- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
36

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Jesper Rasmussen, dansk Teolog, (1585-1652) - Brochure (fr.), Flyveskrift; lille hæftet Bog - Brock, dansk Slægt, se Brok - Brock, Gustav Edvard, dansk Retskyndig og Politiker, (1816-1878) - Brock, Ludvig Frederik, dansk og norsk Officer, (1774-1853) - Brock, Niels, dansk Handelsmand og Legatstifter, (1731-1802) - Brock, Peter Michael Johan, dansk Numismatiker, (1842-1906) - Brock, Thomas, eng. Billedhugger, (1847- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de sidste Rester af Latinen og virkede for
Salmesangens Forbedring. I sin Bispegaard
samlede han unge Mænd omkr. sig og
uddannede dem. Bl. dem var Hans Svane og Peder
Schumacher. Hans og hans Hustrus
Godgørenhed var stor. Efter Christian IV’s Død blev
han chikaneret og krænket af Corfits Ulfeldt
og dennes Medsvogre, fordi han i sin Tid
havde tilraadet Skilsmisse mellem Christian IV
og Kirstine Munk. B. testamenterede
Universitetet sit store Bibliotek. (Litt.:
Pontoppidan, Annales ecclesiæ Dan. IV;
Zwergius, »Siellandske Clerisie« I; »Ny kirkehist.
Samlinger III; Jens Møller i »Historisk
Calender« III).
A. Th. J.

Brochure [brå↱sjy.rə, fr. brå↱∫y.r] (fr.),
Flyveskrift; lille hæftet Bog.

Brock, dansk Slægt, se Brok.

Brock, Gustav Edvard, dansk
Retskyndig og Politiker, f. 6. Febr 1816 i Kbhvn,
d. smst. 29. Decbr 1878. Student 1832, cand. jur.
1837, Overrets-Prøveprokurator 1847,
Højesteretsadvokat 1849. Som Sagfører hørte B. til sit
Slægtleds første Navne, hans Studier af fr. Ret
og gallisk Veltalenhed satte Frugt i et ikke
almindeligt Kendskab til fr. Ret, hvilket kom ham
til Gode i den bekendte Fleischer’ske Arvesag,
og farvede hans mundtlige Procedure med en
Patos, der næppe vilde falde i Nutidens Smag.
Hans Aktorat i Rigsretssagen mod Ministeriet
Ørsted kan ikke undskyldes ved en Henvisning
til alm. Aktor-Ensidighed og Ivrighed;
»Højforræderen« A. S. Ørsted stemplede i et Brev til
den ene Defensor, Højesteretsadvokat Salicath,
B.’s Overilelse efter Fortjeneste (»Belysning af de
m. H. t. Rigsretsdommen af 28. Febr 1856 paa
Højesteret gjorte Angreb« [1856] S. 14—15). Som
Politiker Nationalliberal, Medlem af Landstinget
1860—78. Medlem bl. a. af Straffelovs- og
Proceskommissionerne, Medindbyder til de
nordiske Juristmøder. I »Nordisk
Universitets-Tidsskrift« IX, 1863, S. 1—24, offentliggjorde B.
Afhandlingen »Den første Mellemrigslov«.
Fz. D.

