- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
225

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugge, Elseus Sophus, Prof. i sammenlignende Sprogvidenskab og Oldnorsk ved Kria Univ., (1833-1907) - Bugge, Jens Daae, norsk Læge, (1865- ) - Bugge, Karl Ludvig Tørrisen, norsk Jurist og Forf., (1840- ) - Bugge, Niels, hørte til de jyske Stormænd, der kom op ved at slutte sig til Grev Gert - Bugge, Thomas, dansk Astronom, (1740-1815)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

norrøne Gudelære — var før B. i Danmark
optraadt M. Hammerich med sin Paavisning af
Ragnarokmytens nordiske Karakter og
Oprindelse fra Vikingetiden. Langt videre i negativ
Kritik gik B., som i sine »Studier over de
nordiske Gude- og Heltesagns Oprindelse« (1881 ff.)
hævder den Opfattelse, at største Delen af
Eddamyterne intet andet er end nordiske
Omformninger af middelalderligt-kristelige Legender
ell. klassisk-hedenske Sagn, kort sagt, en
litterær Kunstmytologi fra Hedenskabets
Forfaldsperiode og den første kristne Tid, hvilken kun
i meget begrænset Udstrækning blev Folkets
Ejendom. B.’s Arbejde fremkaldte, ligesom A.
Chr. Bang’s i samme Retning gaaende Foredrag
om »Völuspá og de sibyllinske Orakler«, en
levende Diskussion, og, navnlig fra tyske
Forfægtere af en urgermansk Poesiens Guldalder,
en indigneret Indsigelse. Særlig har B.’s
Henvisninger til bestemte skriftlige Kilder og
talrige folkeetymologiske Tydninger været
Genstand for Kritik. Ogsaa tør det vel være, at B.
for ensidigt fremhævede Vikingetogene mod V.
som den store Udløsningstid, som førte en ny
Vaar over et kraftigt og modtageligt, men
primitivt Folk. Den rige Mytedannelse, hvis Rester
er komne til os, det fastbyggede og forbenede
mytologiske Digtersprog kan umulig være
udviklet i Løbet af det Aarh., som B. levnede
dertil. Berettigelsen af denne Betragtning, som
navnlig hævdedes af Islændingen Finnur
Jónsson, drev B. til den fortvivlede Udvej at bestride
den isl. Traditions Paalidelighed m. H. t.
Kronologien af den ældste Skaldepoesi; Brages Vers
og Yndlingatal henførtes nu af B. til Midten
ell. Slutn. af 10. Aarh. (»Bidrag til den ældste
Skaldedigtnings Historie«, 1894). Af større
Arbejder fra B.’s Haand kan videre nævnes Bogen
om Helgedigtene (1896), hvoraf en revideret
Udgave med en Indledning vedkommende den
nordiske Mytologi udkom paa Engelsk (1899);
og »Norsk Sagafortælling og Sagaskrivning i
Irland«. (Litt.: M. Olsen, »S. B.«
[»Zeitschrift f. deutsche Phil.«, XL, 129—173];
»Fortegnelse over S. B.’s trykte Arbejder« [i
»Sproglige og hist. Avh. viede Sophus B.’s Minde«,
285—294]; Hj. Falk i Arkiv f. nord. Fil.
XXIV, 222 ff.; A. Torp i »Nordmænd i det 19.
Aarhundred«).
H. F.

Bugge, Jens Daae, norsk Læge, f. i
Harham 19. Jan. 1865, Student 1882, cand. med.
1890. Efter at have fuldendt sin
Hospitalsuddannelse og arbejdet som praktiserende Læge,
blev han 1893 Assistent ved Rigshospitalets
patologisk-anatomiske Institut og 1896—99
Reservelæge ved Rigshospitalets med. Afdeling A. 1902
blev han ansat som Sekretær ved Rigshospitalet
og har senere gentagne Gange været
konstitueret som Direktør for dette. Han har
samtidig virket som praktisk Læge i Kria. 1901
studerede han intern Medicin i Tyskland,
Østerrig og Frankrig. 1897 tog han Doktorgraden
med en Afh.: »Undersøgelse om
Lungetuberkulosens Hyppighed og Helbredelighed«. Han
har desuden skrevet en Række Afh. om
patologisk-anatomiske og med. Emner, særlig i
»Norsk Magasin for Lægevid.«.
S. T.

