Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bourmont, Louis Auguste Victor de Ghaisnes, Greve, Marskal af Frankrig, (1773-1846) - Bournemouth, By og Badested i det sydlige England ved Kanalen, Hampshire - Bournonit, (Antimonblykobberblende, Antimonkobberglans), et Mineral (Pb,Cu2)3Sb2S6 - Bournonville, de, fr. Musikerfamilie - Bournonville, Antoine, franskfødt Danser og Balletmester, (1760-1843)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afskedigedes 1791 og emigrerede tillige med sin
Fader. 1794 gik han til Vendée og kæmpede mod
Revolutionen. 1796 flygtede han til England,
hvorfra han 1798 vendte tilbage, da Modstanden
mod Revolutionen igen blussede op i Bretagne.
Han kæmpede 1799 med Held, men maatte 1800
give op. Han vandt Bonaparte’s Gunst og fik
Tilbud om Befalingen over en Division, men
han kunde ikke bekvemme sig til at tage
Tjeneste i den republikanske Hær. Efter
Bombeattentatet paa Napoleon mistænktes han og
arresteredes 1803 i Besançon, hvorfra han
flygtede til Portugal. Her traadte han i fransk
Tjeneste under Junot og vendte efter
Kapitulationen ved Cintra tilbage til Paris, hvor han
modtoges godt af Napoleon, og udnævntes kort
efter til Brigadegeneral. Han deltog med
Udmærkelse i Felttoget 1812, saaredes gentagne
Gange 1813—14 og indlagde sig stor Hæder i
Slaget ved Dresden, under Tilbagetoget fra
Leipzig og 1814 ved Nogent. Som Belønning
udnævntes han til Divisionsgeneral. Ved
Napoleon’s Fald sluttede han sig til Bourbonerne og
fik 6. Militærdivision i Besançon. Da Napoleon
kom tilbage fra Elba, gik han over til denne;
men deserterede Aftenen før Slaget ved Ligny.
Efter Napoleons Nederlag fik B. 2.
Gardedivision og sattes 1823 i Spidsen for et Korps i
den sp. Interventionsarmé. Efter Cadix’ Fald
blev han Højstbefalende i Andalusien, sejrede
over de Konstitutionelle ved San Lucar og
besatte Sevilla. En kort Tid havde han
Overkommandoen i Spanien, men kaldtes 1824 tilbage
p. Gr. a. Strenghed. B. blev nu Politiker og
1829 Krigsminister. 1830 førte han en
Ekspedition til Algier med megen Dygtighed og
med store Resultater, hvorfor han udnævntes
til Marskal af Frankrig. Efter Julirevolutionen
vilde han føre sin Hær til Frankrig, men
Marinen nægtede ham sin Medvirkning. Han
nedlagde da Kommandoen og begav sig til den
fordrevne Kongefamilie i England. 1833 var han
Fører for Dom Miguel’s Tropper, var
imidlertid her ikke heldig, nedlagde Kommandoen og
gik til Rom for at virke for Karlisterne. Ved
Amnestiloven 1840 vendte han tilbage til
Frankrig, hvor han var meget upopulær paa
Grund af sit Forhold før Slaget ved Ligny
og for den Maade, han optraadte paa mod
Marskal Ney under Processen mod denne. B.
levede Resten af sit Liv i Ro paa sit Slot
Bourmont.
B. P. B.
Bournemouth [↱bå.ənməþ], By og Badested
i det sydlige England ved Kanalen, Hampshire,
40 km SV. f. Southampton, med smukke
Promenader langs Stranden, Kursal, Vinterhave, fl.
Privatsanatorier for Brystsyge, Hospital for
Rekonvalescenter og (1911) 78700 Indb. (1861 kun
1940). Klimaet er mildt, karakteriseret ved en
relativ Ensartethed af Temp., stor Fugtighed,
hyppige Vinde og pludselig Vejrskiften. I
Nærheden seværdige Kløfter (chrines) i
Sandstensklipperne.
