Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Budapest (hertil Kort), Ungarns Hoved- og Residensstad - Budaun, Distrikt i de indobritiske forenede Prov. Agra og Audh - Budde, en fra Øsel med Brødrene Godslef B. (d. 1622) og Mathias B. 1570 indvandret Adelsslægt - Budde, Carl Christian Leopold Gether, dansk Forf., (1836-1902) - Budde, Jan Adolph, norsk Agronom (1811-1906) - Budde, Oluf Christoffersen, norsk-dansk Søofficer (1682-1744) - Budde, Vilhelm Christian, dansk Læge, (1844-1893) - Budde, Vincents, norsk Officer (1660-1729)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Storstads Præg, navnlig maa mærkes, at den ung.
Adel fra nu af forlagde sit Opholdssted fra
Wien til B.; 1873 blev de to Byer forenede. Det
magyariske Element i Befolkningen er i
bestandig Tiltagen, og ung. Industri og Handel
centraliseres mere og mere i B. Byens rivende
Udvikling i nyere Tid skyldes i politisk
Henseende den magyariske Overklasse; i økonomisk
Henseende skyldes den hovedsagelig Jøderne,
der udgør c. 21 % af Befolkningen, men staar
i et venskabeligt Forhold til den magyariske
Nationalitet, der for en stor Del har absorberet
dem sprogligt. (Litt.: Szalay og Kahn,
»Die österreichisch-ungarische Monarchie« [12.
Bd, Wien 1893]).
G. Ht.
Budaun [↱budaun], Distrikt i de indobritiske
forenede Prov. Agra og Audh, 5151 km2 med
(1901) 1025753 Indb. Hovedstaden B., med (1901)
39031 Indb., har en smuk Moske, et Fort i
Ruiner og en amer. Mission.
M. V.
Budde, en fra Øsel med Brødrene Godslef
B. (d. 1622) og Mathias B. 1570 indvandret
Adelsslægt, hvis Vaaben var et fra venstre
Hjørne skraadelt Skjold, øverste Felt blaat, deri
en halv Sølv-Enhjørning, nederste skaktavlet af
blaat og Sølv, paa den kronede Hjelm en halv
Sølv-Enhjørning. Den førstnævnte af Brødrene,
der ejede Rødslet og Gunderupgaard, blev
Lensmand paa Børglum Kloster. Mathias B. brugtes
oftere i diplomatiske Sendelser, hans Sønnesøn,
Oberst Frederik Otto B. til Thosø i Norge
(1619—79) var Fader til General Vincents B.
(s. d.), en anden Sønnesøns Datter, Agnete
Sophie B. (1660—78) er bekendt for sine
Forsøg paa at ombringe Grevinde Birgitte Skeel
ved Gift, hvorfor hun blev henrettet. Slægten
sank ned i smaa Kaar, dens sidste kendte Mand,
Undertoldbetjent Christian Jørgensen
B. i Trondhjem, nævnes 1776. Den har hverken
Forbindelse med en i 15. Aarh. paa Lolland
levende yderst faatallig Adelsslægt B. ell. med
den i Danmark og Norge blomstrende
borgerlige B.-Slægt, som opr. hed Bude ell. Budøe.
(Litt.: A. Fjelstrup, »Agnete Sofie B.«,
Personalh. Tidsskr., 6. Rk., V).
P. B. G.
Budde, Carl Christian Leopold
Gether, dansk Forf., f. 15. Apr. 1836 i
Holbæk og opdraget paa Landet i Jylland, efter at
Faderen var blevet Præst der, d. 24. Aug. 1902.
Han blev Student 1854, men opgav snart
Studeringerne, blev Huslærer og fra 1861 Lærer
ved Hindholm Folkehøjskole. Saavel her som
ved Karise Folkehøjskole og (siden 1879) som
Forstander af Holsteinsminde
Opdragelsesanstalt har B. udøvet en i vide Kredse
paaskønnet Lærergerning. Til en folkelig og
ungdommelig Læserkreds er ogsaa hans litterære
Fortællervirksomhed fortrinsvis vendt. Efter
allerede i 1860’erne at have forsøgt sig paa fl.
litterære Felter slog han i 1870’erne igennem
med forsk. Samlinger »Smaahistorier« (1872,
1875, 1879), efter hvilke der senere er fulgt en
Række »Smaafortællinger«, »Historier«,
»Juleaftensbilleder«, »Julefortællinger«. 1889
samledes en Del af B.’s bedste Smaahistorier under
Fællestitlen »Fortællinger«. Bl. store
Fortællinger af B. kan nævnes »Dødens Gudsøn« (1886).
