Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Briand, Aristide, fr. Politiker, (1862- ) - Brianza, et Landskab i Norditalien, der ligger paa Grænsen af Prov. Milano og Como - Briare, Oldtidens Brivodurum, By i det mellemste Frankrig, Dept Loiret - Briareos, se Hekatoncheirer. - bric-à-brac (fr.), gl. Husgeraad, gl. Skrammel, Antikviteter. - Briccialdi, Giulio, (1818-1882) - Bricka, Carl Frederik, dansk Historiker og Rigsarkivar, (1845-1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Revolter uden Hensyn til, om han derved kom til
at støde tidligere Tilhængere for Hovedet. Det
endte da ogsaa med, at han 1. Novbr 1909 af
det socialistiske Nationalraad blev formelig
udstødt af Partiet. Han var dengang
Ministerpræsident, idet han sad som saadan 24. Juli
1909—30. Oktbr 1910 og paa ny i et
rekonstrueret Ministerium 3. Novbr 1910—27. Febr
1911. Resten af dette Aar var B. udenfor, men
da hans Ven Raymond Poincaré med samtlige
moderate og Højregruppers Tilslutning 14. Jan.
1912 dannede sin nationale
Koncentrationsregering, tog han B. med som en særlig vel
anskrevet Justitsminister, og da Poincaré Januar
1913 valgtes til Republikkens Præsident, var
det hans første Regeringshandling 21. Jan. at
udnævne et rekonstrueret Ministerium med B.
som Chef og Indenrigsminister. B.’s 3. Kabinet
skulde dog ikke blive af lang Varighed. Det
faldt allerede 18. Marts paa en Votering i
Senatet. Denne Gang vendte B. ikke tilbage,
før Viviani Aug. 1914 dannede sit store
Samlingsministerium med Landets Forsvar under
Verdenskrigen som eneste Programpost. Ogsaa
i dette er B. Justitsminister. B. har bl. a.
offentliggjort sin berømte Rapport à la Chambre
sur la Séparation des Églises et de l’État (1905)
og en Række Kammertaler 1904—07 om La
Séparation (1908).
K. V. H.
Brianza [bri↱antsa], et Landskab i
Norditalien, der ligger paa Grænsen af Prov. Milano
og Como mellem Floderne Adda og Seveso;
det er et lavt Bjergland ell. Bakkeland, der dels
opfyldes af Moræner, dels af Bjergterrainet
paa Halvøen mellem Como- og Lecco-Armene af
Lago di Como. B. er kendt som yndet
Opholdssted for de rige Milanesere.
H. P. S.
Briare [bri↱a.r], Oldtidens Brivodurum, By
i det mellemste Frankrig, Dept Loiret, Arrond.
Gien, paa højre Bred af Loire og ved den
saakaldte Canal latéral (anlagt for at
regulere Loires Flodleje), har (1906) 5227 Indb.,
Industri i Porcelænsknapper og Vinhandel. Den
1604—42 byggede, 59 km lange
Briare-Kanal, Frankrigs ældste Kanal, forbinder gennem
sin Fortsættelse, Loing-Kanalen, Loire med
Seinen.
G. Ht.
Briareos, se Hekatoncheirer.
bric-à-brac [brik-a-↱brak] (fr.), gl.
Husgeraad, gl. Skrammel, Antikviteter.
Briccialdi [bri↱t.∫aldi], Giulio, f. 1. Marts
1818 i Terni (i Kirkestaten), d. Jan. 1882 i
Firenze, fremragende Fløjtevirtuos, foretog
hyppige Koncertrejser og opholdt sig i længere Tid
i London. B. har skrevet en stor Del
Salonkompositioner for Fløjte.
S. L.
Bricka, Carl Frederik, dansk Historiker
og Rigsarkivar, f. i Kbhvn 10. Juli 1845, d.
smst. 23. Aug. 1903, tog Magisterkonferens i
Historie 1870 og ansattes Aaret efter som
Assistent paa det store kgl. Bibliotek. 1. Jan. 1883
gik B. over i Gehejmearkivets Tjeneste som
Assistent. Han udnævntes her 1885 til
Arkivsekretær, og da Arkivforholdene omordnedes og
Rigsarkivet oprettedes 1889, blev han Arkivar i
dettes hist. Afdeling, hvor hans grundige hist.
