- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
943

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breve (lat.; egl. »kort«) en pavelige Skrivelse, der udstedes som et lukket Papirsbrev - brevet brugtes i det ældre fr. Retssprog bl. a. om en uden Anvendelse af Segl ekspederet Akt - breveté (fr.), patenteret (smlg. brevet) - Brevhemmelighed. Efter dansk L. krænker man anden Mands Ret, naar man uden hans Samtykke læser hans Breve - Breviar (Breviarium) kaldes den latinske Bønnebog - Breviarium (lat.), en kort Fortegnelse ell. Liste (Summarium) - Brevicit, se Zeolitter. - Brevik, Købstad, Bratsberg Amt - Bréville, Pierre de, fr. Komponist, (1861- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Breve (lat.; egl. »kort«) kaldes den pavelige
Skrivelse, der i Modsætning til Bullen
udstedes som et lukket Papirsbrev og i det hele
i mindre højtidelig Form, men dog indeholdende
en offentlig Erklæring. Efter sin Fremkomst
henimod Midten af 15. Aarh. blev B. snart den
alm. Form for pavelige Skrivelser, naar det
ikke drejede sig om særlig vigtige Sager.
Paven undertegnede ikke et B. og hængte ikke, som
ved Bullen, Blyseglet under, men lod blot sin
»Fiskerring« aftrykke i Voks; Seglet er 1842
endog blevet ombyttet med et ligefremt Stempel.
Pavens Selvbetegnelse er i et B. saa kort som
muligt, Slutn. angiver blot Tid og Sted ganske
simpelt, og da B. udstedes af Paven uden
højtidelig Raadslagning med Kardinalerne,
opregnes der aldrig Vidner. Efterhaanden udstedte
Paven ogsaa B. i vigtigere Sager, og nutildags
opretholdes Forskellen mellem B. og Bulle ikke
længere.
H. O.

brevet [fr. brö↱væ, eng. ↱brevit] brugtes i det
ældre fr. Retssprog bl. a. om en af vedk.
Statssekretær uden Anvendelse af Segl ekspederet
Akt, ved hvilken Kongen tilstod nogen en
Begunstigelse, Gave ell. Titel. Ad denne Vej
meddeltes Grader i Hæren, Optagelse i
Ridderordenen, ja endog de højeste Æresbevisninger;
der tales saaledes om ducs (Hertuger) à brevet ɔ:
Hertuger for Livstid i Modsætning til ducs
héréditaires
ɔ: arvelige Hertuger. Nutildags
anvendes Ordet hyppigst som enstydigt med Patent
ell. Eneret paa Opfindelse, paa at drive visse
Næringer, særlige Fabrikvirksomheder o. desl.
(C. V. N.). P. J. J.

breveté [bröv↱te] (fr.), patenteret (smlg.
brevet). »B. S. G. D. G.« (ɔ: breveté sous
garantie du gouvernement
), en Betegnelse, der i
Frankrig paasættes patenterede Artikler.

Brevhemmelighed. Efter dansk L. krænker
man anden Mands Ret, naar man uden hans
Samtykke læser hans Breve. Den, der
uberettiget læser en andens Breve, kan den
Forurettede, under en af ham selv anlagt Sag, faa
idømt Straf, enten af Bøder indtil 400 Kr ell.
af simpelt Fængsel indtil 3 Maaneder. Den, der
har skrevet et Brev, raader for, om andre maa
læse ell. bryde det, og dette gælder, selv om
Brevet er blevet afgivet til Postvæsenet til
Besørgelse. Først efter at Brevet er blevet
afleveret til Adressaten, bliver denne raadig over
det. Den nævnte Ret maa ikke alene private,
men ogsaa Postvæsenet o. a. offentlige
Myndigheder, f. Eks. Politiet, respektere. Dog har
Postvæsenet Ret til at aabne et Brev, hvis
Adressat ikke kan udfindes, for derigennem,
om muligt, at blive i Stand til at sende Brevet
tilbage til Afsenderen; jfr Beslaglæggelse.

