Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonnesen, Tommy, dansk Matematiker og kolemand, (1873- ) - bonnet (fr.) kaldes i Befæstningskunsten en paa Brystværnet anbragt Forhøjning af Jord e. l. - Bonnet, Charles, schweizisk Naturforsker og Filosof (1720-93) - Bonnet, Jacques, Kassemester under det fr. Parlament, (1644-1724) - Bonnet, Louis Marin, fransk Kobberstikker og Kobberstikforlægger (1743-93) - Bonneval, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure-et-Loir - Bonneval, Claude Alexandre, Greve af, fr. Officer og Eventyrer (1675-1747) - Bonnevie, norsk Embedsslægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skolebrug, der indeholder adskilligt i pædagogisk
Henseende nyt og interessant. 1906 overtog han
Ledelsen af Borgerdydskolen i Stockholmsgade.
Chr. C.
bonnet [bå↱næ] (fr.) kaldes i
Befæstningskunsten en paa Brystværnet anbragt
Forhøjning af Jord, Græstørv, Sandsække e. l., der
skiller Skydeskaarene fra hverandre, og som
yder nogen Beskyttelse for Mandskabet, naar
det er ved Ildlinien.
Sch. P.
Bonnet [bå↱næ], Charles, schweizisk
Naturforsker og Filosof (1720—93). B. studerede Jura
og Naturvidenskab og vandt allerede som
ganske ung stor Berømmelse ved sin Traité
d’Insectologie (1745), som indeholder hans
epokegørende Undersøgelser over Bladlusenes
kønsløse Formering saavel som de i Tilslutning til
Trembley’s Polypundersøgelser udførte Forsøg
over Regenerationsevnen hos visse Regnorme
fra det ferske Vand. Desuden udgav han
Recherches sur l’usage des feuilles dans les
plantes (1754), et plantefysiologisk Arbejde, der
endnu skal være af Interesse. Senere blev han,
navnlig fordi en Øjensygdom stærkt
besværliggjorde hans Iagttagelser, ført mere over paa
rent naturfilosofisk Omraade og har her f. Eks.
publiceret Considérations sur les corps
organisés (1762) og Palingénésie philosophique (1796),
som begge endnu den Dag i Dag staar som
læseværdige Prøver paa Datidens Opfattelse af
Naturen og de levende Væseners Opstaaen.
Endelig har han udg. et Par psykologiske
Arbejder, f. Eks. Essai de psychologie ou
considérations sur les operations de l’âme (1755).
R. H. S.
Bonnet [bå↱næ], Jacques, Kassemester
under det fr. Parlament, f. i Paris 1644, d.
1724. Hans Navn er knyttet til Udgivelsen af
et i sin Tid bekendt Værk Histoire de la
musique et de ses effets (1715), som senere er
udkommet i forskellige Udgaver i Amsterdam
og Frankfurt a. M. Materialet til dette Værk
er dog samlet af B.’s Onkel Abbé Bourdelot
og for en Del bearb. af B.’s ældre Broder,
Lægen Pierre B. (d. 1708). B. har
fremdeles skrevet en Histoire de la danse (1723).
A. H.
Bonnet [bå↱næ], Louis Marin, fransk
Kobberstikker og Kobberstikforlægger
(1743—93), Opfinder af en ny Maade at gengive forsk.
Slags Haandtegninger i Stik, særlig
Pasteltegninger, hvilke Gengivelser lykkedes ham
skuffende, ligesaa Guldbronzetryk (til
Indramninger). Hans talrige Blade, mellem 5—600,
hvoriblandt talrige Figurstudier og Hoveder efter
Boucher, er dog af ringe kunstnerisk Værd. Sin
Opfindelse beskrev han i Le pastel en gravure
inventé et exécuté par L. B. (1769) med 8
Illustrationer, der viser de forsk. Trin i Udførelsen.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn har bl. 10 Blade
af B. efter Rødkridtstegninger et stort Portræt
af Madame Dubarry efter Drouais. Paa B.’s
Forlag udkom i alt 1054 Numre, hvoraf mange
omfattende fl. Blade. (Litt.: Portalis, Les
graveurs du XVIII siècle I. [1880]).