Bugge, Karl Ludvig Tørrisen, norsk
Jurist og Forf., f. i Kria 5. Febr 1840, cand. jur.
1864, Højesteretsadvokat 1870, bosat som
Sagfører i Trondhjem 1865—86, administrerende
Direktør for Trondhjems Realkreditbank
1874—86, for Realkreditbanken i Kria 1886—1902.
Efter at have været Medlem af Trondhjems
Kommunestyre 1879—83 og Byens Ordfører
1882, var han, valgt af Højre, Trondhjems og
Levangers Repræsentant paa Stortinget i de to
Perioder 1883—88. 1891—95 var han Formand
i en departemental Komité om
Konkurslovgivningens Revision, 1887—91 Statsrevisor. B. er
en af de faa i Norge, som har viet
Frimureriets Historie dyberegaaende Studier. Han har
paa dette Omraade skrevet bl. a. et
grundlæggende Arbejde om det norske Frimureris
Historie i Jubilæumsskriftet »Skt
Johannes-Logen Skt Olaus til den hvide Leopard i Kria«
(1907) og Bd I af et større Værk om »Det
danske Frimureris Historie« (1909—10).
K. V. H.

Bugge, Niels, hørte til de jyske Stormænd,
der kom op ved at slutte sig til Grev Gert;
han opnaaede store Rigdomme og ejede fl.
Hovedgaarde, af hvilke Nørre Vosborg, tæt ved
Storaaens Udløb i Nissumfjord, skal have været
hans Fædreneborg. I Folkevisen om Niels
Ebbesen nævnes B. bl. dem, der havde opsagt den
holstenske Greve Troskab; men noget sikkert
vides der ikke om hans Holdning i denne Tid.
1345 erhvervede han Hald, der siden var hans
Hovedsæde. Han hørte til Valdemar Atterdag’s
Raader og deltog i Kongens Krigstog til
Mecklenburg og Brandenburg 1349—50, men faldt
snart efter fra, ligesom de andre Jyder
misfornøjet med Valdemar’s strenge Regimente.
1351 deltog han i Opstanden imod Kongen i
Forbund med de holstenske Grever og Hertug
Valdemar af Sønderjylland, men da Forliget
sluttedes 1353 ved Vindinge Aa, blev han optaget
deri. 1355 var han et virksomt Medlem af det
kgl. Retterting, der afholdtes rundt om i
Jylland; men i de flg. Aar kom Jydernes
Misfornøjelse atter til Udbrud, og B. hørte til deres
Hovedledere. I Slutn. af 1358 skulde der finde
en Forligsforhandling Sted, mæglet af Kongens
Søn Kristoffer og et Par Bisper; med sikkert
Lejde kom B. over til Sjælland, ledsaget af
Ove Stigsen og Peder Andersen. I Slagelse
mødtes de med Valdemar, hvis Krav dog var
saaledes, at Jyderne et Par Dage før Jul drog
forbitrede bort, og paa Hjemrejsen blev alle tre
Adelsmænd ihjelslagne i Middelfart. Dette Drab
er besunget i en gl Folkevise, der har hele sin
Sympati paa B.’s Side; Kongen blev opfattet
som den, der stod bag ved Misgerningen, men
han fralagde sig al Del deri, og B.’s Søn, Knud
B., sonede sig ogsaa med ham og Kristoffer.
Af 3 Huse i Middelfart blev der siden, til Bøde
for Drabet, svaret en Afgift, Buggespenge ell.
Blodpenge, der først blev ophævet 1874. B.’s
Efterkommere sank ved et ufrit Giftermaal ned
i Bondestanden; hans Gaard Hald blev købt af
Valdemar og af Dronning Margrete skænket til
Viborg Bisp.
Kr. E.

Bugge, Thomas, dansk Astronom, f. 12.
Oktbr 1740 i Kbhvn, d. 15. Jan. 1815 smst., blev
1759 Assistent ved Observatoriet, sendtes 1761

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free