- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
929

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brenner, Elias, finsk-sv. Maler og Numismatiker, (1647-1717) - Brenno, se Blegno. - Brenno, Carlo Enrico, ital. Billedhugger og Stukkatør, (c. 1680(60?)-1745) - Brennus, vistnok ikke et Egennavn, men et keltisk Ord for Høvding - 1) Anføreren for de senoniske Galler, - 2) Anfører for de Galler, der 279 f. Kr. trængte ind i Grækenland - Breno, By i Norditalien, Prov. Brescia - Brenta, Romernes Medoacus major, en c. 175 km lang Flod i Norditalien - Brenta-Alperne kaldes en Gruppe i Trientiner-Alperne i det sydlige Tyrol - Brentano, Clemens, tysk romantisk Digter, (1778-1842)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Brenner, Elias, finsk-sv. Maler og
Numismatiker, f. 1647 i Storkyro i Østerbotten, d. 1717
i Sthlm. B. var 1668—74 Tegner ved
Antikvitetskollegiet og udførte en Mængde
Afbildninger af sv. og finske Mindesmærker. Senere lagde
han sig efter Miniaturmaleri og blev 1684
Hofminiaturmaler, samtidig med, at han fortsatte
Studierne især over Heraldik og Numismatik;
1712 ophøjedes han i Adelsstanden. Kun faa
signerede Billeder er bevarede. Han udgav 1691:
Thesaurus nummorum sueco-gothicorum. (Litt.:
E. Aspelin, »E. B., en forskare och
konstnära från Karlarnes tid« [Helsingfors 1896]).
H. A. K.

Brenno, se Blegno.

Brenno, Carlo Enrico, ital. Billedhugger
og Stukkatør, f. antagelig c. 1680 (60?) i
Mendrisio ved Como, d. i Kbhvn i Slutn. af 1745,
kom i Beg. af 18. Aarh. til Hamburg, hvor han
1716 udførte Gravmælet over Vilh. v. Ahlefeldt
og Hustru, til den nu for længst nedbrudte
Domkirke der. Faa Aar efter kom han til
Danmark, hvor han blev stærkt sysselsat baade
som Billedhugger og Stukkatør og gjorde
kostbare Arbejder paa Clausholm,
Hørsholm, det gamle Kbhvn’s Slot, i Riddersalen
paa det 1794 nedbrændte Christiansborg og paa
Fredensborg, hvor Stukkaturværket i Kuppelen
og den prægtige Plafond i Havesalen udførtes
af ham. 1727 gjorde han Gravmælet over Fr.
Gjedde, i Skt Hans Kirke i Odense. (Litt.:
Meier, »Fredensborg«; Samme, i
»Tidsskrift for Kunstindustri« [1886]).
(F. J. M.). A. R.

Brennus, vistnok ikke et Egennavn, men et
keltisk Ord for Høvding. Under dette Navn
omtales: 1) Anføreren for de senoniske Galler,
der 390 f. Kr. kæmpede mod Etruskerne, men
fra dem vendte sig imod Romerne, sejrede i
Slaget ved Allia (18. Juli) og erobrede Rom.
Sagnet fortæller, at da B. skulde have tilvejet
den Sum, for hvilken Romerne havde købt hans
Afmarch, blev han angrebet og fuldstændig
slaaet af Diktatoren M. Furius Camillus; ved
Tilvejningen af Guldet skal han forud have
kastet sit Sværd ned i Vægtskaalen med
Udraabet Væ victis (ve de Overvundne). I
Virkeligheden synes Gallerne efter at have plyndret
Rom uhindret at være dragne bort. 2) Anfører
for de Galler, der 279 f. Kr. gennem Thessalien
og Passet ved Thermopylæ trængte ind i
Grækenland, men derefter led et Nederlag ved
Delfi, hvortil selve Guden Apollon skal have
bidraget ved at sende Uvejr og Jordskælv.
Kr. E.

Breno, By i Norditalien, Prov. Brescia,
ligger 65 km N. f. Brescia i Val Camonica paa
venstre Bred af Oglio. (1911) 3593 Indb. B. har
en smuk got. Kirke og Ruiner af et Slot og
driver Silkeindustri. I Nærheden findes
Drypstenshuler.
H. P. S.