(A. Ls.). A. R.
Bonnétable [båne↱tabl], By i det vestlige
Frankrig, Dept Sarthe, Arrond. Mamers, med
et Slot fra 15. Aar., c. 3000 Indb. og Industri
i Ler, Læder og Træ.
G. Ht.
Bonneval [bån↱val], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Eure-et-Loir, Arrond.
Châteaudun, ved Loire og ved Orléansbanen, med c.
3000 Indb., er bekendt ved et tidligere
Benediktinerabbedi, der nu er Sindssygeanstalt.
G. Ht.
Bonneval [bån↱val], Claude Alexandre,
Greve af, fr. Officer og Eventyrer
(1675—1747), tjente fra 1688 i den fr. Marine, som
han efter en Duel maatte forlade, og derpaa i
den fr. Garde. I den ital. Krig 1701—04
kæmpede han med Udmærkelse; men ved Trods og
Uforskammethed mod Ministeren Chamillart
blev han snart umulig i den fr. Hær og forlod
Tjenesten. St Simon skildrer ham som et
lyst Hoved med krigersk Dygtighed, men som
en udsvævende, ødsel og gridsk Plattenslager.
Desuagtet skaffede Prins Eugen ham Optagelse
i den østerrigske Hær som General; han
kæmpede tappert mod de Franske til Freden 1714
og derefter mod Tyrkerne og udmærkede sig
navnlig ved Peterwardein 1716. Efter Freden
blev han Medlem af det kejserlige
Hofkrigsraad (1718), men kom i Kiv med sin Velgører,
Prins Eugen, og blev forsat til Hæren i
Nederlandene, hvor han hurtig lagde sig ud med
den kejserlige Statholder, udfordrede denne til
Duel (1724) og blev kastet paa Spielberg, hvor
han sad i nogen Tid. Fuld af Forbitrelse mod
Østerrigerne gik han efter sin Frigivelse til
Venedig og derfra 1729 til Tyrkerne, gik over
til Islam, antog Navnet Achmed og blev
udnævnt til General over Bombardererne og
Pasha af Karamanien. B. bestræbte sig nu ivrig
for at indføre Reformer i det tyrk.
Militærvæsen, særlig i Artilleriet; men hans Reformer
mødte stor Modstand fra Janitsharernes og
Stormændenes Side. I mange Aar var han
derimod en skattet Raadgiver for Regeringen,
intrigerede paa Portens Vegne med forskellige
Hoffer, navnlig det svenske og det franske, og
stræbte forgæves at rejse Ungarerne til
Oprør imod Østerrig. I Krigen mod Østerrig og
Rusland 1736 kom B. i Strid med
indflydelsesrige Medlemmer af det tyrk. Kabinet, faldt i
Unaade og forvistes, og kun Capudan Pasha’s
Venskab frelste ham for Silkesnoren. Snart
efter blev han dog atter taget til Naade og
vendte tilbage til Konstantinopel (1739). Han
begyndte imidlertid at længes efter Fædrelandet
og foretog Skridt for at opnaa Ludvig XV’s
Tilgivelse og Naade. Disse var paa gode Veje
til at lykkes, da den gamle Renegat bortreves
af Døden. Hans saakaldte egenhændige
Memoirer er uægte, og de mange andre, der er
forfattede om ham, upaalidelige med
Undtagelse af Prinsen af Ligne’s Mémoire sur le
comte de B. (Paris 1817). (Litt.: Vandal,
Le Pasha B. [Paris 1885]).
(F. J. M.). P. L. M.
Bonnevie, norsk Embedsslægt, indkom med
Honoratus B. fra Antibes i Provence i
Frankrig til Brevik, hvor han ved sit
Giftermaal 1715 gik over til den reformerte Religion.
Sønnen Honoratus B., f. 1725 i Odense,
hvor Faderen da var Vintapper, blev en
velkendt Radesyge-Læge i Mandal, d. 1811.
Dennes Sønnesøn var Ekspeditionschef i
Kirkedepartementet Honoratus B. (1797—1848),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
