- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
12

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Briller kaldes et Apparat, der bæres for Øjnene enten for at forbedre Synet ell. for at beskytte Øjnene - brillere (fr.), glimre, udmærke sig - Brilleslange, se Giftsnoge - Brillesten, se Mergel - Brilon, By i preuss. Prov. Westfalen - Brin, Benedetto, ital. Statsmand, (1833-1898) - Brinchmann, Christopher, norsk Arkivar og Forf., (1864- ) - Brinck, Iver, dansk Præst, (1665-1728) - Brinckman, Karl Gustaf von, sv. Diplomat, sv. og tysk Digter (1764-1847) - Brinckmann, Justus, tysk Museumsmand, (1843-1915)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stærke B. af Glas ell. Glimmer for at beskytte
Haandværkere mod Læsioner. De farvede Glas,
der i Reglen er blaa, graa (London-smoke) ell.
gullige, kan slibes paa alle ovenn. Maader. Man
bør dog ikke benytte farvede Glas for meget,
naar Øjet ikke er sygt, da man forvænner sig
derved og føler Lysindvirkningen saa meget
stærkere, naar man maa aftage dem. Til at
afværge Læsioner af Øjet har man lavet forsk.
Slags B.; men Arbejderne vægrer sig oftest
ved at bruge dem, idet de mener at se
daarligere med B., der vel i Reglen er slet pudsede,
og derfor hellere udsætter Øjet for Læsion.
Brilleglassene anbringes i Stel som B.,
Lorgnetter, Pincenez ell. Monocle, og man har en
stor Mængde forsk. Konstruktioner at vælge
imellem.
G. N.

brillere [brili↱e´rə] (fr.), glimre, udmærke sig.

Brilleslange, se Giftsnoge.

Brillesten, se Mergel.

Brilon, By i preuss. Prov. Westfalen,
Regeringsdistrikt Arnsberg, vigtigt
Jernbaneknudepunkt, ved Ahe 455 m o. H. paa B.’s Plateau
(hvis skovbevoksede Toppe naar 636 m), den
nordøstlige Del af Sauerlands Bjergland, har bl.
a. en kat. Kirke med Relikvier, et kat.
Gymnasium og (1910) 5117 Indb. og nogen Industri.
B. er en af Tysklands ældste Byer; den var
Medlem af Hanseforbundet og (fra 1449) en Tid
lang Hovedstad i Hertugdømmet Westfalen.
G. Ht.

Brin [brin], Benedetto, ital. Statsmand,
f. 17. Maj 1833 i Turin, d. 24. Maj 1898,
studerede ved sin Fødebys Univ. og tog
Doktorgraden i Matematik, men lagde sig siden efter
Skibskonstruktion og gav Tegning til fl. store
Panserskibe. 1874 blev han Direktør for
Flaadens Skibsbygningsdepartement og fik s. A.
Sæde i Deputeretkamret. Marts 1876 blev han
Marineminister under Depretis indtil Marts
1878; paa ny Marts 1884 indtil Crispi’s Afgang
Jan. 1891, og endelig Udenrigsminister Maj
1892 under Giolitti indtil Novbr 1893. I denne
Egenskab ledsagede han Juni 1892 Kong
Umberto til Berlin. Endelig blev han Marts 1896
paa ny Marineminister under Rudini og forblev
i denne Stilling indtil sin Død. Siden 1874
havde han Rang som Viceadmiral. Det er B., hvem
Italien fortrinsvis skylder sin Flaades
Udvikling.
E. E.

Brinchmann, Christopher, norsk
Arkivar og Forf., f. 1. Apr. 1864 i Leka,
Namdalen, studerede Sprogvidenskab og Historie og
tog filol. Embedseksamen 1889, hvorefter han
straks kastede sig ind i en omfattende litterær
og journalistisk Produktion, som Kritiker i
»Dagbladet« 1890—97. Medarbejder i
Tidsskriftet »Kringssjaa« (ɔ: Rundskue) 1893—95 og
sammes Redaktør 1898—1907. 1895 blev han ansat i
Rigsarkivet, hvor han siden 1896 er Arkivar
og Fuldmægtig, og hvor han siden 1905 har
forestaaet Udgivelsen af de senere Bd af
Diplomatarium Norvegicum. Siden 1908 har B.
været fast Medarbejder i »Aftenposten«. Han
har bl. a. udg.: »Nationalforskeren P. A. Munch,
hans Liv og Virke« (1910), »Statsraad Niels
Aalls Erindringer fra 1814« (1911), sammen med
Stiftsarkivar Anders Daae Jubilæumsværket
»Norges Storting 1814—1914« (1914—15) samt
været Medredaktør af »Hvem er hvem?«
(1912).
K. V. H.

