Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredius, Abraham, holl. Kunsthistoriker, (1855- ) - Bredning, et Navn for Udvidelserne i Limfjorden - Brednæser ell. brednæsede Aber (Simiæ platyrrhinæ) kaldes den ny Verdens Aber, Vestaberne. - Bredow, tidligere selvstændig Landsby, er i 1900 indlemmet i Stettin. - Bredpander, se Klæpaal. - Bredsaamaskine, se Saamaskiner. - redsdorff, Axel, dansk Maler, (1883- ) - Bredsdorff, Jacob Hornemann, dansk Naturforsker og Sprogkyndig (1790-1841) - Bredsdorff, Johan Ulrik, dansk Landskabsmaler, (1845- ) - Bredsdorff, Niels Christian Møller, dansk Børnebogsforfatter, (1836-1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hviler nu væsentlig paa hans Forskninger. I
Beg. offentliggjorde B. sine Resultater i forsk.
inden- og udenlandske Blade og Tidsskrifter;
men efter at han 1886 i Forening med de
Roever havde overtaget Redaktionen af
Tidsskriftet »Oud Holland«, er hans Produktion
væsentlig fremkommet i dette. 1880—88 indtog han
en Stilling som Underdirektør først ved Museet
i Haag, senere i Amsterdam; 1888 udnævntes
han til Direktør ved den kgl. Malerisamling i
Haag (Mauritshuis). Ved Siden af sin
Embedsvirksomhed fandt han dog Tid til at
offentliggøre forsk. større Arbejder, saaledes »Die
Meisterwerke des Rijksmuseums zu Amsterdam«
(1887; oversat paa Fransk af Em. Michel) og
»Die Meisterwerke der Kngl. Gemälderie im
Haag« (1890). Det første af disse Arbejder
udmærker sig ved at gennemføre en ny Inddeling
af det holl. Maleri; begge udmærker de sig ved
et skønt Sprog og mange fine Iagttagelser.
Samtidig har B. ydet sin Medvirkning ved
Udgivelsen af næsten alle videnskabelige Kataloger
over europæiske Malerisamlinger, som har set
Lyset siden 1885, og selv udg. en fortræffelig
Katalog over Rigsmuseet i Amsterdam. Han har
endvidere skrevet den kunsthistoriske Del af det
store Værk, »Amsterdam in de 17. eeuw«. Ogsaa
i en anden Henseende har B. gjort sig meget
fortjent af sit Fædreland, nemlig som en ivrig
Forsvarer for Bevarelsen af de endnu værende
gammelhollandske Kunstlevninger. Han har
gjort sig fortjent af sin Nation ved
Erhvervelsen af ikke mindre end 7 Rembrandtbilleder;
1893 rettede han et voldsomt Angreb paa de
holl. Autoriteter, fordi de i Wormenhuizen
Kirke i Nordholland havde ladet nogle gl.
mærkelige Kalkmalerier af Jan Scorel overmale.
A. I.
Bredning, et Navn for Udvidelserne i
Limfjorden. Den østligste er Nibe B., hvori Øen
Gjøl ligger, dernæst kommer man gennem
Aggersund ind i Løgstør og Liv B., den
største af alle Udvidelserne; i den sydlige Del
ligger Øerne Livø og Fur. V. f. denne Udvidelse
deler Limfjorden sig i to Arme, idet
Fæggesund N. f. Øen Mors fører ind i Thisted B.,
medens Sallingsund S. f. Mors fører ind i
Kaas B., hvorfra man endelig kommer ind i
Nissum B., den vestligste, der ved Thyborøn
Kanal staar i Forbindelse med Vesterhavet.
H. W.
Brednæser ell. brednæsede Aber (Simiæ
platyrrhinæ) kaldes den ny Verdens Aber,
Vestaberne. (Se Aber).
R. Hg.
Bredow [↱bre.do.], tidligere selvstændig
Landsby, er i 1900 indlemmet i Stettin.
Bredpander, se Klæpaal.
Bredsaamaskine, se Saamaskiner.
Bredsdorff, Axel, dansk Maler, Søn af
nedenn. J. U. B., f. i Birkerød 23. Septbr 1883.