Brock, Ludvig Frederik, dansk og
norsk Officer, f. paa Biri Glasværk 20. Aug.
1774, d. i Randers 22. Novbr 1853, blev 1795
Officer, 1809 Stabschef under Prins Christian
Frederik og 1810 Major. Maj 1813 ledsagede
han Prinsen til Norge, da denne gik derop
som Statholder. Under Opholdet her var han
Prinsen en trofast Raadgiver; hans Indflydelse
hos denne var ikke ringe, og han udførte for
ham fl. vanskelige, til Dels farlige Hverv. Skønt
Tanken om Rigernes Adskillelse var ham meget
imod, var han dog en ivrig Tilhænger af
Christian Frederiks Kongedømme. Efter
Konventionen paa Moss afslog han alle Tilbud om at
blive staaende i den norske Hær og fulgte i
Novbr 1814 Christian Frederik tilbage til
Danmark. Her indtraadte han paa ny i
Generalstaben, hvor han avancerede til Oberstløjtnant;
men ramt af en Øjensygdom søgte han Afsked
og blev Toldinspektør i Randers. Fuldstændig
Blindhed nødte ham til ogsaa at give Afkald
paa denne Stilling. Til Trods for denne Ulykke
var den energiske 55-aarige Mand ikke at
formaa til at trække sig tilbage i Rolighed, men
deltog med ungdommelig Fyrighed i Tidens
politiske Forhandlinger. Bl. a. tog han som
Medlem af Stænderforsamlingen i Viborg Ordet for
Indførelse af almindelig Værnepligt. Mest
bekendt er B.’s Holdning under
Adressediskussionen 1844, da han nedlagde bestemt Krav paa,
at Prinsen af Augustenborg skulde fjernes fra
sin Post som Statholder i Hertugdømmerne.
Efter hans Død har man faaet et Par Bidrag
fra hans Haand til Belysning af Begivenhederne
1813 og 1814: »Anmærkninger til J. Aall’s
Erindringer«, udgivet af F. Schiern i »Dansk Hist.
Tidsskr.« (5. Rk., III) og Uddrag af hans det
danske Geheimearkiv tilhørende Optegnelser,
meddelt af C. Flood i hans Bog »For otti Aar
siden« (Kria 1890), ligesom hans Meddelelser
er lagte til Grund for Grosserer J. Rée’s
Afhandlinger om Begivenhederne i Norge 1814.
(Litt.: »Skandinavisk Folkekalender«, 1845—46).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Brock, Niels, dansk Handelsmand og
Legatstifter, f. 19. Marts 1731 i Randers, d. 4.
Oktober 1802 i Kbhvn. B. lærte Handelen i Lübeck
og hos sin Farbroder Søren B. i Kbhvn,
overtog 1754 Faderens Forretning i Randers
og udvidede den betydeligt, men flyttede
2 Aar efter til Kbhvn, hvor hans
Forretning antog et meget betydeligt Omfang og
indbragte ham en stor Formue, af hvilken han i
Forening med sin Hustru Lene Bredal (f.
25. Apr. 1734, d. 13. Septbr 1786) bortskænkede
Størsteparten dels til Kbhvn, dels til Randers
By. I hans Testamente af 19. Febr 1796 med
i Tillæg af 4. Oktbr 1802 var der tillagt Kbhvn
en Række Legater til en samlet Sum af 216803
Rdl. og Randers en Sum af 100000 Rdl.; men
da Formuen ved Boets Opgørelse viste sig at
være langt større, fik Kbhvn 373853 Rdl.,
Randers 172935 Rdl. Bl. Legaterne til Kbhvn, der
tilfaldt en Mængde Skoler, Frelsers Kirke og
Trængende under alle Former, kendes nu bedst
det, der blev Grundlaget til de Brockske
Handelsskoler
paa Skt. Annæplads, hvis
prægtige Bygning er rejst af Grosserersocietetet,
til hvilket B. overgav 10000 Rdl. til en
»velment Grundsten til en Grosserer-Skoles
Bygning«. Skolerne traadte i Virksomhed 1. Maj
1888. Ogsaa i Randers var Legaterne nærmest
bestemte til gudeligt Brug, til Skolevæsenets
Fremme og til Trængendes Understøttelse, men
ogsaa til Byens Opkomst ved Havnens
Forbedring.
H.-L.

Brock, Peter Michael Johan, dansk
Numismatiker, f. i Kbhvn 9. Febr. 1842, d. smst.
7. Novbr 1906, Dr. phil. 1874; 1883 Inspektør og
Slotsforvalter ved de danske Kongers
kronologiske Samling paa Rosenborg Slot, efter en lang
Aarrække forud at have været knyttet til
Samlingerne. Han udgav 1874: »Numismatiske
Undersøgelser betræffende den senere rom.
Kejsertid«. Forud havde han udg. Beskrivelser
over C. J. Thomsen’s romerske og græske
Mønter (1866 og 1869, paa Fransk). Fremdeles
Vejledninger til Rosenborgsamlingen og 1881—83:
»Historiske Efterretninger om Rosenborg« I—III.
H. A. K.

Brock [bråk], Thomas, eng. Billedhugger,
f. 1. Marts 1847 i Worcester. Han blev Elev af
Foley, sluttede sig nær til ham og var ofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free