- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
10

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) Natriumsaltet af Diamidostilbendi-sulfonsyre-disazofenol-fenol - Brillantild, se Fyrværkeri - Brillantine, en Blanding af amer. Olie, undertiden andre Olier, Glycerin og parfumeret Alkohol - Brillantinestol, en særegen Slags Jacquardvæv - Brillantkrocein, et Tjærefarvestof, Natriumsaltet af Amidoazobenzol-azo-*beta*-naftol-disulfonsyre - Brillat-Savarin, Anthelme, fr. Forf. (1755-1826) - Brille (tekn.), en Ring, oftest af Jern, der sidder paa en Dok ell. sjældnere paa Forsætteren paa Drejebænken - Brilleand, se Ænder - Brillebas, Øgenavn for en ofte forekommende Nodefigur - Brillefugle, se Honningfugle - Brillekaiman, se Kaimaner - Brillepengvin, se Pengviner - Briller kaldes et Apparat, der bæres for Øjnene enten for at forbedre Synet ell. for at beskytte Øjnene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pulver, opløseligt i Vand med rødgul Farve; det
farver Bomuld gult i Sæbebad.
(O. C.). R. K.

Brillantild [brili↱an´t-], se Fyrværkeri.

Brillantine [brilian↱ti.nə], en Blanding af
amer. Olie, undertiden andre Olier, Glycerin og
parfumeret Alkohol, der bruges til at give Haar
og Skæg Glans. — B. bruges ogsaa som
Benævnelse for forsk. Poleremidler for Metal og Glas.
K. M.

Brillantinestol [brilian↱ti.nə-], en særegen
Slags Jacquardvæv, der benyttes til meget
komplicerede Mønstre, f. Eks. Vævning af
Portrætter o. l., oftest sorte paa hvid Grund.
K. M.

Brillantkrocein [brili↱an´t-], et
Tjærefarvestof, Natriumsaltet af
Amidoazobenzol-azo-β-naftol-disulfonsyre, et lysebrunt Pulver, der med
Vand giver en kirsebærrød Opløsning, og som
farver Uld rødt i surt Bad. Farvestoffet kaldes
ogsaa Bomuldsskarlagen, Ægte
ponceau
ell. Erytrin.
(O. C.). R. K.

Brillat-Savarin [bri↱ja-sava↱rǣ], Anthelme,
fr. Forf. (1755—1826), har vundet et Navn ved
sin elegant og vittig skrevne gastronomiske
Lærebog Physiologie du goût (1825, nyeste Opl. 1883).

Brille (tekn.), en Ring, oftest af Jern, der
sidder paa en Dok ell. sjældnere paa
Forsætteren paa Drejebænken og tjener til at
understøtte lange Arbejdsstykker, enten ganske, hvor
der drejes uden Pinol, ell. delvis og navnlig
forhindrer dem fra »at slaa«, hvor de er
spændte mod Pinolen.
F. W.

Brilleand, se Ænder.

Brillebas, Øgenavn for en ofte
forekommende Nodefigur, der opløses i Ottende- ell.
Sekstendedele, f. Eks.
illustration placeholder


Brillefugle, se Honningfugle.

Brillekaiman, se Kaimaner.

Brillepengvin, se Pengviner.

Briller kaldes et Apparat, der bæres for
Øjnene enten for at forbedre Synet ell. for at
beskytte Øjnene. Ordet B. kommer af det gr. Ord
βήρυλλος, Navnet paa en søgrøn ell. klar
Ædelsten. Ordet blev efterhaanden latiniseret, og i
Middelalderen fordrejedes det til berillus. Det
synes, som om B. ikke har været kendte før
omtr. ved 1300, og der angives forsk. som
Opfindere, f. Eks. Munken Alexander fra
Spina (d. 1313 i Pisa) og Salvino degli
Amati
(d. i Firence 1317).

Hyppigst anvendes B. til at forbedre Synet,
og man benytter i saa Tilfælde Glas, der er
slebne saaledes, at de forandrer Lysstraalernes
Retning. Lader man Sollyset falde paa et Stykke
Papir gennem en konveks Linse ell. et
Brændglas, som det ofte kaldes, er det en bekendt
Sag, at der bag Linsen, nærmere ell. fjernere
fra den i Forhold til dens Tykkelse, paa
Papiret viser sig en Plet, der er lysere end det
øvrige Papir, og i en ganske bestemt Afstand
fra Linsen bliver den lyse Plet ganske lille og
tillige stærkt hed. Dette Punkt, Brændpunktet,
ligger nærmere ved Linsen, naar den er stærkt
buet, og fjernere fra den, naar den er svagt
buet. Den lyse Plet, man ser, er et lille Billede
af Solen, og Grunden til, at Pletten er lysere
end det øvrige Papir, er, at alle de Lysstraaler,
der har ramt Linsen, er bøjede hen imod
Brændpunktet og stødte sammen i det; men da
altsaa en stor Mængde Lysstraaler falder
sammen paa denne lille Plet, maa denne
nødvendigvis blive lysere. Benytter vi i St f. Solen som
Lysgiver et alm. Lys, der sættes meget nærmere
Linsen, vil der paa Papiret paa den anden Side
af Linsen danne sig et Billede af Lyset; men
det Sted, hvor det dannes, ligger længere fra
Linsen end Brændpunktet, og naar Lyset
nærmes endnu mere, flyttes Billedet endnu længere
bort. Havde man i St f. en konveks taget en
konkav Linse, vilde man have set, at der ikke
dannes en lys Plet paa Papiret, men tværtimod
en mørkere, fordi Lyset ved at passere denne
Linse spredes og rammer en større Flade af
Papiret, som derfor ogsaa bliver mindre oplyst.

I det normale, emmetropiske, Øje er
lysets Brydning en saadan, at der paa Øjets
Nethinde dannes et tydeligt Billede af fjerne
Genstande (Fig. 1, A B C), d. v. s. Øjets
Nethinde ligger netop i Brændpunktet for Øjets
brydende Apparater (Hornhinde og Linse). Af
enhver nærmere Genstand dannes der
imidlertid ikke noget tydeligt Billede paa Nethinden,
naar Øjet er i fuldstændig Hvile (Fig. 1, D B E),
idet Straalerne endnu ikke er samlede, men
Øjet er dog i Stand til at se tydelig nærved,
idet det er i Besiddelse af en Evne, hvorved
Brydningen i Øjet kan forøges, og hvorved
Straalerne fra nære Genstande samles paa
Nethinden (Akkommodationen). Medens
Barnet tydelig kan se en Ting, der nærmes til
omtr. 10 cm fra Øjet, tabes
Akkommodationsevnen med Alderen, idet det nærmeste Punkt,
som med største Anstrengelse kan ses,
Nærpunktet, flytter længere og længere bort fra
Øjet, saaledes at den normale, Emmetropen,
ikke mere kan se at læse i længere Tid, naar
han er naaet mellem 40 og 50 Aar. Da
Grunden er den, at han ikke mere kan akkommodere
tilstrækkelig, altsaa ikke faa Lysstraalerne
brudte nok, er dermed ogsaa givet, at han kan
hjælpes med konvekse Glas, der erstatter den
Evne, Øjet har mistet. Jo ældre Emmetropen
bliver, des stærkere Glas maa han have. I Fig.
2 viser den punkterede Linie, hvorledes

illustration placeholder
Fig. 1. Brydning af Lysstraalerne i det normale Øje

i Hviletilstand.


illustration placeholder
Fig. 2. Konvekslinsens Virkning hos gamle

normaltseende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free