- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
661

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonnier, sv. Boghandlerfamilie - Bonnier, Eva, sv. Malerinde, (1857-1909) - Bonnier, Gaston, fr. Botaniker, (1853- ) - Bonnières, Guillaume François Robert, fr. Forf., (1850- ) - Bonnivard, d. s. s. Bonivard. - Bonnivet, Guillaume Gouffier, Admiral af Frankrig, ( -1525) - Bonny, se Bonnyflod. - Bonnyflod, Nigerens østl. Mundingsarm, falder i Biafrabai - Bononcino (Buononcino), ital. Musikerfamilie - 1) Giovanni Maria B. (1640-78) - 2) Giovanni Battista B., f. c. 1660 i Modena, d. i en høj Alder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Upsala. Den yngste, David Felix B.
(1822—81), overtog 1844 den af Broderen Adolf
oprettede Boghandel i Göteborg og grundlagde
»Göteborgposten«. Albert B., f. i Kbhvn 20.
Oktbr 1820, d. i Sthlm 26. Juli 1900, kom som
15 Aars Dreng i Broderen Adolf B.’s Forretning
i Stockholm. 1840—42 var han i Leipzig, Wien
og Pest og oprettede 1842 under Firmaet
»Förlagsbyrån« en Forlagsforretning i Sthlm (fra
1858 under eget Navn). 1887 holdt han 50 Aars
Jubilæum, idet han alt som Lærling hos
Broderen saa smaat var begyndt at forlægge. 1856
fik han sit eget Trykkeri. En lang Række af
Sveriges ypperste Forf. har været og er
fremdeles knyttet til hans Firma. Den omfattende
Forlagskatalog nævner henimod 4000
Forlagsartikler; det er den svenske og til Dels den
finske Skønlitteratur under et halvt Aarh., her
er repræsenteret. Hans særlige Kælebarn var
Folkekalenderen »Svea«, grundlagt 1845 og
redigeret af ham selv. Ved Topelius’ Død købte
han Forlagsretten til dennes Skrifter for 150000
Kroner.

Sønnen Karl Otto B., f. 1856, blev 1886
optaget som Kompagnon i Faderens Forretning
og overtog denne som Eneejer ved Faderens
Død. Han har yderligere udvidet det store
Forlag — nu en af Nordens allerstørste
Forlagsforretninger — bl. a. (1904) ved Køb af
Adolf B.’s Forlag (grundlagt 1827) og ved
Oprettelsen af Filialer i Udlandet (Leipzig og New
York). Han er siden 1893 Formand i »Svenska
Bokförläggareforeningen«. Til Minde om Faderen
stiftedes 1901 et Legat paa 150000 Kr. for
sv.-skrivende skønlitterære Forf., og ved Firmaets
75-aarige Jubilæum 1912 bortskænkede B. 300000
Kr., hvoraf 1/4 til et Stipendiefond for svenske
Forf. og 1/4 til Sthlm’s Univ.’s Professorat i
Litteraturhistorie, opr. oprettet paa Bekostning
af Firmaet Albert B. 1. Jan. 1912 optog B.
sin ældste Søn Tor B. som Associé.
J. L. L.

Bonnier [bå↱nie], d’Arco, Ange Elisabeth
Louis Antoine
, fr. Diplomat (1750—99),
blev 1797 af Direktoriet brugt som diplomatisk
Agent ved Konferencerne i Lille og sendtes
Novbr s. A. med to andre som Republikkens
Befuldmægtigede til Kongressen i Rastadt.
Skønt Rastadt var erklæret neutral under
Konferencens Forhandlinger, besluttede det
østerrigske Kabinet desuagtet at lade B. og hans
to Kolleger plyndre for deres Depecher og
Papirer. 19. Apr. 1799 udførtes Planen, ved
hvilken Lejlighed B. og en af de andre
Befuldmægtigede blev dræbt. Gerningsmændene blev
ikke straffede.

Bonnier [↱båniər], Eva, sv. Malerinde, f.
1857, d. 1909 i Kbhvn, en talentfuld
Kunstnerinde med fremskreden Teknik og koloristisk
Evne, har særlig vundet Anerkendelse ved det
stemningsfulde Skumringsbillede »Musik«
(udstillet i Kunstforeningens Udstilling i Kbhvn
1892), hvor Lysningen fra Kaminilden er
gengivet med Dygtighed. Interessante
Lysvirkninger træffer man i det hele ofte i hendes
Arbejder, saaledes ogsaa i »Refleks i blaat«. Hun
har udført fl. Portrætter. Hendes egne Træk
er velkendte gennem R. Bergh’s karakteristiske
Portrætbillede.
A. Hk.

