- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
715

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Frederik Christian, dansk Retslærd, (1810-1861) - Bornemann, Georg Bernhard, dansk jur. Embedsmand, (1815-1884) - Bornemann, Henrik, dansk Biskop, (1646-1710) - Bornemann, Johan Alfred, dansk Teolog, (1813-1890) - Bornemann, Matthias Hastrup, dansk Retslærd, (1776-1840) - Borneo, (se Kortet »Bagindien«), Jordens trediestørste Ø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Universitetsvirksomhed stillede Opgaver, stærkt interesseret for
og beskæftiget med Rettens filos. Side. Hans
Arbejder af retsfilosofisk Art, hvis Baggrund
er Opfattelsen af Retten som et »objektivt
Sædelighedsrige« (Retten er Udtrykket for
Samfundets Sædelighed ligesom Moralen for
Individets) vidner om en stærk Paavirkning fra
Tyskland. Den idealistiske Sfære, hvori B.’s
Tanker bevæger sig, ligger noget over en mere
nøgtern Nutidsbetragtnings Horisont; og trods
sine utvivlsomme Fortjenester kan B. næppe
frikendes for at have givet Impulsen til, at en
vigtig Del af nyere dansk Retsvidenskab er
ledet i en Retning, der har lidt under
overdreven Tro paa Værdien af formelle
Distinktioner og af de ad teoretisk Vej udledede
Principper. — Af den positive Rets Forgreninger
har B. særlig beskæftiget sig med Strafferet og
Arveret gennem Forelæsninger, der vidner om
hans fremragende Egenskaber, særlig i Retning
af Grundighed, Klarhed og Selvstændighed.
Ogsaa Folkeretten har B. behandlet. Hvilken
Anseelse B. nød, gav sig et klart Udtryk deri,
at den Kommission, der 1859 var nedsat til
Udarbejdelse af en ny Straffelov, enstemmig
anmodede om, at B. maatte blive opfordret til
at tiltræde den. Dette Ønske blev opfyldt, og
B., der med Iver og Kraft tog fat paa Opgaven,
fik en væsentlig Indflydelse paa mange Dele
af det Straffelovs-Udkast, der senere (under
10. Febr 1866) blev til Lov. Om end denne
rummer mange angribelige Punkter, betegnede
den dog et stort Fremskridt i Forhold til den
daværende, til Dels ganske forældede
Straffelovgivning. Efter B.’s Død er hans »Samlede
Skrifter« udgivne af Goos og Krieger.
E. T.

Bornemann, Georg Bernhard, dansk
jur. Embedsmand, Søn af nedenn. M. H. B., f.
i Kbhvn 25. Maj 1815, d. 24. Jan. 1884. Virkede
bl. a. som Justitiarius i Kbhvn’s Søret 1859—62,
blev 1871 ved Geheimeraad Scheel’s Afgang
Generalauditør for Hæren og Flaaden og tog som
saadan virksom Del i Forarbejderne til den
milit. Straffelov af 7. Maj 1881.
E. T.

Bornemann, Henrik, dansk Biskop, f. 1646
i Kbhvn, d. 1710. B. blev Student 1662, cand.
theol.
1668, Rektor ved Frue Latinskole 1672,
til hvilket Embede Professoratet i Logik og
Metafysik ved Univ. føjedes 1674. 1675 blev
B. Sognepræst ved Frue Kirke og Stiftsprovst,
1683 Biskop i Aalborg, 1693 Biskop over
Sjællands Stift. B. var en Teolog af den gl. Skole,
veltalende, myndig i sin Optræden, hidsig i
Kamp, strengt luthersk rettroende, og dog blev
han af Hans Vandal skyldt for at have fremsat
Kætterier i en »Katekismusforklaring for Degne
og Skoleholdere«. I Christian V’s Tid var han
med til at fuldende Statskirkens Ordning baade
ved Udarbejdelsen af Kirkeritualet og som
Medlem af Salmebogskommissionen; i Frederik IV’s
Tid stod han som Beskytter af det nylig
ordnede mod den frembrydende Pietisme. Frd.
af 1706 mod gudelige Forsamlinger fik han
udstedt; men Aaret i Forvejen var han blevet
nødt til at ordinere Missionærer til Trankebar,
skønt han ansaa Missionen for det rene Sværmeri.
B. støttede Bestræbelserne for Almuens
Oplysning, hans Navn er knyttet til fl. Legater.
L. M.