Den norske Strfl. af 1902 straffer Brevbrud
med Bøder ell. Fængsel indtil 6 Maaneder. Sker
det i Hensigt at forskaffe nogen uberettiget
Vinding, ell. voldes Skade ved den erhvervede
Kundskab, kan Straffen gaa op til Fængsel i 2
Aar. Offentlig Tjenestemand, som ulovlig
aabner ell. lader nogen anden aabne et ham i
Tjenestens Medfør betroet Brev, straffes med
Tjenestens Tab ell. Fængsel indtil 3 Aar, men
indtil 6 Aar, hvis det sker for at skaffe nogen
uberettiget Vinding.
A. Gl.

Breviar (Breviarium) kaldes den
latinske Bønnebog, som ved de daglige Gudstjenester
(Bedetimerne, Horæ canonicæ) uden for Messen
og ved Privatbøn skal bruges af alle rom.-kat.
Klerke af højere Grad (fra Underdiakoner og
opefter). B. omfatter gltest. Salmer, Takke-,
Lov- og Bedebønner, Stykker af Gl. og Ny Test.
samt af Kirkefædrenes Homilier, Hymner o. s. v.
Navnet kommer af lat. brevis (kort) og synes
at hidrøre derfra, at man allerede i gl Tid
brugte en sammentrængt, til Dels med
Afkortninger skrevet Samling af Bønner,
Skriftstykker m. m. Disse Samlinger blev efterhaanden
temmelig lange og uensartede, hvorfor Gregor
VII afkortede dem til Breviarium Romanum
(1074), som man i de flg. Aarh. søgte at skaffe
Enegyldighed, uden at det dog lykkedes.
Enheden skaffedes først til Veje af Pius V ved det
1568 udgivne reviderede Breviarium Romanum,
der senere er undergaaet ny Revisioner 1602 og
1631. — B. bestaar af 4 Dele, efter de 4
Aarstider; hvert af disse Afsnit falder igen i 4 Dele:
Psalterium, Salmer for de 7 Ugedage; Proprium
de tempore
, for Kristusfesterne; Proprium de
Sanctis
, for Helgenfesterne; Commune
Sanctorum
, for de Fester, der ikke har særlige
Bønneformularer. Dertil kommer endnu
adskillige Tillæg: Bønner til Jomfru Maria og for de
Afdøde, Bodssalmerne, Bordbøn, Rejsebøn o. s. v.
— Ogsaa den gr.-kat. Kirke har sit B., der
kaldes Horologion.
H. O.

Breviarium (lat.), en kort Fortegnelse ell.
Liste (Summarium); senere ogsaa om Udtog af
større Værker. Augustus efterlod sig ved sin
Død et B. ɔ: en statistisk Oversigt over
Romerrigets daværende milit. og finansielle Tilstand.
B. (ab urbe condita, rerum gestarum populi
Romani
) er Titlen paa et Par korte Udtog af
den rom. Historie fra den senere Kejsertid;
se Eutropius og Rufus. B. Alarici er en
urigtig Benævnelse paa den under Alarik II 506
e. Kr. foretagne Kodifikation af den rom. Ret;
se Lex Romana Visigothorum.
A. B. D.

Brevicit, se Zeolitter.

Brevik, Købstad, Bratsberg Amt, (1910)
2138 Indb., ligger paa den sydlige Spids af den
Halvø, som skiller Eidanger- og Frierfjordene.
Byen har allerede langt tilbage i Tiden været
et ikke ubetydeligt Ladested, hvorfra navnlig
udskibedes Trælast; først 1845 fik den
imidlertid Købstadrettigheder. Ved en Jernbane er den
forbundet med Stationen Eidanger paa
Skien—Larvik-Banen. Handel og Søfart — i de sidste
Aar navnlig Isudskibning — er Stedets
væsentligste Næring; dog drives et ikke ubetydeligt
Fiskeri i Langesundsfjorden. Toldindtægterne
udgjorde 1909: 20386 Kr. Handelsflaaden bestod
af 20 Sejlskibe og 3 Dampskibe paa tilsammen
8204 t. Antagen Indtægt for 1910: 594679 Kr og
Formue 871320 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Bréville [bre↱vil], Pierre de, fr.
Komponist, f. 1861 i Bar le duc, Elev af Paris’
Konservatorium, siden af César Franck, til hvis
ivrige Tilhængere han hørte. B. har væsentlig
skrevet Kirkemusik, ved Siden deraf
Orkester- og Teatermusik (saaledes til nogle af
Maeterlinck’s Arbejder, »Prinsesse Maleine« o. fl.).
W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/1009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free