- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
945

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brewer, Thomas, eng. Musiker fra 17. Aarh - Brewster, Sir David, eng. Fysiker, (1781-1868) - Brewsterit, se Zeolitter. - Brewsterlinit, en af D. Brewster opdaget Vædske - Brewsters Punkt kaldes det Sted paa Himlen, hvori Himmellyset ikke er polariseret - Breyell, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Prov. - Breysig, Kurt, tysk Historiker og Sociolog, (1866- ) - Brezilian ell. Brociliande, en Skov i Bretagne - Brialmont, Henri Alexis, belg. General og Militærforfatter, (1821-1903)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Brewer [↱bru.ə], Thomas, eng. Musiker
fra 17. Aarh. B. var Virtuos paa Viola da gamba
og Komponist for dette Instrument og af fl.
flerstemmige Sange, saakaldte Catches, af
hvilke enkelte holdt sig længe i Brug i England.
A. H.

Brewster [↱bru.stə], Sir David, eng.
Fysiker, f. 11. Decbr 1781 i Jedburgh i Skotland,
d. 10. Febr 1868. B. kom 12 Aar gl til Univ. i
Edinburgh, hvor han studerede Teologi. 1808
overtog han Redaktionen af Edinburgh
Encyclopædia
, der gav ham Arbejde i 22 Aar. Mange
Artikler skrev han selv, ligesom han i 7. og 8.
Udg. af Encyclopædia Britannica har skrevet
en Række fys. Artikler. Fra 1817 var han
Medudgiver af Edinburgh Philosophical Journal,
senere kaldet Edinburgh Journal of Science og
redigeret af B. alene. Foruden fl. Hundrede
videnskabelige Afh. har han skrevet Treatise on
Optics
(1831), en for den Tid meget fuldstændig
Lyslære. Omtr. fra samme Tid er Letters on
Natural Magic og Life of Sir Isaac Newton
;
senere (1841—46) skrev han Martyrs of Science
(Galilei, Kepler og Tycho Brahe).

B.’s Ungdom faldt paa en Tid, da der kom
nyt Liv i Lyslæren, og hans store Interesse for
dette Fag, hans skarpe Blik og utrættelige Flid
lod ham gennem mere end 60 Aars
videnskabeligt Arbejde gøre fl. optiske Opdagelser end
nogen anden Fysiker. Uden at være Matematiker
udredede han, ved sin store Kombinationsevne,
Love, som Tidens store Teoretikere ikke havde
kunnet finde, saaledes 1815 Loven for
Polarisationsvinklen ved Lysets Tilbagekastning, og
omtrent paa samme Tid Lovene for de toaksede
Krystallers Forhold til Lyset. 1816 opfandt han
Kalejdoskopet, 1849 Stereoskopet
med Linser. Hans Arbejder strækker sig over
næsten hele Lyslærens Omraade og har haft
stor Bet. for dens Udvikling; men som
Teoretiker hørte han ikke til Lederne, og han
vedblev til sin Død at foretrække Newton’s, af
alle andre forladte Emissionsteori for
Bølgeteorien. (Litt.: Mrs. Gordon (B.’s Datter),
The Home Life of Sir D. B.; Proc. of the Roy.
Soc. of London
[Bd 17]; Nature [15. Decbr 1881]).
K. S. K.

Brewsterit [bru.-], se Zeolitter.

Brewsterlinit [↱bru.stə-] har man kaldt en
af D. Brewster opdaget Vædske, der
senere har vist sig at bestaa af flydende Kulsyre,
der forekommer i smaa Hulrum i Krystaller af
Topas o. a. Mineraler. B.’s Lysbrydning er
langt svagere end Vandets.
(N. V. U.) O. B. B.

Brewsters Punkt [↱bru.stəs-] kaldes det
Sted paa Himlen, hvori Himmellyset ikke er
polariseret, og som findes lige saa langt under
Solen, som Babinet’s Punkt findes over Solen.
B. er meget vanskeligt at iagttage.
D. la C.