Brinck, Iver, dansk Præst, f. 1665, d. 25.
Juni 1728. B. var fra Valdershaug i Bergens
Stift, studerede i Kbhvn, blev Feltpræst 1689 og
dernæst Præst for den danske Menighed i
London. Da den forhenværende eng. Afsending i
Kbhvn, Molesworth, havde udsendt en
nedsættende Skildring af danske Forhold, bidrog B.
væsentlig til et eng. Modskrift (1694). Ved sin
Hjemkomst blev B. Præst ved Holmens Kirke
i Kbhvn (1702), senere ved Nikolaj Kirke smst.
(1711). Ved Hove nød B. megen Anseelse og
deltog i Frederik IV’s store Udenlandsrejse. B.
udgav en i sin Tid yndet Salmesamling, »En
Kristens Tanketøjle«, og bidrog til Fr.
Rostgaard’s danske Ordbogsarbejde.
H. O.

Brinckman, Karl Gustaf von, sv.
Diplomat, sv. og tysk Digter (1764—1847), var i sin
Ungdom ansat ved forsk. Gesandtskaber, især i
Tyskland og Frankrig, hvorved han kom i
Forbindelse med Tysklands litterære Verden,
særlig med Schleiermacher, Brødrene Humboldt og
Rahel Levin, i hvis Kreds han blev optaget.
Selv optraadte han som tysk Digter (»Gedichte«
1789 og 1804, »Elegien« 1799). Han blev adlet
1808, Baron 1835 og levede fra c. 1810 som
Privatmand i Sthlm. Her optraadte han 1821 som
sv. Digter (»Vitterhetsförsök« 1842), vandt
Akademiets store Pris og blev selv (1828) en af
»de aderton«. Hans Digte er dybsindige
Refleksionsdigte og udmærker sig ved stor
metrisk Korrekthed. Mere Værdi for Nutiden har
dog hans omfangsrige Brevveksling (i »B.’ska
Arkivet« paa Trolle-Ljungby) med fl. af Tidens
berømteste Mænd og Kvinder; der findes
saaledes 221 Breve til Tegnér, 97 til Rahel Levin.
3349 til Friherreinde M. v. Schwerin. En Del af
disse er udg. i »Handlingar ur v. B.’ska
Arkivet« (1859—65); Brevvekslingen med Tegnér er
udg. af E. Wrangel (1906, med Biografi af B.).
En Del interessante Breve til Oehlenschläger
findes i »Mindeblade om Oehlenschläger og hans
Kreds«. (Litt.: H. G. Wachtmeister,
»Bidrag til C. G. v. B.’s Biografi och
Karakteristik«, 1871).
I. F.-H.

Brinckmann, Justus, tysk Museumsmand, f.
i Hamburg 23. Maj 1843, d. smst. 8. Febr 1915.
I sine ganske unge Aar viste B. udprægede
Evner for naturhistoriske Studier, og senere
dyrkede han ikke blot Statsret,
Nationaløkonomi og Jura, men ogsaa Osteologi, Anatomi og
fys. Geografi. Under denne alsidige, næsten
polyhistore Uddannelse fængsledes hans
Interesser ogsaa af den oldægyptiske Kunsts
Dyrebilleder og siden af Kunsthistorien i Alm. Da
han i Wien havde hørt et Foredrag af
Eitelberger, det ny østerr. Kunstindustrimuseums
Leder, udarbejdede han et Maj 1866
offentliggjort Program for Oprettelsen af et lgn.
Museum i Hamburg, og efter i nogle Aar som
Dr. jur. at have arbejdet i praktiske Hverv
lykkedes det ham at gennemføre denne Plan,
der skulde blive hans Livs Hovedværk. 1877
fik Museet de Lokaler, det senere har beboet,
og det blev det mest omfattende og
alsidige, nogen Enkeltmand i vor Tid har skabt.
Som Museumsleder var B. den fødte Samler og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free