Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Bridge, Kortspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B
Bridge [dansk britsj, eng. bridз], Kortspil,
sandsynligvis stammende fra Grækenland, i
hvert Fald spillet i de østlige Middelhavslande
omkr. 1865. De nu brugelige Love er vedtaget
af de store eng. Bridgeklubber 1904. — B.
spilles med Whistkort, i Reglen af 4 Personer,
hvoraf 2 og 2 er Makkere og sidder lige over
for hinanden. Der trækkes om første
Kortgivning og Makkerskab. Kortgivningen foregaar
til venstre, et Kort ad Gangen, til hver Spiller
har 13 Kort. Det gælder i Spillet for
Makkerparrene om at gøre saa mange Stik som
muligt, altsaa mindst 7 Stik for at vinde Spillet.
Hvert Stik over 6 kaldes et Trik. Efter endt
Kortgivning kan Kortgiveren bestemme, hvad
der skal være Trumf, ell. om der skal spilles
uden Trumf, idet han enten melder Farven
ell. siger: Uden Trumf. Vil Kortgiveren ikke
træffe Bestemmelsen, siger han: Jeg overlader,
og hans Makker (den Blinde) skal da træffe
Valget. Derefter bestemmer Forhaanden
(Spilleren til venstre for Kortgiveren), om han vil
fordoble ell. ej, hvorved forstaas, om hvert
Stiks Pointsværdi skal fordobles ell. ej; i
første Fald siger han: Jeg fordobler, i andet
Fald spørger han sin Makker (Tredie Haand):
Maa jeg spille ud? Tredie Haand besvarer
denne Forespørgsel med: Nej, jeg fordobler, ell.
med: Ja, efter som han ønsker at fordoble ell.
ej. Har Forhaanden ell. Tredie Haand
fordoblet, saa har derefter Kortgiveren ell. den
Blinde Ret til at genfordoble (ɔ: at firdoble den
opr. Pointsværdi pr Trik); første Ret til
Genfordoblingen har den af de 2 Makkere, der
valgte Trumfen. De melder enten: Jeg
genfordobler ell.: Tilfreds. Er der genfordoblet,
kan atter Forhaanden ell. Tredie Haand
genfordoble (ɔ: 8-doble den opr. Pointsværdi pr
Trik); den, der fordoblede første Gang, har
første Ret dertil. Saaledes kan fortsættes med
Fordobling og Genfordoblinger, til
Pointsværdien er bleven 100 pr Trik. Naar Meldingen er
afgivet og eventuel Fordobling og
Genfordoblinger er tilendebragt, spiller Forhaanden ud,
hvorefter den Blinde lægger sine Kort
aabenlyst paa Bordet; den Blinde har derefter intet
mere med Spillet at gøre, idet hans oplagte
Kort spilles af Kortgiveren, der lægger et Kort
til Forhaandens udspillede Kort, derefter
lægger Tredie Haand Kort til og sluttelig
Kortgiveren. Der skal saa vidt muligt svares Kulør,
ellers lægges et Kort til af en anden Farve;
spilles med Trumf, stikker et Kort i
Trumffarven et hvilket som helst Kort i de andre
Farver. Den, der tog Stikket hjem (lagde
højst Kort til ell. stak med Trumf), spiller
derefter ud, og saaledes fortsættes, til alle Kortene
er opbrugt. Et Makkerpars Stik samles af den
af Makkerne, der ikke gør Makkerparrets
første Stik. — Regnskabet: En Rubber vindes med
2 vundne Partier; et Makkerpar maa saaledes
enten vinde de to første Partier ell. 2 af 3
for at vinde Rubberen. Et Parti bestaar af et
ell. fl. Spil og vindes med mindst 30 Points,
opnaaet alene ved vundne Trik. Er et Parti
vundet, begynder begge Makkerpar forfra paa
et nyt Parti. Opnaas mere end 30 Points i
Partiet, regnes disse med, og hvert paabegyndt
Spil spilles til Ende, selv om det udkrævede
Pointsantal (30) opnaas midt i Spillet. Farverne
har forsk. Værdi, naar de vælges til Trumf.
Er Spader Trumf, tæller hvert Trik 2, er
Klør Trumf 4, er Ruder Trumf 6, og er
Hjerter Trumf, tæller hvert Trik 8 Points. Spilles
uden Trumf, tæller hvert Trik 12 Points.
Foruden de ovenn. Points for Trik faar de 2
Makkerpar ogsaa Points for Honnører, Chikane og
Slem, hvilke dog først tælles med i Regnskabet,
naar Rubberen gøres op; de føres for sig selv
og beholder altid deres opr. Værdi uanset
mulig stedfunden Fordobling og Genfordoblinger.
Honnører er: Es, Konge, Dame, Knægt og 10
i Trumffarven. I uden Trumf er Esserne
Honnører. Honnørerne hos et Makkerpar beregnes
saaledes i Trumf spil: 3 vilkaarlige Honnører
tæller 2 Gange Værdien af 1 Trik i
Trumffarven, 4 vilkaarlige Honnører tæller 4 Gange,
5 Honnører tæller 5 Gange, 4 vilkaarlige
Honnører paa een Haand tæller 8 Gange, 5
Honnører, deraf 1 i Makkerens Haand, tæller 9
Gange, og 5 Honnører, alle paa een Haand,
tæller 10 Gange Værdien af 1 Trik i Trumffarven.
I uden Trumf tæller 3 Esser hos et Makkerpar
30 Points, 4 Esser tæller 40, og 4 Esser paa
een Haand tæller 100 Points. Honnørerne
meldes efter Afslutningen af hvert Spil. Ved
Chikane forstaas, at en Spiller straks ved Beg. af
et Spil ingen Trumfer har (kan altsaa ikke
forekomme i uden Trumf). Chikane godtgøres
med 2 Gange Værdien af 1 Trik i Trumffarven,
og Points derfor opføres samtidig med Points
for Honnører efter Afslutningen af hvert Spil.
Hvis et Makkerpar gør alle 13 Stik, faar det
40 Points for Store Slem; gør det 12 Stik, faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0009.html