- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
138

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruxelles, (hermed Kort), flamsk Brussel, tysk Brüssel, Hovedstad i Kongeriget Belgien og Prov. Brabant - Bruyère, se La Bruyére. - Bruyère Træ faas af Roden af Erica arboræa - Bruyn, Abraham de, nederlandsk Kobberstikker, (1540-1587) - Bruyn, Bartholomaeus, tysk Maler, (1493-1555) - Bruyn-Kops, Jacob Leonard de, holl. Statistiker (1822-87) - Bruys, Pierre de, se Peter fra B. - Bry, se Læder. - Bry, Theodor (Dirk) de, nederlandsk Guldsmed og Kobberstikker, (1528-1598) - Brya Patr. Br., Slægt af Ærteblomstrede, smaa Træer ell. Buske - Bryan, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 130 km ØNØ. f. Austin - Bryan, William Jennings, nordamer. Politiker, (1860- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Köln, voksede stadig p. Gr. a. sin Industri
og Handel. I 12. Aarh. blev den Residens for
Hertugerne af Brabant; 1312 fik B.
Stadrettigheder af Hertug Johan II; Hertug Johan III
udvidede Byen og dens Befæstninger, og den tog
stærkt til trods indre Uroligheder, Ildebrande
(1326 og 1405) og Pest (1485 og især 1529). Da
B. med Brabant kom til Huset Burgund 1430,
begyndte fr. Sprog og Væsen at faa Indgang
med det burgundiske Ridderskab, og da B. ved
Maria af Burgund’s Giftermaal med Maximilian
kom ind under det habsburgske Hus, oprandt
Byens Glanstid, især da Karl V begyndte at
holde Hof her og gjorde den til Hovedstad
for alle de nederlandske Prov., og Filip II
forlagde Generalstatholderskabet under Margrete
af Parma hertil. Men B.’s Indb. holdt
haardnakket fast ved deres Friheder, hvorfor det fl.
Gange kom til Uroligheder, og det var i B.,
at Opstanden mod det spanske Aag begyndte,
idet Gueusernes Forbund dannedes her 1566.
10. Marts 1585 maatte B. dog overgive sig til
Alexander Farnese, og Spanierne beholdt fra
nu af B., som de ved Jesuitternes Hjælp bragte
tilbage til Katolicismen. I 17. Aarh. var B. en
af Europas største og smukkeste Byer; men
den led meget under den pfalziske
Arvefølgekrig, da Franskmændene under Villeroi
bombarderede den 1695; i den sp. Arvefølgekrig
overgav den sig 1706 til de Allierede og maatte
1708 værge sig mod et Angreb af
Franskmændene. Ved Freden i Rastadt kom B. med
Nederlandene til det habsburg-østerrigske Hus. Nogle
Aar efter (1718) udbrød en Opstand i B. mod
det østerrigske Tvangsregimente under
Marquis de Prié; men Opstanden blev kuet, og
Føreren, Borgersyndikaten Frans Agneessens,
blev henrettet (Septbr 1720; 1889 er der rejst
et Mindesmærke for ham i B.). 1794, efter
Slaget ved Fleurus, erobredes B. af
Franskmændene og blev Hovedstad i det fr. Dept Dyle,
indtil den ved Wien-Kongressen sammen med
Nederlandene forenedes med Holland og blev
det ny Kongeriges anden Hovedstad, idet
Generalstaterne afvekslende samledes her og i Haag.
De første Uroligheder 1830 begyndte i B. (se
Belgien), og efter Revolutionen blev B.
Belgiens Hovedstad. 23. Apr. 1910 aabnedes i B.
en Verdensudstilling, som dog blev afbrudt 14.
Aug. ved en frygtelig Ildebrand. 18. Aug. 1914
maatte den belgiske Regering forlade B. p. Gr.
a. den tyske Invasion, og 20. Aug. besatte de
tyske Tropper Byen, (Litt.: Hymans, B. à
travers les âges
, 3 Bd [Bruxelles 1883—89];
Diericx de ten Hamme, Souvenirs du
vieux B.
[Bruxelles 1890]).
G. Ht.

Bruyère [bry↱jæ.r], se La Bruyère.

Bruyère [bry↱jæ.r] Træ faas af Roden af
Erica arboræa fra Sydeuropa og Nordafrika. Det
er mørkebrunt, haardt og meget fint masret og
benyttes til Dreje- og Snittearbejder, bl. a. til
Pibehoveder.
K. M.

