolland-Falster 1805, fik han efter Anmodning
Lov til vedblivende at være Sognepræst og
Seminarieforstander i Vesterborg. Han
omorganiserede Skolevæsenet i sit Stift og sørgede
som en Fader for sine Elever og Lærere. Sin
varme Interesse for Skolen bevarede han, og
som Medlem af den 1819 nedsatte Kommission
for Indførelse af den indbyrdes Undervisning
søgte han at forhindre, at denne Metode blev
alm. paabudt. B. hørte til de sentimentale
Rationalister; men af Mangel paa Grundighed fik
han ikke stor Bet. som Teolog. Hans »Plan til
en Forbedring af den offentlige Gudstjeneste«
(1805) vandt vel Kancelliets Bifald, men stødte
ikke blot Grundtvig og andre Venner af den
gl Liturgi, ogsaa de ægte Rationalister som
H. G. Clausen var imod den. Hans uklare
teologiske Standpunkt gjorde det umuligt
for ham at følge det Omslag i Opfattelsen
af Kristendommen, der skete i dette
Aarhundrede, saa at han endog blev et
virksomt Medlem af Bibelselskabet. B.’s
pædagogiske Skr, af hvilke en Metodelære var fortrinlig
for sin Tid, er nu forældede, men den
hjertelige Tone i hans »Andagtsbog« har bevaret
denne i Menigmands Yndest lige til vore Dage.
(Litt.: L. Koch, »Den danske Kirkes Hist.«
[1801—17]; Joak. Larsen, »Bidrag til den
danske Folkeskoles Hist.« [1784—1818]; J.
Nissen
, »Biskop P. O. B. og Seminariet i
Vesterborg« [i »Hjem og Skole«, 1914]).
(J. L.). Fr. Th.

Bois, Glaciers des [gla↱sie-dæ-↱bwa], se
Montblanc.

Boisgobey [bwagå↱bæ], Fortuné Castille,
kaldet du B., fr. Forf., f. 11. Septbr 1821 i
Granville, d. 1891. Ansat ved Hæren i Algier
fik han Lejlighed til at udvikle sin livlige
Fantasi under farverige Naturindtryk. Først som
moden Mand begyndte han at offentliggøre sine
eventyrlige og fantastiske Romaner, bl. hvilke
kan nævnes L’homme sans nom; Forçat colonel
(1872); Tresse blonde; As de cœur; Mystères du
nouveau Paris
(1876); L’épingle rose (1879); La
main coupée
(1880); Le pouce crochu (1885); Le
chalet des pervenches
(1888); Décapitée (1889)
o. s. v. Kendt er tillige hans spændende
Rejsebeskrivelse Du Rhin au Nil (1876).
S. Ms.

Bois-Guillaume [↱bwa-gi↱jo.m], le B.-G., By
i Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger 5 km
N. f. Rouen paa en Højde, hvorfra der er
Udsigt over Rouen. Byen har mange
Sommervillaer og driver tillige Maskinindustri samt
Gipsudvinding. (1906) 3333 Indb.
G. Ht.

Boisguillebert [bwagil↱bæ.r] (ogsaa skrevet
Boisguilbert), Pierre le Pesant de,
fr. økonomisk Forf. (1646—1714), var i Lighed
med hans Samtidige, Vauban, en Forløber for
den fysiokratiske Skole; med skarp Kritik og
betydelig Sagkundskab bekæmpede han
Manglerne ved det herskende Merkantilsystem og
Colbert’s økonomiske og finansielle Forvaltning.
B. tillægger Merkantilismen Skylden for
Frankrigs daværende Forarmelse og hævder
Agerbrug og Industri som de sande Velstandskilder.
Statens Indblanding i det private Næringsliv
afviser han. B.’s vigtigste Skr, Le Detail de la
France sous le règne présent
(1695) og Le
Factum de la France, ou moyens très-faciles de
rétablir les finances de l’État
(1707), giver et
mørkt Billede af Landets økonomiske Tilstand
i den sidste Menneskealder af Ludvig XIV’s
Regering og er ved deres Rigdom paa
statistiske o. a. Oplysninger værdifulde
Kildeskrifter. (Litt: Cadet, P. de B., précurseur
des Économistes
[Paris 1870]; W. de
Skarzýnski
, »P. de B. und seine Beziehungen
zur neueren Volkswirtschaftslehre« [Berlin
1873]).
K. V. H.

Bois le Duc [bwa-l-↱dyk], se
Herzogenbusch.

Boisrobert [bwarå↱bæ.r], Fr. Le Metel de,
fr. Forf. (1592—1662). Han kom til Paris i en
ung Alder, og ved sit vindende Væsen skaffede
han sig hurtig mange indflydelsesrige Venner
og Beskyttere. Af særlig Bet. blev hans
Forhold til Richelieu; det var saaledes ham, der
indgav den mægtige Kardinal Tanken om at
skabe et Akademi, og efter at l’Académie
française
var stiftet (1635), blev han et af dets
vigtigste Medlemmer; han var desuden Richelieu’s
litterære Medarbejder og en af de meget
omtalte »fem Forfattere«. I øvrigt har hans
omfattende litterære Produktion kun ringe Bet.;
han skrev en Mængde Teaterstykker, der nu
alle er glemte; det fortjener at bemærkes, at
han har overs. fl. af Lope de Vega’s Dramaer.
Kr. N.

Boissard de Boisdenier [bwa↱sa.r-dö-bwad↱nie],
Joseph Ferdinand, fr. Maler, Forf. og
Musiker, f. 1813 i Châteauroux, d. 1866 i Paris,
Elev af Gros og Devéria. B. debuterede paa
Salonen 1835 med det store effektfuldt
komponerede og dygtigt malede »Under
Tilbagetoget fra Moskva«, der saas paa den fr.
Kunstudstilling i Kbhvn 1914 (laant fra Museet i
Rouen). Senere fulgte andre Historiebilleder,
mest af religiøst Indhold.
A. Hk.

Boisseau [bwa↱so], Emile André, fr.
Billedhugger, f. 1842. Til hans mest bekendte
Værker hører »Diogenes« (i
Luxembourg-Museet i Paris) og Statuen »Tusmørket« (1880,
findes i Gips i Ny-Carlsberg-Glyptoteket i
Kjøbenhavn).
A. Hk.

Boissel [bwa↱sæl], François, fr.
Revolutionsmand, en af Socialismens Forløbere, f. 1728,
d. sandsynligvis 1807. B. var Advokat i Paris,
da han ved Revolutionens Udbrud kastede sig
ind i Bevægelsen og blev en af de mest
vidtgaaende Jakobinere. I sin opsigtvækkende
Catéchisme du genre humain (1789, 2. Udg. 1792)
udviklede han sit sociale Program. Sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free