Bonnier [bå↱nie], Gaston, fr. Botaniker,
f. 1853, Prof. ved Univ. i Paris og Direktør for
det plantebiologiske Laboratorium i
Fontainebleau; udg. fra 1889 Revue générale de
Botanique
. Har navnlig arbejdet paa
Plantefysiologiens Omraade, f. Eks. i Forening med L.
Mangin over Aandedrættet, endvidere Undersøgelser
over Nektariernes Anatomi og Fysiologi,
Lavarternes Fysiologi m. m. B. har berejst
Skandinavien (med Flahault), Alperne og
Pyrenæerne i bot. Øjemed. Fl. Danske har arbejdet i
hans Laboratorium.
W. J.

Bonnières [bå↱niæ.r], Guillaume
François Robert
, fr. Forf., er f. 7. Apr. 1850.
Efter at have gjort Tjeneste i den fr.-tyske
Krig studerede B. Jura og blev Journalist. I
Le Figaro skrev han under Mærket Janus, i
Le Gaulois under Navnet Robert-Estienne.
1879 udgav han Les lettres grecques de Mme.
Chénier
med Forfatterindens Biografi samt
Saint-Evremond’s Komedie Les
académiciens
. Desuden har han skrevet et Bd Digte,
Contes de fées (1880), fl. karakteristiske
Romaner, som Les Monach (1884), en skarp Skildring
af Nutidens Aristokratliv, Le baiser de Moïna
(1886), Jeanne Avril (1887), Le petit Margemont
(1890), Contes à la reine (1892, Fortællinger paa
Vers) og Lord Hyland; histoire véritable (1895)
og endelig en Række Studier, Mémoires
d’au-jourd’hui
(1883—88, 1—3).
S. Ms.

Bonnivard [båni↱va.r], d. s. s. Bonivard.

Bonnivet [båni↱væ], Guillaume Gouffier,
Admiral af Frankrig, Yndling af Kong Frants
I, udmærkede sig ved Belejringen af Genua
1507 og i Slaget ved Guinegate 1513 og anførte
1523 den fr. Hær, der trængte ind i Italien. Her
blev han af Spanierne drevet tilbage over Sesia
(1524), ved hvilken Lejlighed Bayard faldt, og
fandt sin Død i det ulykkelige Slag ved Pavia
24. Febr 1525.
Kr. E.

Bonny [-↱ni.], se Bonnyflod.

Bonnyflod [-↱ni.-], Nigerens østl.
Mundingsarm, falder i Biafrabai. Paa dens østl. Bred ligger
i en meget usund, sumpet Egn Byen Bonny
(ogsaa kaldet Okuloma), med c. 7000 Indb.,
der i 16.-19. Aarh. var det bekendteste Mødested
for Slaveskibene; nu er den et af de største
Markeder for Palmeolie paa Kysten. Da Byen
er overordentlig usund, bor de fleste af
Europæerne paa Flodbaade ude i Strømmen.
C. A.

Bononcino [-↱t∫ino] (Buononcino), ital.
Musikerfamilie, hvis Medlemmer ofte er blevne
forvekslede med hinanden. 1) Giovanni
Maria B.
(1640—78) i Modena, anset som
Komponist og som musikteoretisk Forf., Musico
prattico
etc. (Bologna 1673), der udkom i 2.
Opl. 1688 og senere blev oversat paa Tysk.

2) Dennes Søn, Giovanni Battista B.,
Familiens berømteste Medlem, f. c. 1660 i
Modena, d. i en høj Alder (Dødsaar og
Dødssted ukendte). I sin Ungdom var han paa
Færde overalt, hvor den ital. Musik stod i Kurs,
1692 ansat som Solo-Violoncellist og Komponist
ved Hofoperaen i Wien, 1694 i Rom (Operaerne
Tullo Ostilio og Serse), derefter atter i
Wien, hvor han Aar efter Aar leverede forsk.
Operaer, 1703—05 Hofkomponist i Berlin,
1706—20 snart i Østerrig, snart i Italien. Stor Magt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0723.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free