- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
248

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bull, Mette-Marie, f. Wang, norsk Skuespillerinde, (1876- ) - Bull, Olaf Marthin Luther Breda, norsk Forf., (1882- ) - Bull, Ole Bornemann, norsk Violinvirtuos, (1810-1880)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bull, Mette-Marie, f. Wang, norsk
Skuespillerinde, f. i Kria 31. Jan. 1876, ansat 1899
ved Nationalteatret, hvor hun med naturligt
Humør har spillet en Række Ingenueroller.
Senere har hun, som Milja i »Ungen« og Elina i
»Ved Rigets Port« vist Evner til mere
dybtgaaende Karakteristik.
E. S-n.

Bull, Olaf Marthin Luther Breda,
norsk Forf., f. 10. Novbr 1882 i Kria, blev
Studen 1902, var nogle Aar Journalist ved »Posten«
og »Dagbladet« og udgav 1909 »Digte«, der med
eet Slag stillede B. bl. de første Lyrikere, Norge
har haft. Sammen med »Nye Digte« (1913)
fastslaar de en rig og ejendommelig Begavelse — en
raffineret Formsans, parret med en sjælden
Inderlighed og Begejstring. Mærkelig er især den
højstemte Følelse i de Digte, som samtidig viser
en overordentlig indtrængende psykologisk
Evne.
E. S-n.

Bull, Ole Bornemann, norsk
Violinvirtuos, f. i Bergen 5. Febr 1810, d. paa Lysøen
ved Bergen 17. Aug. 1880. B., som tilhørte en
anset og dannet Slægt, bestemtes for den
akademiske Bane
og blev sat i
Bergens
Latinskole; men hans
musikalske
Begavelse var
allerede tidlig
saa udpræget,
at han
samtidig lærte at
spille Violin. I
sit 8. Aar
forbavsede han
sine
Omgivelser ved
Udførelsen af
Primopartiet i en
Strygekvartet,
og fra nu af
fik han
regelmæssig Musikundervisning hos den danskfødte
Kammermusikus Paulsen. Senere fik han en
dygtig Lærer i den sv. Violinist Lundholm, Elev
af den berømte Baillot. 1828 dimitteredes han
til Univ. i Kria, men faldt ved Eksamen Artium
i lat. Stil. I Hovedstadens musikalske Kredse
vakte han saadan Opmærksomhed som Violinist,
at han blev valgt til Orkesteranfører i »Chria
Teater« efter den norske Komponist
Waldemar Thrane, og hermed betraadte han den
musikalske Løbebane. De flg. to Aar tilbragte
han i Kria med Undtagelse af, at han Sommeren
1829 rejste til Kassel for at høre Ludvig Spohr;
men han vendte kort efter hjem, mismodig og
fuld af Tvivl. Han havde staaet lige over for
en Kunst, hvis Overlegenhed han følte, men
næppe helt forstod, og Spohr havde ikke været
særlig venlig mod den unge Mand. Men saa
meget forstod B., at han maatte ud for at naa
videre, og derfor tiltraadte han Sommeren 1830
en Kunstrejse til Trondhjem og Bergen,
hvorved han skaffede sig Midler til at besøge Paris,
hvortil han kom Aug. 1831. Dette hans første
Paris-Ophold blev for saa vidt bestemmende for
hans Udvikling, som han her fik høre
Paganini. Men nu begyndte ogsaa Kampen for Alvor,
og først efter en Række Eventyr og Trængsler,
hvortil kom en heftig Sygdom, blev han ved et
Tilfælde bekendt med Hertugen af Montebello,
der forestillede ham for Chopin og i det hele
tog sig saaledes af ham, at han 18. Apr. 1832
kunde give sin første Koncert i Paris med
Bistand af Chopin, Ernst o. fl. fremragende
Kunstnere. Umiddelbart herefter drog han til Italien,
dels for at studere, dels for at skabe sig et
Navn; han koncerterede med Held i Lausanne,
Morges, Milano og Venedig, hvor han blev
Æresmedlem af det filharmoniske Selskab. I Bologna
skulde han saa paa den eventyrligste Maade
erobre sin store Berømmelse. Det derværende
filharmoniske Selskab havde engageret den
berømte Sangerinde, Mme Malibran, og den fr.
Violinist, de Beriot, til en Optræden, men begge
lod i sidste Øjeblik melde Sygdomsforfald.
Selskabets Formand, Marquise di Zampieri,
bevæger Sangerinden Colbran til at optræde,
hører ganske tilfældig Bull, engagerer ham, og
B. henriver Publikum i den Grad, at man med
fuld Ret kan sige, dette blev for B. den egl.
Beg. Efter at have besøgt Firenze, Neapel og
Rom vendte han tilbage til Paris, hvor han nu
Maj 1835 i den store Opera kunde give den
Koncert, der grundlagde hans Verdensry som
Violinvirtuos. Efter en Koncertturné i Frankrig
drog han nu til London og høstede saavel her
som i fl. a. eng. Byer Laurbær og Guld.
Sommeren 1836 var han atter i Paris og ægtede 19.
Juli Alexandrine Félicité Villeminot (f. i
Paris 12. Juli 1818, d. i Kria 26. Febr 1862).
Efter et nyt Besøg i England drog han 1837 til
Hamburg, hvor han lod sig høre fl. Gange. I
Beg. af 1838 fejrede han, efter at have besøgt
fl. tyske Byer, store Triumfer i Petrograd og
Moskva og kom 8. Juli s. A. over Finland og
Sthlm endelig til Kria, hvor han modtoges med
den største Jubel. Han gav 4 Koncerter i
Teatret og var her, ligesom kort efter i sin
Fødeby, Genstand for den hjerteligste Hyldest. Om
Høsten rejste han over Kbhvn atter til
Tyskland, besøgte Kassel, denne Gang efter
Indbydelse af Spohr, ligesaa Berlin og Wien. Efter
et kort Ophold i Ungarn rejste han saa til
Paris, hvor han var engageret til at optræde paa
den store Opera. De flg. Aar var helt optagne
af Kunstrejser i England, Sverige, Danmark,
Rusland, Tyskland, afbrudte af kortere Ophold
i Hjemlandet, indtil han Novbr 1843 ankom til
New York. I de flg. to Aar koncerterede han
nu i Amerika og overøstes med
Æresbevisninger. Et nyt Besøg i Paris afbrødes hurtig,
skuffet som han blev over den kølige Modtagelse,
han nu fik. I Slutn. af 1848 vendte han tilbage
til Norge, hvor han fik Ideen til
Grundlæggelsen af et norsk Teater. Han satte hele sin
Personlighed ind paa dette, og trods betydelige
Pengetab, Modbør og Skuffelser af enhver Art
gav dog den norske nationale Scene sin
Aabningsforestilling i Bergen 1850. 1852 er B. atter
i Amerika og denne Gang i Færd med at
grundlægge en norsk Koloni, et »Ny-Norge« —
»Oleana«. Dette Foretagende indviklede ham i en
Uendelighed af Fortrædeligheder og Processer,
saa at han, da han endelig 1857 kom tilbage til

illustration placeholder
O. B. Bull.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free