Kundskaber kom til god Nytte. Ved A. D.
Jørgensen’s Død 1897 udnævntes han til
Rigsarkivar. B. havde tidlig begyndt sin
Forfattervirksomhed. Allerede 1868 skrev han sin første
Afh., og Aaret efter fik han Univ.’s Guldmedaille
for Besvarelsen af den hist. Prisopgave. Han
skrev i de flg. Aar en Del mindre Afh. og
Anmeldelser, der bar Vidnesbyrd om omfattende
hist. og navnlig personalhistorisk Viden og stor
kritisk Skarpsindighed. Samtidig arbejdede han
paa et større og mere selvstændigt Værk
»Frederik II’s Ungdomskjærlighed«, der udkom 1873.
Det laa dog ikke for B.’s Tilbøjelighed at blive
Historieskriver i større Stil. Han følte sig mere
tiltrukket af Specialundersøgelser og
Udgivervirksomhed. Samtidig med, at han vedblev at
skrive mindre Afh. og Anmeldelser i forsk.
videnskabelige Tidsskr, optoges han mere og mere
af Udgivervirksomheden. Sammen med S. M.
Gjellerup udgav han 1874—75 en Samling
Ligprædikener over danske Adelsmænd under
Titlen: »Den danske Adel i 16. og 17. Aarh.«. Da
en Del yngre Historikere 1877 stiftede
»Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie«,
var B. en af Stifterne og blev i en Række af
Aar et af de mest virksomme Medlemmer.
Sammen med J. A. Fridericia udgav han 1878—91
for dette Selskab »Christian IV’s egenhændige
Breve« (7 Bd). For Rigsarkivet udgav han
»Kancelliets Brevbøger 1551—60« (2 Bd, 1885—88),
»Fonden ad usus publicos« (2 Bd, 1897—1902) og
»Indberetninger fra Charles de Dancay til det
fr. Hof om Forholdene i Norden 1567—73« (1901).
Ogsaa paa anden Vis fik B. en ikke ringe Bet.
for dansk-hist. Videnskab. 1877 var han blevet
Medlem af »Dansk hist. Forening«’s Bestyrelse;
Aaret efter valgtes han til Sekretær i
Foreningen og fik som saadan Redaktionen af »Dansk
hist. Tidsskrift«. Han forestod Redaktionen af
Tidsskr. i 19 Aar, lige til 1897. 1882 var han
blevet Medlem af »Det kgl. danske Selskab for
Fædrelandets Historie og Sprog« og valgtes
straks til Selskabets Sekretær. Som saadan
ledede han Udgivelsen af »Danske Magazin« lige
til 1903, kort før sin Død. Ogsaa i Selskabet
for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie
udrettede han et betydeligt Arbejde, først som
Medlem af Skriftudvalget og fra 1901 som
Formand for Selskabets danske Afdeling.
Mest bekendt er B. dog blevet som Planlægger
og Udgiver af »Dansk biografisk Lexikon«. B.’s
omfattende personalhistoriske Viden gjorde
ham udmærket skikket til at lede et saadant
Foretagende, og hans faste Haand over for
de mange Medarbejdere og hans Kyndighed
som Udgiver gjorde, at Værket ikke alene blev
særdeles ensartet i Udførelsen, men ogsaa
udkom med en enestaaende Præcision. Udgivelsen
af Værket begyndte 1887, og det lykkedes B.
paa det allernærmeste at føre det til Ende. Da
han døde, var alle Artiklerne bestemte og
fordelte mellem Medarbejderne, og Trykningen
var naaet til Midten af Bogstavet T. De
resterende halvtredie Bind udgaves efter B.’s Død
af Prof. Johs Steenstrup og Arkivsekretær L.
Laursen. Som en Paaskønnelse af B.’s
Fortjenester som Historiker og Udgiver af Leksikon’et
hædrede Kbhvn’s Univ. ham ved
Kronprinsparrets Sølvbryllup 28. Juli 1894 med et
Æresdoktorat i Filosofien. (Litt.:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