Brenta, Romernes Medoacus major, en c.
175 km lang Flod i Norditalien, der kommer
fra Caldonazzo-Søen i Tyrol Ø. f. Trient og
løber i østlig Retning gennem Val Sugana,
hvorpaa den bøjer mod S. og ved Bassano træder
ned paa Sletten, hvor den løber mellem
Dæmninger. Tidligere faldt den ud i Venedigs
Laguner ved Fusina; men da der var Fare for,
at den vilde udfylde dem ved de store Masser
af Grus og Dynd, som den medfører, aflededes
dens Løb, saa at den nu falder ud i
Venedig-Bugten ved Chioggia S. f. Venedig gennem Porto
di Brondolo, medens dens tidligere Munding
ved Fusina nu er omdannet til en sejlbar
Kanal, der forbinder Venedig med Padua; B. selv
bliver sejlbar ved Dolo, c. 90 km oven for
Mundingen. Floden med sine lave Bredder, hvor der
ligger talrige Villaer, Haver og Landsbyer, er
meget tilbøjelig til at gaa over sine Bredder og
anrette Ødelæggelser.
(H. W.). H. P. S.

Brenta-Alperne kaldes en Gruppe i
Trientiner-Alperne i det sydlige Tyrol. Det er en
Dolomitkæde, der strækker sig fra N. til S.
mellem Floderne Sarca og Noce, og hvis højeste
Toppe (Cima Tosa, 3176 m, Cima Brenta, 3155
m) er dækkede af evig Sne og Gletschere.
G. Ht.

Brentano, Clemens, tysk romantisk
Digter, f. 8. Septbr 1778 i Ehrenbreitstein ved
Koblenz, d. i Aschaffenburg 28. Juli 1842, Broder
til Bettina von Arnim. Han var bestemt for
Handelen, men viste en afgjort Uvillie mod
en saadan Virksomhed og kom efter sin
Faders Død 1797 til Jena, hvor han gjorde
Brødrene Schlegel’s og Tieck’s Bekendtskab, men
hurtig ved sin paatrængende Natur og
Tilbøjelighed til Ekstravagance blev uenig med dem.
Han flakkede nu fra Univ. til Univ. og ægtede
Forfatterinden Sophie Mereau, f. Schubart, der
havde været gift med en Prof. i Jena og har
offentliggjort Digte og Romaner. Det fortælles,
at B., ekstravagant som han stadig var, i sidste
Øjeblik havde bestemt sig om og næsten maatte
slæbes til Alteret. 1805 tog B. fast Ophold i
Heidelberg, der var blevet Romantikernes egl.
»Rede«, og her sluttede han et nøje Venskab
med Görres og Achim von Arnim, med hvem
han udgav den berømte Samling Folkeviser
»Des Knaben Wunderhorn« (3 Bd, 1806—08) og
1808 »Einsiedlerzeitung«, der blev et af
Romantikkens stridbare Organer. Allerede 1800—02
havde B. udg. den fantastiske Roman »Godwi,
oder das steinerne Bild der Mutter«, som A.
Kerr i vore Dage har gjort til Genstand for
nøje kritisk Prøvelse (»Godwi, ein Kapitel
deutscher Romantik« [1898]), og Lystspillet »Ponce
de Leon« samt Syngespillet »Die lustigen
Musikanten« og »Chronika eines fahrenden
Schülers« (oversat paa Dansk 1913 af Oskar V.
Andersen). 1808 giftede B. sig paa ny i Kassel
med Auguste Busmann, en ekscentrisk Dame,
der var Niece af den ansete Bankier
Bethmann i Frankfurt a. M., hvorfra han havde
bortført hende, men Ægteskabet blev hurtig opløst
igen. Han fortsatte især under et Ophold i
Berlin sin Digtning med »Romanzen von
Rosenkranz« og Fortællingen »Der Philister vor,
in und nach der Geschichte«, der kun blev udg.
i faa Eksemplarer og derfor først ved
Genoptrykket i vore Dage er blevet alm. bekendt.
Nævnes maa fremdeles hans hist.-romantiske
Skuespil »Die Gründung Prags«, hvis Lyrik
endnu fængsler i vor Tid, og Fortællingerne
»Geschichte vom braven Kasperl und der
schönen Annerl«, »Die drei Nüsse«, »Die mehreren
Wehmüllern« og især »Gockel, Hinkel und
Gockeleia« (1838). Hans Liv havde imidlertid bragt
store Omskiftelser. Han gik over til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0995.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free