- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
89

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brosbøll, Johan Carl Christian, (1816-1900) - Broschi, Carlo, italiensk Kastratsanger, se Farinelli. - Broseley, By i det vestlige England, Shropshire - Brosimum Swartz, Slægt af Morbærfam., Træer med Mælkesaft og hele, ganske glatte og læderagtige Blade - Broskanse, se Brohoved. - Broskog, se Brusk. - Brosme, se Torsk. - Brosmekonge, se Fiskekonger. - Brosmius, se Torsk. - Brossard, Sébastien de, fr. Musikforfatter (1660-1730) - Brosse, Salomon de, fr. Arkitekt, (før 1560-1626) - brosse arabique, en af sammenflettede Hestehaar forfærdiget Handske, som anvendestil Børstning af meget finhudede Heste - Brosses, Charles de, fr. Forf. og Politiker, (1709-1777)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han ingenlunde efterlignet hint Forbillede, men
han havde kun, under Indtrykket af det, følt
sig tilskyndet til at gøre Studier efter selve
Naturen. I Fortællingerne »Diggrevens Børn«,
»Madsalune« o. s. v. giver B. farverige
Skildringer af Jyllands Natur og Folkeliv, af Livet
paa Herregaardene og i Købstæderne, af
Strandingerne paa Vestkysten og af Taterne, disse
for den Tid ejendommelige Naturbørn. Den
Interesse, som disse romantiske Eksistenser har
afvundet B., har ogsaa givet sig Udslag i de
fantasifulde Skildringer, han langt senere gav
i Skildringerne af Araberne og Kabylerne i Algier
(1868), af Folkelivet i Ungarn og Siebenbürgen
og af Korsikanerne i »Vendetta« (1889). Af Carit
Etlar’s Forfattervirksomhed danner Skildringen
af Jyllands Natur og Livet, som i hin Tid rørte
sig der, den ene Hovedside, medens den anden
repræsenteredes af hans folkelige, hist.
Fortællinger, bl. hvilke »Gøngehøvdingen« (1853),
»Dronningens Vagtmester« (1855) og
»Viben-Peter« (1875) indtager den mest fremragende
Plads, og til denne Gren af hans Produktion
kan ogsaa »Herregaardshistorier« (1853) og
»Herremænd« (1855) henregnes. Det er særlig
17. Aarh. med dets Adelsvælde, B. har
behandlet i disse Fortællinger, og med bred Pensel
maler han de kraftige, robuste Former, der
var ejendommelige for den daværende Slægts
Levevis og Tænkemaade. Her finder vi Typer,
der minder om Alexander Dumas’ d’Artagnan,
men i dansk Udg., sande Vidundere af
Tapperhed, Udholdenhed, Snedighed og
Forstillelseskunst. B.’s hist. Fortællinger er dog Folkebøger
i Ordets bedste Bet. Thi der gaar en varm,
religiøs og moralsk Følelse gennem dem, og
de er prægede af sand patriotisk Stemning. B.’s
stærke Kombinationsevne, hans Fantasirigdom
og hans skarpe Sans for det effektfulde og
drastiske kommer især til Syne i hans
dramatiske Digtninge, hvis Række aabnes af
»Eiaghs Sønner«, der 1845 opførtes paa det kgl.
Teater, og bl. hvilke »I Dynekilen« (1862),
»Tordenskjold i Marstrand« (1872) og »Trælleæt«
(1865) maa fremhæves. B. hører til en af de
mest læste, folkelige Forf.; hans Skr er
udkomne i et Antal af over halvtredie Hundrede
Tusinde Eksemplarer. Paa sin 75aarige
Fødselsdag, 7. Aug. 1891, var han Genstand for en
Hyldest, idet der overraktes ham en
Folkegave og en Adresse, i hvilken han takkedes for
sin Forfattervirksomhed, der havde en saa
indgribende Bet., især for Ungdommens Udvikling;
paa sin 80aarige Fødselsdag blev han bl. a.
hædret af en Deputation af Lærere fra Landets
forsk. Egne. Paa hans Grav i Haven ved hans
Villa i Gjentofte afsløredes 9. Maj 1903 hans
Buste, udført af C. G. V. Bissen. — Efter hans
Død udkom hans Fortælling
»Gjøngehøvdingen« i 7. Opl. (1900). S. A. offentliggjorde hans
Enke under Navnet: »Carit Etlar og hans
Hustru« »Karl II’s Stjerne og andre
Fortællinger«, Skildringer, der var holdt i den afdøde
Forf.’s Aand. Hans Minder, der var fortalte af
ham selv, men indfattede i en biografisk Ramme
af Fru Carit Etlar, udgaves 1907.
A. Th.