Med et uforstyrreligt lyst Syn paa
Menneskenaturen og et gemytrigt, nu og da noget følsomt
Humor forener han en fantasifuld, fortrolig
ligefrem Fortællemaade — Dickens’sk og H. C.
Andersen’sk, ogsaa ofte spillende over i
Eventyret; hans Omraade er det naive Sjælelivs, og
nydeligt og livfuldt beretter han om Børn ell.
Hundehvalpe, om Skoledrenge ell. Bønderpiger,
fra Præstegaard ell. Folkestue.
V. V.
Budde, Jan Adolph, norsk Agronom
(1811—1906), blev ved sin teoretisk og praktisk
ansporende Lærervirksomhed en af det norske
Landbrugs ypperste Foregangsmænd. Han
bevirkede bl. a. en fuldstændig Omlægning af
det frugtbare Jæderens Landbrug og var en af
de første til at indføre national Skovplantning
i større Stil i denne Landsdel, tilførte i det
hele den norske Bondestand Impulser af Bet.
for Landets økonomiske Udvikling.
K. V. H.
Budde, Oluf Christoffersen,
norsk-dansk Søofficer (1682—1744), blev Student 1700,
men gik til Søs og var 1704—09 i eng.
Koffarditjeneste. 1710 kom han til Danmark, blev s. A.,
under den store nordiske Krig,
Maanedsløjtnant paa Flaaden, deltog 1712 i Fregatten
»Hejren«’s Kamp mod 3 sv. Krigsskibe, bl. hvilke
»Hvita Örn« til Slut skød den i Sænk. B.
reddede sig fra Affæren og undkom. 1715 blev han
fast Officer og var med i Søslaget ved
Kolberger Heide under Admiral Gabel. Fra 1719 var
han Tordenskjold’s Flagkaptajn paa Linieskibet
»Laaland« og ledede Oktbr s. A. Angrebet paa
den i Göteborgs Havn liggende sv. Flotille,
hvoraf den største Del blev ødelagt. 1722 blev
B. ansat ved Søindrulleringen i Norge og døde
som Overlods for det søndenfjeldske Distrikt.
K. V. H.
Budde, Vilhelm Christian, dansk
Læge, f. 19. Septbr 1844, d. 3. Jan. 1893, Broder
til ovenn. C. C. L. G. B.; dimitteredes 1862 fra
Roskilde Skole. Han deltog i Krigen 1864 som
Løjtnant, tog Lægeeksamen 1869, blev derefter
Kandidat og Reservemedikus paa
Kommunehospitalet, Dr. med. 1872. B. var en søgt
Specialist i Sukkersyge og Nyresygdomme. Fra
1874 var han Redaktør for »Ugeskrift f. Læger«,
hvilken Stilling han mere og mere ofrede sig
for. Han fik en ikke ringe Bet. for den danske
Lægestand, især uden for Kbhvn, ved sine
talrige Afh., hvori han behandlede saa godt som
alle hygiejniske Spørgsmaal. Desuden arbejdede
han ivrig for en bedre Sammenslutning mellem
Lægerne.
G. N.
Budde, Vincents, norsk Officer
(1660—1729), blev 1683 Løjtnant i Løvendal’s Regiment,
avancerede til Kaptajn 1688 og deltog i de flg.
Aar i fl. Krige i forsk. Lande. Fra 1703 tilhører
han den norske Hær og blev 1710 Oberst og
Chef for 2. Trondhjemske Regiment. Som
saadan deltog han 1711 i Løvendal’s Indfald i
Sverige. 1713—16 skulde B. med sit Regiment støtte
den danske Hær, der kæmpede i Nordtyskland.
Han var saaledes med i Felttoget i
Hertugdømmerne og ved Tønnings Belejring og
Overgivelse 1714. udmærkede sig ved Rügens og
Stralsunds Erobring 1715, hvorefter hans Regiment
blev forlagt til Fyn. Da Karl XII snart efter
faldt ind i Norge, blev en større Styrke under
General Gabel’s Kommando Foraaret 1716
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