E. F.
Bournonit [bur]-,
(Antimonblykobberblende, Antimonkobberglans),
et Mineral af Sammensætning (Pb,Cu2)3Sb2S6;
det krystalliserer rombisk i oftest særdeles
veludviklede og fladerige Krystaller. Farven er
staalgraa; stærk Metalglans. Haardheden er
2 1/2—3, Vægtfylden 5,8, ingen tydelig
Spaltelighed. B. er fundet forsk. Steder i
Tyskland, England og Amerika sammen med andre Kobber-
og Blymalme.
Bournonitgruppens Mineraler;
mere ell. mindre nærbeslægtede med B. er flg.
Mineraler: Seligmannit (Pb,Cu2)3As2S6,
meget fladerige Krystaller fra Binn i Schweiz;
Aikinit (Naalemalm) (Pb,Cu2)3Bi2S6,
naaleformede Krystaller fra Ural; Lillianit,
Pb3Bi2S6 fra Vena Kobbergrube i Nerike;
Xanthocon, Ag3AsS3, monokline, orangegule
Krystaller fra Freiberg; Pyrostilpnit
(Ildblende), Ag3SbS3, monokline, hyacintrøde
Krystaller fra Harz og Erzgebirge; Stylotyp,
Cu3SbS3, sorte, monokline Krystaller fra Chile,
Diaforit (Pb,Ag2)5Sb4S11, fladerige, staalgraa,
rombiske Krystaller fra Erzgebirge;
Freieslebenit, af samme Sammensætning som forrige,
men monokline; en Del mere udbredt.
O. B. B.
Bournonville [burnǡ↱vil], de, fr.
Musikerfamilie. Stamfaderen, Jean Valentin de
B., f. i Noyon c. 1585, var Kirke-Kapelmester i
Rouen og andre nordfranske Stæder, til sidst
siden 1620 ved Domkirken i Amiens, hvor han
stiftede en Musikskole. Bekendt som Organist
og Komponist (Messer, Motetter o. l.). Hans Søn,
Jean de B., blev hans Efterfølger i Amiens.
Dennes Sønnesøn, Jacques de B., f. 1676 i
Amiens, d. 1758 i Paris, var anset
Kirkekomponist, kendt tillige fra sine musikalske
Disputationer med Rameau.
A. H.
Bournonville [burnǡ↱vil], Antoine,
franskfødt Danser og Balletmester, f. 19. Maj 1760 i
Lyon, d. 11. Jan. 1843 paa Fredensborg. B.,
hvis Fader, Amable Louis de B., forsøgte sig
som Teaterdirektør, og hvis Moder, Jeanne
Ebrard, var en yndet Skuespillerinde, nød i
Wien, hvor hans ældste Søster var
Solodanserinde, fra sit 9. til 16. Aar Noverre’s
Undervisning, optraadte derefter i Paris Side om Side
med Gardel og Vestris den yngre i Mesterens
Balletter og kom 1782 til Sthlm, hvor han som
Solodanser, yndet og beskyttet af Gustaf III,
tilbragte 10 lykkelige Aar. Kort før Kongemordet
havde B. tiltraadt en Kunstrejse; paa
Gennemrejse optraadte han som Gæst paa det kgl.
Teater i Kbhvn, første Gang 17. Apr. 1792, og trods
adskillige Intriger knyttedes han Aaret efter
til det danske Teater som Solodanser. Ogsaa
ved Kærlighedsbaand knyttedes B. til Danmark,
idet han Decbr 1792 ægtede den unge nydelige
Danserinde Mariane Jensen (1767—97), der
allerede da lejlighedsvis med Held var optraadt
i Skuespillet, for hvilket hun senere ganske
opgav Dansen. B.’s fornemme lige Fortrin som
Danser var, siger hans Søn Auguste B., »hans
ypperlige Mimik, der, paavirket af de Indtryk,
han i sin Ungdom havde modtaget af store
Skuespillere som Garrick, Lekain og Monvel,
stod uafhængig af den alm. Ballet-Gestikulation
og udøvede en stor Indflydelse saavel paa den
dramatiske Scene som paa den Skole, der
senere har udviklet sig ved den danske Ballet«.
Ved Galeotti’s Død (1816) blev B. udnævnt til
Dansedirektør; han indsaa hurtig Umuligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
