Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brod (Søv.), den toppede hvide Kam, der fremkommer paa en Bølge, naar dennes øverste Del »vælter over« - Brod, se Böhmisch-B.og Deutsch-B. - Brod, By og Fæstning i Kroatien-Slavonien, Komitat Pozega, ved Save - brodde, se Skærpning - Broder forekommer undertiden som Mands-navn hos de got. Folk - Broderfolkenes Vel (Oscar II's Valgsprog) var Navnet paa en Sammenslutning af Nordmænd og Svenskere - Broderi udføres med Naal og Traad som Haandarbejde ell. paa Maskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skæret. Et saadant B. kaldes Grund-B. og
kan p. Gr. a. den høje Brodsø være meget
farlig for Sejladsen. Dersom Hindringen mod
Bølgebevægelsen er Strandkanten ell. Revlen
langs denne, kaldes B. for Brænding. I
Farvande med haard Strøm kan Søen, naar Vind
og Strøm gaar mod hinanden, blive meget toppet
og brudt og kaldes da Strømsø, der ligeledes
kan være farlig for Sejladsen.
H. E.
Brod [bro.t], se Böhmisch-B. og Deutsch-B.
Brod [bråt], By og Fæstning i
Kroatien-Slavonien, Komitat Pozega, ved Save, Knudepunkt
for den ung. og den bosn. Statsbane, har livlig
Handel med Korn, Vin og Træ og c. 7500 mest
kroatiske og serb. Indb. B. blev 1691 erobret
fra Tyrkerne og forsynedes med stærke
Fæstningsværker. Lige over for B. paa Saves højre
Bred ligger i Bosnien Tyrkisk B. (Bosnisk
B., tyrk. Buzud), ligeledes befæstet, med c.
2000 Indb.
G. Ht.
brodde, se Skærpning.
Broder forekommer undertiden som
Mandsnavn hos de got. Folk (vel egl. som Afkortning
af Broderkær ell. lign. Hædersnavne), alm. hos
Friserne i Sønderjylland. I et Sagn hos Sakse
er B. Søn af Kong Jarmunrik.
A. O.
Broderfolkenes Vel (Oscar II’s Valgsprog)
var Navnet paa en Sammenslutning af
Nordmænd og Svenskere, oprettet efter norsk
Initiativ 1903 med det Formaal »inden hvert af
Broderfolkene at virke for nærmere Kendskab
til det andet og for øvrigt for gensidig
Forstaaelse mellem Sveriges og Norges Folk«. Et
første alm. Aarsmøde af c. 400 Deltagere
holdtes Juni 1904 i Sthlm. Det blev det eneste, idet
det allerede indtraadte tilspidsede Forhold
mellem de to Lande og Opløsningen af deres
Forening det flg. Aar foreløbig satte en Stopper
for enhver organiseret Virksomhed som den af
Forbundet planlagte. Dets sv. Afdeling opløstes
31. Oktbr 1906, den norske 15. Decbr s. A.
Forbundet talte c. 3500 Medlemmer, omtr. lige
mange i hvert Land. Den norske skænkede
sine Midler til et Fond, som bliver at anvende
»til Fremme af Forstaaelse og Samkvem
mellem Folkene paa den skandinaviske Halvø«,
naar Tiden dertil maatte være inde.
K. V. H.
Broderi udføres med Naal og Traad som
Haandarbejde ell. paa Maskine. Det anvendes
til Udsmykning af forsk. Stoffer, som Regel
vævet Tøj; men der broderes dog ogsaa paa
Læder, Papir o. l. B. kan inddeles i 4
Hovedafdelinger:
1) B., der fordrer et Underlag af
groft vævet Stof med lige
krydsende Traade, som Kannevas ell. Grenadin.