Broschi [↱bråski], Carlo, italiensk
Kastratsanger, se Farinelli.

Broseley [↱broui], By i det vestlige
England, Shropshire, ved Severns højre Bred, med
(1911) 6679 Indb. og Industri i Teglsten og
Tobakspiber; i Omegnen Kulgruber.
G. Ht.

Brosimum Swartz, Slægt af Morbærfam.,
Træer med Mælkesaft og hele, ganske glatte og
læderagtige Blade. De kuglerunde
Blomsterstande sidder i Bladhjørnerne; de er sammensatte
af talrige Hanblomster og en hunlig i Midten, de
første bestaar af en enkelt Støvdrager, ingen af
dem har noget veludviklet Bloster; ofte findes
talrige skjoldformede Højblade mellem
Hanblomsterne. — B. vokser i det tropiske Amerika.
B. Galactodendron Don (Kotræ, Mælketræ)
i Venezuela bliver 30 m højt og indeholder en
rød og, efter Sigende, meget velsmagende
Mælkesaft. Ogsaa af B. Alicastrum Sw. (Meksiko)
nydes Mælken; tillige spises Frøene raa eller
kogte, eller de benyttes til Brødbagning. Af B.
Aubletii
Popp. anvendes det meget haarde Ved.
A. M.

Broskanse, se Brohoved.

Broskog, se Brusk.

Brosme, se Torsk.

Brosmekonge, se Fiskekonger.

Brosmius, se Torsk.

Brossard [brå↱sa.r], Sébastien de, fr.
Musikforfatter (1660—1730), var fra 1689
Kanonikus og Kapelmester ved Domkirken i
Strassburg, fra 1700 i samme Stilling ved Domkirken
i Meaux. B. har komponeret en Del Kirkemusik
i Tidens Smag; men hans Navn er særlig
knyttet til hans Dictionnaire de musique, det første
i sin Art paa Fransk, (1. Udg. 1703), senere
udkommet i to ny Opl., et, navnlig som
Førstehaandsarbejde, fortjenstfuldt Værk. Han havde
tillige samlet betydelige Materialier til
forskellige Biografier over Musikere saavel som til
en Musikbibliografi. Men hans Samtid var ikke
gunstig for den Art Undersøgelser, og han
overdrog sine Optegnelser tillige med sin store
Bogsamling til Ludvig XIV’s Bibliotek. De findes
paa Nationalbiblioteket i Paris.
A. H.

Brosse [brås], Salomon de, fr. Arkitekt,
f. før 1560, d. 1626 i Paris, Slægtning og Elev
af Ducerceau. Hans bevarede Hovedværker er
Luxembourg-Paladset i Paris, bygget 1615—21
for Maria af Medici, og Kirken S. Gervais i
Paris. Paa Slottet har han gjort rig Brug af
Bossage (Rustika). Selv Hugenot byggede B.
desuden det forsvundne Hugenot-»Tempel« i
Charenton, en rektangulær, basilika-agtig Hal
med omkringløbende Galerier.
C. A. J.

brosse arabique [↱brås-ara↱bik], en af
sammenflettede Hestehaar forfærdiget Handske, som
anvendes i St f. Kardæsk til Børstning af meget
finhudede Heste.
H. G.

Brosses [brås], Charles de, fr. Forf. og
Politiker, f. 1709 i Dijon, d. smst. som
Parlamentspræsident 1777. B. beskæftigede sig med
Arkæologi og klassisk Historie, de geogr.
Opdagelser og Sprogvidenskab. I Encyclopædien
skrev han: langues, musique, étymologie. 1765
udkom: Traité de la formation mécanique des
langues
, som længe var anset, 1777: Histoire de
la république romaine dans le cours du VII
siècle
, 3 Bd. Af geogr. Indhold: Histoire des
navigations aux terres australes
, 2 Bd, paa sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free