Breyell [bra^i↱jæl ?], Fabrikflække i Preussen,
Rhin-Prov., ligger 22 km SV. f. Krefeld. (1910)
5896 Indb. B. har Ølbryggeri og Fløjlsvæveri.

Breysig [↱bra^iziк], Kurt, tysk Historiker
og Sociolog, f. 5. Juli 1866 i Posen, Dr. phil. 1888,
siden 1896 Prof. ved Berlins Univ. Bl. hans
Arbejder skal fremhæves »Geschichte der
brandenburgischen Finanzen« (1895),
»Kulturgeschichte der Neuzeit« I—II (1900—01), hans
Hovedværk, »Kulturgeschichte der Mehschheit«, I (1907,
ikke fortsat, og som i dette Bind indskrænker
sig til at give en Udsigt over den forhistoriske
Etnografi), »Grundrisse und Bausteine zur
Staats- und zur Geschichtslehre« (1908) og »Von
Gegenwart und von Zukunft der deutschen
Menschen« (1912). B. betoner i sine Værker
særlig stærkt de økonomiske og sociale
Momenter i den hist. Udvikling, kan derfor siges
at fortsætte den af Lamprecht grundlagte
sociologiske Opfattelse af Historien.
K. V. H.

Brezilian [brözi↱liã] ell. Brociliande, en
Skov i Bretagne, der spiller en stor Rolle i
Artusromanerne (smlg. Artus); her opholdt
Troldmanden Merlin sig, og her var den
mærkelige Brønd, som ingen kunde drikke af, uden
at der fremkom det frygteligste Uvejr.
Kr. N.

Brialmont [brial↱mǡ], Henri Alexis, belg.
General og Militærforfatter, f. 25. Maj 1821, d.
21. Juli 1903. B. traadte 1843 ind i
Ingeniørkorpset som Sekondløjtnant
og blev 1868, efter at være
avanceret til Oberstløjtnant,
Direktør i Krigsministeriet,
i hvilken Stilling han
navnlig beskæftigede sig med
Belgiens Befæstningsvæsen.
Antwerpen blev saaledes
efter B.’s Plan omdannet til en
befæstet Lejr, se
Antwerpen. 1874 blev B. Generalmajor, 1875
Generalinspektør for Ingeniørkorpset, og 1877
Generalløjtnant. Paa den rum. Regerings Opfordring
rejste B. 1883 til Rumænien og udarbejdede en
Plan saavel over dette Lands
Grænsebefæstning som over Befæstningen af Hovedstaden
Bukarest. Da Østerrig imidlertid ansaa
disse Befæstningsarbejder for et mod sig rettet
fjendtligt Skridt, blev B. tilbagekaldt af sin
Regering og stillet til Raadighed. Han blev dog
allerede Aaret efter genindsat i sin tidligere
Stilling, men vedligeholdt Forbindelsen med
den rum. Regering og gav Stødet til
Afholdelsen af de meget lærerige Skydeforsøg mod
Pansertaarne ved Bukarest 1885—86. Efter atter at
være vendt tilbage til Belgien blev væsentlig
ved hans Virksomhed Forstærkningen af
Maas-Liniens Befæstning ved Anlæg af ny
udstrakte Fæstningsværker omkring Namur og
Liège vedtaget 1887, ved hvilke Arbejder han
derefter var beskæftiget, indtil han samtidig
med deres Afslutning og efter at være valgt ind
i Deputeretkammeret tog sin Afsked 1892. S. A.
rejste han til Tyrkiet for at raadgive om
Befæstningen af Bosporus og Dardanellerne,
ligesom ogsaa Schweiz og Bulgarien senere søgte
hans Bistand. Indtil sine sidste Aar bevarede
han sin Interesse for sit Lands Befæstning og
deltog med Iver i den senere Strid om

illustration placeholder
H. A. Brialmont.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/1011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free