- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
290

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Busk, Jens Andersen, dansk Politiker, (1845-1908) - Buskerud Amt - Busket. Dermed forstaas en Samling af Buske, stundom med enkelte lavere Træer i Midten - buskgællede (Lophobrdnchii), se Naalefisk. - Buskhoved (Carélophus), se Tangspræl. - Buskmus (Sminthus), se Springmus. - Buskmænd, den opr. fra de holl. Kolonister stammende Betegnelse paa de dværgagtige, sydafrikanske Folkestammer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Forhandlingspolitikken« samlede Venstres Flertal om sig,
sluttede ogsaa B. sig ubetinget til den og førte
navnlig Ordet for Reformer til Bedste for
Landbruget. Han kunde i saa Henseende stille meget
vidtgaaende Krav, som da han 1888 kæmpede
for »det rene Land« ɔ: Forbud mod
Margarinetilvirkning i Danmark. Fra 1879 og indtil sin
Udtrædelse af Rigsdagen var B. Medlem af
Finansudvalget og 1882—88 af Venstres
Fællesbestyrelse. Uden for Rigsdagen var B. en ivrig
Forkæmper for Sætningen »Venstres Mænd paa
Venstres Pladser«. Selv beklædte han ikke faa
Tillidsposter. Saaledes var han
Bestyrelsesmedlem for Horsens Landboforening, Medlem af
Skanderborg Amtsraad, Næstformand for de
mindre, jyske Ejendomsbesidderes
Brandforsikringsforening, Repræsentant for den jyske
Husmandskreditforening og (indtil 1897)
Medlem af det kgl. Landhusholdningsselskabs
Bestyrelsesraad. B., som altid havde været stærkt
religiøst interesseret, gik i sine senere Aar over
til den kat. Kirke. 1895 sluttede han sig til det
nyoprettede Venstre-Reformparti og vedblev,
trods sin stærkt »antimilitaristiske« Retning at
være Medlem af det, da den radikale Fraktion
1905 udtraadte deraf. Hans Frygt for, at
Partiet skulde strække sig for vidt m. H. t.
Militærbevillinger, var dog vistnok medbestemmende
for hans Beslutning om ikke at stille sig paa ny
ved Folketingsvalget 1906.
N. N.

Buskerud Amt, 1910 89639 Indb., deraf i
i Byerne 34000. Amtet omfatter stort set det
Terrain, der udgør Hallingdalselvens
og Numedalslaagens Nedslagsdistrikter
samt Terrainet om Tyrifjorden og dennes
Afløb. Den nordvestlige (øvre) Del af B. udgøres
af de parallelt løbende Dalfører Hallingdal og
Numedal, Sigdal og Aadalen samt de
tilgrænsende Højfjeldstragter: Hemsedalsfjeldene og
Hardangervidden. Den søndre Del udgøres af
Ringerike, Drammen og
Liertragterne samt Hurumlandet ved Kria
Fjorden. Inden for B. ligger Købstæderne
Drammen, Kongsberg, Hønefos og
Holmsbu. Landets Natur er meget vekslende med
store Overgange: fra de vilde Højfjeldstragter
ved Hallingskarvet til de smilende Tragter om
Tyrifjorden og til de blomstrende Haver ved
Kysten. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug
(Fædrift), Skovbrug og Fabrikdrift samt
Bjergværksdrift. Hesteavl og Skovbrug er vigtigst
for de store Dalfører, langs de store Vasdrag
er der en stærkt udviklet Fabrikvirksomhed,
især for Tilvirkning af Træmasse, Cellulose og
Papir (ved Follum, Hofsfossen og
Hønefossen i Begna, Embretfos og
Gjeithus i Dramselven og Labrufos
og Hvitingfos i Laugen, Skotselven
og Katfos). 1905 var der af industrielle
Anlæg
17 Træsliberier, 8 Cellulosefabrikker,
2 Papirfabrikker, 50 Savbrug, 11 Savbrug og
Høvlerier, 30 Møllebrug, 10 Teglværker, 1
Nitroglycerinfabrik, 1 Krudtværk og forskellige
andre Fabrikker. — 1905 fløtedes der i
Vasdragene tilsammen 2527591 Tylvter Tømmer.
Af Mejerier var der 36, hvor der blev indvejet
10 Mill. kg Mælk. Det gennemsnitlige aarlige
Mælkeudbytte pr Ko var 1709 l. P. Gr. a. den
ringe Kyststrækning er Fiskeriet af liden Bet.,
og Elvene er heller ikke fiskerige. Iseksporten
beløb sig til 50000 t. Af Bjergværker mærkes
Kongsberg Sølvværk, hvor der 1913 er
gjort rige Fund, Ringerikes
Nikkelværk
, Mangan-Forekomster i Nedre Eker,
Vismuth-Gruber paa Kjenner i Lier samt en
Del Bly-, Zink- og Kobber-Forekomster, og
endelig Blaafarveværket paa Modum.

