- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
590

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bokelson, Johan (egl. Jan Beuckelszoon, Jan fra Leyden), Gendøbernes Konge i Münster (1509-36) - Bokhara, se Buchara. - Bokkenheuser, Knud, dansk Forf., (1869- ) - Bokkeveld [-fælt], Bjergkæde i den vestlige Del af Kaplandet - Boklund, Johan Kristoffer, sv. Maler, (1817-1880) - Bokmenntafjelag, hið íslenzka (det isl. litterære Selskab) - Boknfjord i Ryfylke Fogderi, den sydligste af Norges store vestlandske Fjorde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Aabenbarelser, skulde halshugges. Men
da han havde faaet sit Begær tilfredsstillet,
ophørte hans profetiske Begejstring;
Grusomhed og Usædelighed traadte i Stedet. 1535 blev
Münster indtaget og B. fanget. Han angrede
Udskejelserne i Münster, men Gendøberiet holdt
han fast ved. 1536 blev han henrettet. (Litt.:
Cornelius, »Hist. Arbeiten vornehmlich zur
Reformationszeit« [1899]).
L. M.

Bokhara [ell. -↱ra], se Buchara.

Bokkenheuser, Knud, dansk Forf., f. i
Kbhvn 5. Juli 1869. Søn af den som Pædagog
og Regnebogsforfatter bekendte Bestyrer af
Efterslægtsselskabets Skole og »De B.’ske Kursus«,
Prof. Frits B. (1837—1914), der bl. a. har udg.
»Efterslægtsselskabet og dets Skole 1786—1836«
(1896) og »Det var i Aaret . . .!« (1908). B. blev
Student 1887, s. A. Lærer ved, senere Bestyrer
af »B.’s Kursus«. Foruden Digte og Afh. i forsk.
Blade og Tidsskr, særlig vedrørende Kbhvn’s
Historie, har B. skrevet de kulturhistoriske
Skr »Drejers Klub« (1903), »Saa By som Borger«
(1905), »De svandt, de svandt . . .«, Vandringer
i det gl. Kbhvn (1906), »Christianshavn« (1910),
»Det kgl. Teaters sidste Blaataarnsfange« (1911),
»Frederiksberg« (1912), »Vejen gaar min Tro
over Vesterbro« (1913). Til
Dansklærerforeningens Forfatterudgaver har han bidraget med
H. P. Holst’s »Den lille Hornblæser«,
Goldschmidt’s »Udvalgte Arbejder«, fl. af Holberg’s
Komedier m. m. og redigerede 1907 (sammen
med A. Buntzen) »Schønberg’s Haandbog«.
Endvidere redigerede han den danske Udg. af
Pragtværket »Vor Tids Kunst« (1905). B. er
ivrig Deltager i Studenterlivet og har skrevet en
Mængde Sange, Salskomedier, Nytaarskantater
o. l. til Studenterforeningens Gilder.
Chr. Bl.

Bokkeveld [-fælt], Bjergkæde i den vestlige
Del af Kaplandet, danner den nordligste Del af
den anden Terrasse og er adskilt fra
Cedar-Bjergene i Syd ved Floden Doorn. B. bruges
ogsaa om Landskabet omkr. Bjergene. Det
deles i det kolde B. i 1200 m’s Højde, der er
særlig egnet for Kvægavl, og det varme B.,
hvor der drives Agerbrug og Vinavl.
Hovedstaden Ceres er Opholdssted for Brystsyge.
C. A.

