Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burnham, Sherburne Wesley, amer. Astronom, (1838- ) - Burnley, en stærkt opblomstrende Fabrikby i det nordvestlige England, Lancashire - Burnouf, Emile Louis, fr. Filolog, (1821-1907) - Burnouf, Eugène, fr. Orientalist, (1801-1852) - Burnouf, Jean Louis, fr. Filolog (1775-1844) - Burns, John, eng. Arbejderfører, Socialpolitiker, (1858- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dobbeltstjerner fra Nordpolen til 31° Sønden for
Ækvator, og Measures of proper motion stars (1913).
For sine Opdagelser og Maalinger af
Dobbeltstjerner fik B. 1894 det eng. astron. Selskabs
Guldmedaille. Sine Observationer paa Lick har
B. meddelt i Publications of the Lick
Observatory (II, 1894).
J. Fr. S.
Burnley [↱bə.n£i], en stærkt opblomstrende
Fabrikby i det nordvestlige England,
Lancashire, siden 1888 et eget Grevskab, ligger smukt
ved Calders og Burns Sammenløb, har (1911)
106322 Indb., en gl Kirke (Skt Peder) fra 14.
Aarh., store Bomuldsspinderier og -væverier,
Jernstøberier, Teglværk, Kulgruber og
Stenbrud. B. sender et Medlem til Parlamentet. Byen
styres af en Borgmester, 12 Oldermænd og et
Byraad paa 36 Medlemmer.
G. Ht.
Burnouf [byr↱nuf], Èmile Louis, fr.
Filolog, f. 1821 i Valognes, d. 1907, blev 1854 Prof.
i den gl. Litt. i Nancy, 1867 Direktør for École
française i Athen, tog sin Afsked 1875 og levede
derefter i Paris. — Værker: Méthode pour
étudier la langue sanscrite (3. Opl. 1885), Essai sur
le Véda, ou introduction à la connaissance de
l’Inde (1863), Dictionnaire classique
sanscrit-français (1863—65), Histoire de la littérature
grecque (2 Bd, 1869; nyt Opl. 1883), La science
des religions (4. Opl. 1885, ogsaa oversat paa
Engelsk), La mythologie des Japonais (1875),
La ville et l’Acropole d’Athènes (1877), Le
Catholicisme contemporain (1879), La vie et la
pensée; éléments réels de Philosophie (1886),
Restitution des chants de l’église latine (1887).
Endvidere en fr. Oversættelse af »Nala« (1856),
»Bhagavadgītā« [1861]; andre Stykker Sanskrit
(1866), m. m. og Artikler i Revue des deux
Mondes o. a. Tidsskr.
(S. S.). D. A.
Burnouf [byr↱nuf], Eugène, fr. Orientalist,
nedenn.’s Søn, f. i Paris 12. Aug. 1801, d. smst.
28. Maj 1852. B. studerede Jura, derpaa
orientalske Sprog, navnlig Persisk og Sanskrit; 1832
blev han Medlem af Académie des inscr. og
Prof. i Sanskrit ved Collège de France. Han er
en af de vigtigste Banebrydere for Studiet af
Buddhismen og Zend, og hans Arbejder er
uovertrufne Mønstre paa sikker og omfattende
Lærdom og sund Sans. Værker: Essai sur le Pali
(1826; sammen med Lassen), Observations
grammaticales sur quelques passages de l’essai sur
le Pali (1827), Bidrag til Pragtværket L’Inde
française (2 Bd, 1827—35), Vendidad-Sadé, l’un
des livres de Zoroastre (1830; nøjagtig
Litografi af et Haandskrift), Commentaires sur le
Yaçna (Bd I, 1835), Mémoires sur deux
inscriptions cunéiformes (1836), »Bhāgavata-Purāṇa«
(3 Bd, 1840—49; indeholder kun de 9 første
Bøger; senere fortsat af en anden, men ikke
fuldendt), Udg. med fr. Overs., Introduction à
l’histoire du Bouddhisme indien (Bd I, 1844),
Le Lotus de la Bonne Loi (1852; fr. Overs. af
det buddhistiske Sanskritværk
»Saddharma-puṇḍarīka«, med 21 Ekskurser).
(S. S.) D. A.
Burnouf [byr↱nuf], Jean Louis, fr. Filolog
(1775—1844), blev 1807 Lærer ved École
Charlemagne, senere ved École normale, 1816 Prof.
eloquentiae ved Collège de France, 1826
Inspektør ved Univ. og 1830 Generalinspektør for det
højere Undervisningsvæsen, Medlem af Académie
des inscriptions 1836, Universitetsbibliotekar
1840. B. har væsentlige Fortjenester af den
højere Undervisning, især de klassiske Studier,
i Frankrig; grundlæggende i saa Henseende er
hans Bog, Méthode pour étudier la langue
grecque (1814; sidste Udg. 1882); ligesaa
Méthode pour étudier la langue latine; Premiers
principes de la grammaire latine. Berømt er
hans Oversættelse af Tacitus (6 Bd, 1828—32;
sidste Udg. 1881); desuden har han udg.
Plinius’ Panegyricus (1834; 3. Udg. 1845).
A. B. D.
Burns [bə.nz], John, eng. Arbejderfører,
Socialpolitiker, f. 10. Aug., 1858 i Battersea
(London), begyndte 10 Aar gl sin enestaaende Løbebane
som Lærling i en Maskinfabrik, gik 1881—82 som
Arbejderformand til
Vestafrika, rejste
derefter i
Europa. Al sin
Fritid
anvendte han til at
læse og
studere. 1883
indtraadte han i
Social
democratic
federation, hvor
snart hans
slagfærdige
Veltalenhed og
Evne til at
beherske enhver
Forsamling og
Situation gav
ham en ledende
Stilling. Da han 1887 maatte afsone en Dom paa
6 Ugers Fængsel for Ophidselse til
Demonstrationer fra de Arbejdslediges Side, bidrog dette kun
til at øge hans Indflydelse og Popularitet. Dette
viste sig under den store Dokarbejderstrejke i
London Aug.-Septbr 1889, ved hvilken B.’s kloge
Ledelse bragte Arbejderne Sejren hjem for
deres new unionism, saaledes at Kampen for de
hidtil uorganiserede, ikke-faglærte Arbejderes
Krav kom til at danne Epoke i eng.
Socialpolitik. Under B.’s Førerskab opstod store ny
Sammenslutninger af saadanne Arbejdere ved
Siden af de gl., »aristokratisk« afsluttede
Fagforeninger, som herved blev nødsagede til at
udvide deres Rammer og omlægge deres Taktik.
Sin Magt over Masserne benyttede B. til at
bringe den ny Bevægelse over i et mindre
revolutionært Spor. Uden at fornægte sit opr. Standpunkt
paa Socialismens radikale Fløj bragte B. sine
Tropper til efterhaanden at rette deres
Opmærksomhed mod opnaaelige sociale Reformer og
praktisk Fremskridtsarbejde. Her blev navnlig
den kommunale Forvaltning B.’s Forum. Ved
Oprettelsen af Londons County Council 1889
indvalgtes han i dette fra Battersea og
udrettede her mange Aar igennem et storartet
Arbejde. Bl. a. fik han gennemdrevet, at
Kæmpekommunen selv blev mønstergyldig som
Arbejdsgiver. 1892 blev B. Parlamentsmedlem, ogsaa
fra Battersea. Et Vidnesbyrd om hans
parlamentariske Anseelse var det, at han 1894 blev
tilbudt Sæde i Lord Roseberry’s Ministerium, en
 |
| J. Burns. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