Kommunikationerne er ganske godt
udviklede. Af Jernbaner mærkes
Drammen—Randsfjordsbanen med Sidelinierne
Hougsund—Kongsberg og Vikesund—Krøderen, samt 24 km af
Kristiania—Drammenbanen, Bergensbanen fra
Randsfjord over Hønefos gennem Hallingdal til
Bergensgrænsen, endelig den private Lierbane og
5 km af Holmestrand—Vittingfosbanen.

Af betydelige Fjelde inden for Amtet mærkes
Hallingskarvet, hvis højeste Top
Kirkedørsnuten, 1960 m, ligger paa Bergensgrænsen,
Norefjeld med Toppen Høgevarde, 1509 m,
bekendt Udflugtssted for Turister. Af Indsøer
mærkes Tyrifjorden og Spirillen samt
de store, højtliggende Vande Tunhøvd og
Paalsbufjord, som har Afløb til
Numedalslaagen, som nu reguleres af Hensyn til
Norefaldene, der i Fremtiden vistnok vil
forsyne Kristiania med Elektricitet.

Turisttrafikken har ledet til Anlæg af en
Mængde Hoteller og Sanatorier, navnlig langs
Bergensbanen, mærkes kan især de udmærkede
Hoteller paa Gjeilo, fra ældre Tid er
Skt Olaf Bad paa Modum kendt.

Retslig er Amtet delt i 3
Politimesterdistrikter, 5 Sorenskriverier, 22 Herreder og 26
Lensmandsdistrikter. I gejstlig Henseende hører
Amtet under Kristiania Stift, har 3 Provstier og 22
Præstegæld. Amtets Areal er 14742 km2, hvoraf
784 km2 Indsøer; 4,1 % er Ager og Eng, 33,5 %
Skov og 62,4 % Fjeld.
M. H.

Busket. Dermed forstaas en Samling af
Buske, stundom med enkelte lavere Træer i
Midten. De finder rig Anvendelse saavel i
Smaahaver som Parkanlæg.
L. H.

buskgællede (Lophobranchii), se
Naalefisk.

Buskhoved (Carelophus), se Tangspræl.

Buskmus (Sminthus), se Springmus.

Buskmænd, den opr. fra de holl. Kolonister
stammende Betegnelse (holl. Bosjesmans) paa
de dværgagtige, sydafrikanske Folkestammer,
der lever som Jægerfolk omkr. Kalahari. Selv
betegner de sig som Sân (Flertal af Sâp),
medens de af deres Naboer Kafferne kaldes Abatua
og af Bantuerne Baroa. B. har tidligere haft
en betydelig større Udbredelse end nu, da de er
indskrænkede til de vandfattige og for alle
andre næsten ubeboelige Randegne af Kalahari.
Først er B. blevet trængt af Hottentotter og
Kaffere og derefter med endnu større
Voldsomhed af Europæerne. Nu er de at betragte
som et uddøende Folk. Antallet kan ikke
angives, da de flakker rundt i smaa Horder, der
ikke alle er kendte. De lever som Jægere, der
navnlig med stor Færdighed haandterer Bue og
Pil, der i Reglen forgiftes. Med en forbavsende
Udholdenhed formaar Jægeren at forfølge det
flygtende Storvildt, indtil det udmattes og kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free