Indtil sit 19. Aar undervistes han af Faderen;
senere malede han en Vinter under Zahrtmann.
1908 debuterede han paa Charlottenborg med
et Portræt af sin Fader. Med Akademiets
Stipendium, som han modtog 1914, efter at den
mindre Guldmedaille var blevet ham tilkendt
for Maleriet »Bathseba«, studerede han i
München, Norditalien og Paris, hvor han arbejdede
under Christian Krogh. Efter Hjemkomsten
udstillede han foruden fl. dygtige
Landskabsbilleder og Portrætter (Forf. Jacob Knudsen o. s. v.)
et større Arbejde, »Paris’ Dom« og 1915 »Drengs
og Moas’ første Møde« (efter Johannes V.
Jensen’s »Bræen«), et kraftigt, ejendommeligt og
for Udførelsens Vedk. interessant Billede, der
lønnedes med den store Guldmedaille samt
Akademiets største Rejsestipendium.
S. M.
Bredsdorff, Jacob Hornemann, dansk
Naturforsker og Sprogkyndig (1790—1841), en
Mand med ualmindelig alsidige Interesser, blev
1814 cand. theol., beskæftigede sig derpaa fl.
Aar med Naturvidenskab, holdt 1824—26
mineralogiske Forelæsninger ved Univ. og ansattes
endelig 1828 ved Sorø Akademi som Lektor i
Mineralogi og Botanik. Hverken som
Videnskabsmand ell. som Lærer formaaede han dog
paa disse Omraader at gøre sig gældende, og
hans herhen hørende Skr er forlængst glemte.
Mere Anerkendelse høstede forsk. geogr. og
hist. Arbejder.
R. H. S.
B. virkede ogsaa som Sprogforsker, og om
end hans Arbejder, der i denne Retning aldrig
var omfattende, ikke i Datiden fik videre Bet.,
kan man, naar man nutildags læser dem, ikke
frigøre sig for en Følelse af Beundring; han
beskæftiger sig nemlig væsentlig med Problemer
og Emner, der først langt senere blev taget op
til indgaaende Behandling, og hans Synsmaader
er altid sunde og naturlige. Fl. smaa Afh., især
»Prøve af en efter Udtalen indrettet dansk
Retskrivning« (1817), beskæftiger sig med Læren
om Sproglydenes Frembringelsesmaade og
Lydenes rationelle Betegnelse; han er den første
til at give en sammenhængende Prøve af
Lydskrift og fremhæve Bet. af Lydskrift ved
Sprogundervisningen. Hans Programafhandling fra
Roskilde 1821 »Om Aarsagerne til Sprogenes
Forandringer« giver paa faa Sider
Grundtrækkene af en rationel Sproghistoriens Filosofi; det
var meget à propos, at Vilh. Thomsen 1886 paa
ny udgav dette Skrift, netop da Striden om de
samme Problemer var stærkt oppe i Anledning
af »Junggrammatikernes« (s. d.) Teorier; det
indeholder mere sund Fornuft end mange
senere Behandlinger af Emnet. Ogsaa som
Runolog var B. forud for sin Tid (»Runeskriftens
Oprindelse« 1822); hans Læsning af
Guldhornsindskriften fortjener ogsaa at nævnes.
O. Jsp.
Bredsdorff, Johan Ulrik, dansk
Landskabsmaler, f. i Vester Skjerninge 22. Maj 1845,
blev, efter i nogle Aar at have studeret paa
polyteknisk Læreanstalt, Elev af Kyhn og
udstillede for første Gang 1870. Med Undtagelse
af et enkelt Schweizerbillede er alle hans
Arbejder udførte over hjemlige Motiver, som han,
selv i sin fremrykkede Alder, behandler med
en ofte meget tiltalende Friskhed og Ærlighed.
S. M.
Bredsdorff, Niels Christian Møller,
dansk Børnebogsforfatter, f. 5. Septbr 1836, d.
27. Aug. 1892. Ved Siden af sin Virksomhed som
Skolebestyrer har han fra 1872 redigeret et
»Ugeblad for Børn«, som 1875 antog Navnet
»Nordisk illustreret Børneblad«, og har haft
stor Udbredelse. B. har desuden udg. talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
