Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bradley, Edward, eng. Forf. (1827-89) - Bradley, Francis Herbert, eng. Filosof, (1846- ) - Bradley, James, eng. Astronom, (1692-1762) - Bradley-Land, Polarhavet. - Bradsot ell. Braasot er, som Navnet antyder, en meget hurtig forløbende, oftest dødelig Sygdom, som optræder hos Faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Universitetskredse. Han leverede Bidrag baade til
»Punch« o. a. Tidsskr og har endvidere skrevet
et Par Børnebøger som Fairy Fables.
I. O.
Bradley [↱bräd£i], Francis Herbert,
eng. Filosof, f. 1846, studerede i Oxford, hvor
han lever et tilbagetrukket Liv som fellow i
Merton College. Som Filosof repræsenterer B.
en Bevægelse inden for den nyeste engelske
Filosofi, der danner en Parallel til de
Bestræbelser, der inden for den nyeste fr. Filosofi
særlig er repræsenterede af Renouvier,
Boutroux, Bergson o. a. Begge Retninger viser
tilbage til tysk Metafysik, B.’s Filosofi i første
Række til Hegel og Lotze. Under Paavirkning
af disse og særlig af den engelske Hegelianer
T. H. Green træder B. i Modsætning til den
engelske Empirisme; i sit første større Værk,
Ethical Studies (1876) fortsætter han Green’s
Kritik af den engelske Associationspsykologi. Saa
berettiget denne Kritik maaske kan være paa
enkelte Punkter, slipper B. dog alt for hurtig
ud over selve den engelske Empirismes
videnskabelige Metode og Grundsyn. I sit
Hovedværk Appearance and Reality (1892) opstiller han
i en noget ændret Form den tyske Romantiks
dialektiske Metode. Grundprincippet for alt er
Overensstemmelse med sig selv (selfconsistency);
men alt, hvad man forsøger at hævde som
Realitet for sig selv, fører over i noget andet, i
sin egen Negation (in-consistency). Den
afgørende Forskel mellem B. og Hegel er dog den,
at hvor Hegel lod Dialektikken løbe tilbage i
sig selv og mente at staa ved en absolut
Afslutning, indser B., at vi i vor Bestemmelse af
Realiteten, just i Kraft af den Forholdslov, der
er det psykologiske Grundlag for hele den
dialektiske Metode, ikke kan naa nogen Afslutning.
Der gør sig her hos B. en Skepticisme gældende,
der paa en mærkelig Maade er blandet med en
mystisk Hævdelse af det Absoluttes Eksistens.
B.’s Værk er i det hele en ejendommelig
Forbindelse af virkelig skarpsindige
erkendelsesteoretiske Undersøgelser, en gold Spidsfindighed
og bag ved alt en romantisk Mystcisme.
A. T-n.
Bradley [↱bräd£i], James, eng. Astronom,
f. 1692 i Shireborn, d. 13. Juli 1762 i Chalford,
blev 1721 Savilian professor of astronomy i
Oxford. 1725 kom han i Forbindelse med
Molyneux, der havde et Privatobservatorium i Kew,
deltog med ham i Observationerne af γ
Draconis, fortsatte dem senere alene og fandt 1728
i Lysets Aberration Grunden til denne Stjernes
paafaldende Stedforandringer. Hans Brev til
Halley af Decbr 1728, An account of a new
discovered motion of the fixed stars (Philos. Trans.
1728) indeholder Fænomenets Opdagelse og
Forklaring og viser B. som sin Tids største
Iagttager, saa at han efter Halley’s Død 1742 blev
Direktør for Observatoriet i Greenwich. I
denne Stilling viste B. sig ikke alene som den
største Iagttager, England nogen Sinde har
ejet, men som en af de største, der overhovedet
har levet, af Bessel altid omtalt som en vir
incomparabilis. Kun Hipparch, Tycho Brahe og
Bessel kan stilles ved Siden af ham. Det Ry,
han vidste at skaffe Greenwich, har det senere
beholdt, da hans Efterfølgere har haft den
rigtige Takt at arbejde i hans Aand.