Bruyn [brö^yn], Abraham de, nederlandsk
Kobberstikker, f. 1540 i Antwerpen, d. c. 1587 i
Köln. B. var en for sin Tid betydelig
Kobberstikker, der førte en sikker Gravstik og
benyttedes af fl. Forlag til forskellige Suiter af
Illustrationsstik (Omnium poene gentium imagines,
47 Bl., desuden af stort Værd for Kostumets
Historie Imperii ae Sacerdoti Ornatus m. v.). Han
udgav sammen med Huys en Samling
Portrætstik af fyrstelige Personer; endvidere Friser af
Jagter, af Dyr m. v., Ornamentstik o. a.
Allerede med et Blad fra Apokalypsen (1568) viste
han sig som moden og fremragende Kunstner.
A. Hk.

Bruyn [brå^in], Bartholomaeus, tysk Maler,
f. i Wesel 1493, d. 1555, uddannedes under
Indflydelse af den kölnske Malerskole, særlig af
Joos van Cleef (»Meister des Todes Mariae«)
og andre. B.’s Kunst, der uden Originalitet først
knytter sig til gl-flamske Forbilleder, senere
gennem Paavirkning af de nederlandske
Manierister til italienske, betegner Kölnerskolens
Dekadence m. H. t. det religiøse Maleri
(Hovedværker: Fløjbillederne til Alteret i Stiftskirken
i Essen [1522] og Dobbeltfløjene til Højalteret
i Domkirken i Xanten [1529—36]). Fremragende
Kunst har B. kun ydet i sine karakterfulde
Portrætter (bl. a. Johs. v. Ryht [1525] i Kaiser
Friedrichs-Museet i Berlin og Arnold v.
Brauweiler [1535] i Museet i Köln). (Litt.:
Firmenich-Richardtz, »B. B. und seine
Schule« [Leipzig 1892]).
A. R.

Bruyn-Kops [↱brö^yn-kåps], Jacob
Leonard de
, holl. Statistiker (1822—87),
grundlagde 1852 det toneangivende, internationalt vel
anskrevne Maanedsskrift »De Economist«, i
hvilket han offentliggjorde talrige Afh. om Told- og
Skattespørgsmaal.
K. V. H.

Bruys [fr. bryi], Pierre de, se Peter
fra B.


Bry, se Læder.

Bry [bræ^i], Theodor (Dirk) de,
nederlandsk Guldsmed og Kobberstikker, f. i Liège
1528, d. i. Frankfurt a. M. 1598. B. udvistes
som Tilhænger af den reformerte Lære fra
Liège og grundede c. 1570 i Frankfurt en
Bog- og Kunsthandel, hvorfra der udgik en Række
Værker med Kobbere; mest bekendt er
Collectiones peregrinationum in Indiam orientalem et
occidentalem
(25 Dele, 1590—1634), fortsat efter
hans Død af Sønnerne Joh. Theodor (1561—1623)
og Joh. Israel B., samt af Merian. Bl. hans og
Sønnernes righoldige Værker skal fremhæves:
Hosebaandsordensriddernes Procession, en Rk.
Portrætsamlinger (særlig til Boissard’s Icones
virorum illustrium
[4 Dele, 1597—99]) samt
Ornamentstik for Guldsmede. Kobberstiksamlingen
i Kbhvn har af B. og Sønners Værk (der
omfatter over 1500 Bl.) c. 50 Bl.
A. R.

Brya Patr. Br., Slægt af Ærteblomstrede,
smaa Træer ell. Buske med trekoblede ell.
uligefinnede Blade og gule, vellugtende
Blomster. B. Ebenus (L.) DC. fra Jamaica og Kuba
har et haardt Ved (Amerikansk ell. Grønt
Ibenholt
).
A. M.

Bryan [bra^iən], By i U. S. A., Stat Texas,
ligger 130 km ØNØ. f. Austin i Rio
Brazos-Dalen og ved Banen fra Dallas til Houston.
(1910) 4132 Indb. B. har stor Landbrugsskole og
Tobaks-, Sæbe- og Bomuldsindustri.
H. P. S.

Bryan [↱bra^iən], William Jennings,
nordamer. Politiker, f. 19. Marts 1860 i Staten
Illinois. Han blev Sagfører og flyttede 1887 til
Lincoln i Staten Nebraska. Under Valgkampen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free