Boklund, Johan Kristoffer, sv. Maler,
f. 15. Juli 1817 i Skaane, d. 9. Decbr 1880, fik
sin første Uddannelse i Kunst paa Akademiet i
Kbhvn og i J. L. Lund’s Malerskole smst.;
senere kom han paa Akademiet i Sthlm; men det
var først et otteaarigt München-Ophold og ikke
mindst et Par Studieaar i Paris (under
Couture), der modnede hans Kunst. Da han 1855
kom hjem fra Udlandet, fik han oprettet den
svenske »Konstnärklub«, blev snart knyttet som
Lærer til Akademiet (1867 dets Direktør), og
med sin betydelige Teknik, store Evne som
Lærer og ved Venskabsforholdet til den
daværende Kronprins (Karl XV) fik han en
bestemmende Indflydelse paa den svenske Kunsts
Udvikling og bragte for en Tid frisk Liv ind i
Sthlm’s ret stagnerende Kunstforhold. Den
flittige Kunstner, hvis Tid desuden var stærkt
optaget af en Række administrative Hverv (han
havde saaledes store Fortjenester af det ny
Nationalmuseum), har med Forkærlighed
benyttet maleriske Arkitekturmotiver til sine
paalidelige Smaabilleder (en Del fra Tyrol;
»Meran-Skytter« i Sthlm’s Nationalmuseum) og har
særlig gjort Lykke med sine historiske
Genrestykker, Interiører uden kraftig dram. Handling,
saaledes »Gustaf Adolf raadslaar med nogle
Officerer«, »En fangen Polak føres frem for Karl
X Gustaf« (begge i Nationalmuseet i Sthlm)
samt »Gustaf Adolf og Axel Oxenstjerna«; han
har endvidere været sysselsat med kirkelig
Kunst (Alterbilleder) og har ogsaa jævnlig
forsøgt sig i Portrætfaget (Dronning Louisa i
Maskeradedragt [for Ulriksdal], Karl XV —
hans sidste Arbejde — m. fl.).
A. Hk.

Bókmenntafjelag, hið íslenzka
[-↱i.slænska-↱bo.kmæntafjæ.lag] (det isl. litterære Selskab)
stiftedes i Aarene 1815—16 af R. Kr. Rask, opr.
i to Afdelinger, i Kbhvn og Reykjavik, fra 1911
er de forenede til et Selskab i Reykjavik.
Selskabets Formaal er navnlig at vedligeholde og
støtte isl. Sprog, Litt. og Nationalitet ved
videnskabelig Virksomhed og ved at udbrede
almennyttige Kundskaber i Landet af en mere
folkelig Art. Sit egl. Opsving fik Selskabet under den
berømte Videnskabsmand og Politiker, Jón
Sigurðsson’s mangeaarige og dygtige Ledelse af
den kjøbenhavnske Afdeling, hvis Formand han
var fra 1851 til sin Død 1879. Selskabets Skr
er overordentlig mange, dels videnskabelige
Udgaver af Oldskrifter, hvoriblandt det vigtige
Værk Diplomatarium Islandicum, dels Skr og
Afh. ang. Islands Historie (de berømte Espolins
(s. d.) Aarbøger, 12 Bd m. m.). Desuden har
det udg. afdøde Digteres Værker samt
Oversættelser af fremmede Digterværker (Iliaden,
Odysseen, Klopstock’s »Messias«, Milton’s »Det
tabte Paradis«, forskellige Stykker af
Shakespeare) foruden en alm. Verdenshistorie,
udarbejdet af P. Melsted. Til Selskabets
allervigtigste Publikationer hører endelig det
fortrinlige og velbekendte Kort over Island
(udarbejdet i forsk. Størrelser) af Björn
Gunnlaugsson. Selskabet har tillige foretaget sig
den nyttige Gerning at samle isl. Haandskrifter
fra de sidste Aarh. Selskabet ejer en fast
Fond paa c. 27000 Kr. og tæller henved 1000
Medlemmer i Ind- og Udland. (Litt.:
Festskriftet i Anledning af Selskabets 50-aarige
Bestaaen og Virksomhed [paa Islandsk] [1866]).
F. J.

Boknfjord i Ryfylke Fogderi, den sydligste
af Norges store vestlandske Fjorde, gaar, c. 20
km bred, ind mellem Karmøen paa
Nordsiden og Tungenæs paa Sydsiden.
Hovedfjorden gaar i nordøstlig Retning omtr. 50 km
ind mod Fastlandet med en Bredde, der, regnet
fra Fastland til Fastland, gaar op til c. 40 km.
Fra Hovedfjorden udgaar Forgreninger i
mange Retninger ind i Landet; heraf kan nævnes
Føresfjord ret i N., Sandsfjord med
Forgreningen Hylsfjord, fra hvis Bund der
kun er 6 km over til Suldalsvand, i Ø.
Ersfjord og længere S. Hjøsenfjord og
Aardalsfjord, i SØ. Høgsfjord med
den 40 km lange, af næsten lodrette Fjelde
omgivne Lysefjord. Endelig gaar fra
Stavanger ret i S. Gandsfjorden.

I B. ligger mange større og mindre
Øer, af hvilke mærkes Kvitingsøerne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free