B.’s første Arbejde i Greenwich var at bringe
til Afslutning de allerede 1727 paabegyndte
Observationer, der tog Sigte paa det periodiske
Led af Præcessionen, Nutationen, og hvis
Resultater (Observationerne fylder 13 Bd. i Folio),
er nedlagt i hans anden, lige saa vigtige Afh.:
On the apparent motion of the fixed stars
(Philos. Trans. 1748). Ved Siden heraf observerede
han Solen, Maanen, Planeterne og
Fiksstjernerne. Hans Fiksstjerneobservationer fra denne
Tid er bearb. af Auwers. Da B. 1750 havde
faaet anskaffet en ny Murkvadrant af Bird og
et Passageinstrument, gik han i Gang med en
lang Række Meridianobservationer af
Fiksstjernerne; p. Gr. a. den Omhyggelighed,
hvormed altid Instrumenternes Fejl og
Refraktionens Virkning blev bestemt, den planmæssige
Maade, B. altid arbejdede efter, rager disse
Observationer saa betydelig over alle tidligere
Bestemmelser af Fiksstjernernes Positioner, at
de den Dag i Dag hævder deres Plads ved Siden
af de bedste med moderne og bedre
Instrumenter udførte Meridianobservationer. Bessel har i
sin Fundamenta astronomiæ bearbejdet disse
1750—62 udførte Observationer, der under
Titlen Astronomical observations made at the Royal
Observatory at Greenwich (1750—52) blev
udgivne, I Bd af Hornsby (1798), II Bd af
Robertson (1805, paa ny udg. af Busch, 1838);
Manuskriptet ejes af Oxfords
Universitetsbibliotek (se Auwers). B.’s Miscellaneous works
and correspondance er udg. af Rigaud (1832).
J. Fr. S.
Bradley-Land [↱bräd£i-↱£änd], Polarhavet.
Ifølge Dr. Fr. A. Cook’s Beretning om
Ekspeditionen i Polarhavet 1908 har han langt V. f.
sin Rute opdaget Land, der paa 102—106° V.
L. strækker sig fra 84° 20′ til 85° 11′ n. Br.
Cook opkaldte det efter Ekspeditionens Velgører
John R. Bradley.
G. F. H.
Bradsot ell. Braasot er, som Navnet
antyder, en meget hurtig forløbende, oftest dødelig
Sygdom, som optræder hos Faarene paa Island,
Færøerne, Skotland, Vestkysten af Norge og i
Nordtyskland. Navnlig paa Island og Færøerne
er Sygdommen af stor økonomisk Bet. B., som
særlig udvikler sig i Efteraars- og
Vintermaanederne, skyldes ifølge Undersøgelser, udførte
af de danske Veterinærer Prof. C. O. Jensen
(den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
Serumlaboratorium) og Stadsdyrlæge Ivar Nielsen (i
Bergen) en stor, anaërob Bacil-Form, der
sandsynligvis optages med Foderet og fremkalder
en heftig Betændelse i Løben og Tarmene, fra
hvilke Organer den trænger ind i de syge Dyrs
Blod. Bacillen findes rimeligvis i Jordbunden
paa saadanne Steder, hvor denne er blevet
inficeret ved Kadavere af angrebne Dyr, og
Sygdommen breder sig næppe ved Smitteoverførelse
fra et Dyr til et andet. Kadaverne raadner
paafaldende hurtigt, men ikke desto mindre
spises de fl. Steder i saltet Tilstand. Paa Island
og Færøerne er Sygdommen i den sidste halve
Snes Aar med Held blevet bekæmpet med
Beskyttelsespodninger, til hvilke Podestoffet
fremstilles paa Veterinær- og Landbohøjskolens
Serumlaboratorium, som udleverer det uden
Vederlag.
G. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