Herpaa broderes med Korssting o. a. dermed
beslægtede Sting, f. Eks. Gobelinsting. Mønstrets
Konturer bliver afhængige af Traadene i
Bundstoffet. Mønstret bliver kantet, de lige
og skraa Linier bliver altid fremtrædende,
og de forsk. Farver kan ikke umærkelig gaa
over i hinanden. 2) B., der er uafhængige
af Bundstoffets Vævning. Hertil hører:
hvide B., kulørte B. og Guld-B. Af
hvide B. er de mest kendte: Eng. B., fr. B. og B.,
syede med venetiansk Syning, Hardanger-,
Kloster- og Fladsyning. Kulørte B. sys med
mange forsk. Sting, der kan følge Mønstrets
Konturer i de mindste Detailler, og kan lade
den ene Farve umærkelig gaa over i den anden.
Hertil hører: Kunst-B., Silke-B. etc. Guld-B.,
der spillede en stor Rolle i 16.—18. Aarh.,
benyttes nu hovedsagelig kun til Uniforms-B. 3)
Applikations-B. Paa et Bundstof fastsys med
forsk. Slags Sting et Mønster, udklippet af Stof
i en anden Farve ell. af anden Vævning; ell.
Bundstoffet bedækkes helt af et andet Lag Stof,
man syr gennem begge Lag, og paa de Partier
af B., hvor Bundstoffet skal ses, bortklippes det
øverste Lag. 4) Kniplings-B. skal efterligne
Kniplinger. Bl. disse B. skal nævnes: B. paa
Tyll, Filet-B., Pointlace-B. og Hvidsøm.
Nutildags spiller haandsyede B. desværre ikke
saa stor en Rolle, som de spillede inden
Broderemaskinens Opfindelse, og dog bliver alle B.
langt smukkere udførte som Haandarbejde, hvor
den Arbejdendes kunstneriske Sans og særlige
Evner kan komme til deres Ret, end paa en
Maskine, der umuliggør alle de smaa
Tilfældigheder, der netop giver B. Liv og Originalitet.
B.’s Historie. Man ved ikke med
Bestemthed, hvor langt man skal tilbage i Tiden for
at finde Oprindelsen til Broderekunsten, da det
ofte er meget vanskeligt efter Afb. og skrevne
Kilder at skelne mellem B. og Stof med
indvævet Mønster. Dog ved man, at B. har været
kendt fra de ældste Tider. I Kina menes
Vævning af Stoffer at stamme fra c. 3000 Aar f. Kr.,
og ikke meget senere antages B. at have
udsmykket Stofferne. I Ægypten har man i de
ældste Tider kendt et Slags B., der dog ikke
blev syet paa et færdigvævet Stof, men blev
udført samtidig med, at Rendegarnet blev slaaet
i. Af Vægdekorationerne i Theben kan man se,
at de fornemme Ægyptere, i hvert Tilfælde
Kongerne, langt tilbage i Tiden har baaret
Dragter smykkede med B. Fra de allerældste Tider
har man intet Sted i Ægypten fundet B., men
der er 1903 i Theben fundet en Grav, der
antages at stamme fra 16. ell. 15. Aarh. f. Kr.
Heri fandtes 3 Stykker Tøj med B.; de
opbevares nu i Museet i Kairo. Fra Ægypten antages
B. at være kommet til Jøderne. Enkelte
Forfattere hævder dog, at Jødefolket selv angiver
Naomi som den, der har opfundet Kunsten at
brodere. Af Bibelen ses det, at Jøderne har
anvendt B. saavel til Tæpper som til
Klædedragten. Der omtales saaledes et Forhæng i
Tabernaklet med »stukket Arbejde«, og om Aron
siges der, at han skal have en Klædning med
»kunstig Gerning og et Bælte med stukket
Arbejde«.
Af Vægdekorationerne i Ninive lærer vi, at
Assyrerne smykkede deres Dragter med
B., dels med geometriske Mønstre, dels med
Mønstre med Menneske- og Dyreskikkelser. Der
omtales f. Eks., at Kong Assur-nasir-pal’s
Klædning var prydet med B. I Babylon stod
B.-Kunsten meget højt, og den vedligeholdt sit
Ry langt hen i Tiden. Plinius fortæller,
at Babylon var særlig kendt for en Slags
kulørte B., som fik Navn efter Byen. Apollonios
taler om de babyloniske Kvinder, der
udmærkede sig ved at sy B. med forsk. Farver. I en
Beskrivelse af Kyros’ Grav omtales et Liglagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