Bornemann, Johan Alfred, dansk
Teolog, f. i Kbhvn 1813, d. smst. 1890. Søn af
nedenn. M. H. B. B. blev Student 1830, cand.
theol.
1836 og teol. Licentiat 1840. Efter en
Udenlandsrejse blev han 1846 konstitueret som
Lektor i Moral ved Sorø Akademi, hvor han
virkede til Lektoratets Ophævelse 1849. 1854
blev han Martensen’s Efterfølger som teol. Prof.
B. hørte til den spekulative teologiske Retning,
men han var uklar og havde ikke Gave som
Docent. Studenterne gav deres Uvillie mod
ham tydelig til Kende, hvilket førte til, at der
udnævntes en Docent til at dublere hans Fag.
1870 nedlagde han sit Embede.
L. M.

Bornemann, Matthias Hastrup, dansk
Retslærd, f. 27. Septbr 1776 i Brøndum, Viborg
Stift, d. 29. Oktbr 1840. B. blev 1791 Student
med Udmærkelse, beskæftigede sig nogle Aar
med Æstetik og Filosofi og tog derpaa med
stor Energi fat paa det jur. Studium. Ansattes
1799 ved det jur. Fakultet og virkede lige til
sin Død som Lærer ved dette. Skrev 1801 og
1807 patriotiske Digte. Har i sin lange
akademiske Lærervirksomhed skiftevis foredraget de
forsk. Hoveddele af den positive danske Ret, men
nærede dog en Hovedinteresse for
retsfilosofiske Emner, om hvilke han har udg. forsk. Afh.,
der nærmest slutter sig til Kant og Fichte.
E. T.

Borneo [ell -↱neo], (se Kortet »Bagindien«),
Jordens trediestørste Ø, 753100 km2, ligger SØ.
for Asiens Fastland mellem 7° n. Br. og 4°
20′ s. Br. skilt fra Malakka ved den
sydlige Del af det østkinesiske Hav, fra Sumatra
med foranliggende Øer Bangka og Belliton ved
det ligeledes fladvandede Karmata-Stræde, fra
Java ved den mindre end 100 m dybe Java-Sø,
fra Celebes ved Mangkassar-Strædet, hvor der
mod N. og S. findes Dybder paa mere end
2000 m, men hvor der under 3° s. Br. gaar en
Tærskel tværsover med Dybder paa lidet mere
end 200 m. Fra det nordøstlige B. fører en
Ryg, som bærer Jolo-Øerne over til Mindanao.
Denne Ryg, hvis Tærskeldybde kun lidet
overskrider 200 m, skiller de dybe Indsænkninger,
Jolo-Søen og Celebes-Søen. Fra Nordspidsen af
B. fører en anden Ryg, adskillende Jolo-Søen
fra det sydkinesiske Hav og bærende den lange
Ø, Palavan, over til Øen Panay bl. Filippinerne.
Dybden af denne Ryg overstiger ikke 200 m.
B. er saaledes en Kontinentalø, en ved en ringe
Sænkning løsnet Del af Asiens Fastland.
Kysterne er gennemgaaende lidet indskaarne og
flade. De fleste af Floderne danner Deltaer.
Kystlandet mod NV. gennemstrømmes af fl.
betydelige Floder, hvoriblandt Batang Lupar,
Rajang (Rejang), Bintulu, Baram og Limbang.
Disse Floder kommer fra Nord-B.’s
Kordillere, en Foldekæde, som under forskellige
Navne strækker sig som en mod NV. konkav
Bue fra Kap Datu i Saravak til Kap
Sampanmangio, B.’s Nordspids. Nær Kap Datu findes
Gabbro og Skifre, af hvilke nogle tilhører
Kridttiden. I denne Egn hæver Gunong Niur sig til
1701 m. Ø. f. Gunong Tjondong (1242 m) hedder
Kæden Kapuas-Bjergene, som i Gunong Lavit
kulminerer med 1767 m. Kapuas-Bjergene
dannes af silkeglinsende Fyllit med Kvartsaarer.
Herfra bøjer Kæden mere mod N. under Navn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0777.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free