- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
293

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buss' sunkne Land, en Banke, der var aflagt paa en Del ældre Søkort SØ. f. Grønland - Bussy, Roger de Rabutin, Greve af, fr. Forf. (1618-93) - Bussæus, Andreas, norsk Videnskabsmand (1679-1735) - Bustamit, se Pyroxengruppen. - Bustan, se Bostan. - Buste (ital. busto) plastisk Brystbillede, der er fuldt udformet m. H. t. de rumlige Dimensioner - Bustee, se Basti. - Busti, Agostino, kaldet Bambaja, Agostino da Milano etc., ital. Billedhugger fra Milano (1483-1548) - Busto-Arsizio, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 32 km NV. f. Milano - bustrofedon, »som Okserne vender«, Indskriftformen, hvor Linierne læses skiftevis fra venstre og højre - Bustrup, Hovedgaard i Rødding Herred, V. f. Skive - Busuluk, Kredsby i det sydøstlige Rusland, Guv. Samara - Butala, se Batala. - Butaner, C4H10. Disse Kulbrinter hører til Paraffinerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bridgewater« (s. d.), der paa Hjemrejsen fra
Frobisher Stræde 1578 blev skilt fra de andre Skibe,
berettede at have set en stor Ø paa det angivne
Sted. Denne findes aflagt i Kortene første Gang
1592 under Navn af »Buss Ins.«. Da man blev
overbevist om, at ingen Ø laa i Havet paa dette
Sted, medens enkelte angav at have maalt
Dybder med et Par Hundrede Favne Vand,
anførtes paa van Keulen’s Kort 1745 en Note om,
at »’t versonkenen Land van Bus« nu kun var
Brænding og rimeligvis opr. havde været den
store Ø Frisland. Banken vedblev i mange Aar
at være anført i Kortene, indtil man, efter at
den senere havde været eftersøgt forgæves, helt
udelod den i første Halvdel af 19. Aarh. (Litt.:
The Hakluyt Society, Bd XCVI [London 1897]).
G. F. H.

Bussy [by↱si], Roger de Rabutin, Greve
af, fr. Forf. (1618—93). Han tilhørte en gl.
adelig Familie, traadte tidlig ind i Hæren, tjente
baade under Condé og Turenne og deltog i alle
Felttog mellem 1634 og 1659; i dette Aar faldt
han i Unaade og forvistes fra Paris p. Gr. a.
skandaløs og blasfemisk Optræden. Han blev
aldrig taget til Naade igen og maatte endog
tilbringe et Aar i Bastillen. Desuden forværredes
hans Sager ved Udgivelsen af hans store
Nøgleroman, Histoire amoureuse des Gaules, som han
skrev for at more sin Elskerinde, Madame de
Monglas, og som giver en satirisk og slibrig
Fremstilling af hele den samtidige fornemme
Verdens chronique scandaleuse. Ingen skaanes
i den, selv hans Kusine, Mme de Sévigné, gaar
ikke Ram forbi. B. har desuden efterladt sig en
Række Mémoires og Correspondances, hvor han
bl. a. beretter om sine talrige Krigseventyr.
Kr. N.

Bussæus, Andreas, norsk
Videnskabsmand (1679—1735), blev 1710 Højesteretsadvokat
og faa Aar efter Borgemester i Helsingør. Han
udgav »Frederik IV’s Dagregister«, der haves
baade paa Dansk (1770) og Tysk (1773), og som
lige ned til vore Dage har været en af de
vigtigste Kilder til Danmarks og Norges Historie
i nævnte Konges Tid.

Bustamit, se Pyroxengruppen.

Bustan, se Bostan.

Buste [↱bystə] (ital. busto), plastisk
Brystbillede, der er fuldt udformet m. H. t. de
rumlige Dimensioner (der tales dog ogsaa til Tider
ved Siden af fuldrunde Buster om Reliefbuster,
saaledes som de kan forekomme f. Eks. i rom.
Skulptur). B. fremstiller et menneskeligt Hoved
(portrætmæssigt ell. idealt) med en Del af
Brystet (deraf Navnet B.); den kan være vandret
afskaaret gennem ell. under Brystet (altsaa
ogsaa med Ryg og Skuldre) ell. formet saaledes,
at blot Halsen og en Del af Brystet er
fremstillet plastisk, det hele støttet forneden til en
Basis, der som Regel er rund, men som i
øvrigt foreligger i allerede fra Romertiden rigt
afvekslende Former (f. Eks. Blomsterkalken:
»Klytia-B.«). B. synes at have udviklet sig i
den hellenistiske Tid af Hermen (s. d.) og
naaede, under etrurisk Paavirkning, en høj
Blomstring i rom. Kunst (Ny Carlsberg
Glyptotek i Kbhvn ejer en rig og fortrinlig Samling
af rom. Portrætbuster). I Renaissancetiden
genoptog man Portræt-B. (Desiderio da Settignano,
Mino da Fiesole, Benedétto da Majano m. fl.)
og fremstillede ofte Overkroppen med Ryg,
Skuldre og Arme. Medens Grækerne og
Romerne, overensstemmende med Livets Skik
dengang, oftest havde fremstillet Halsen og det
Stykke Bryst, B. lod til Syne, ubedækket,
gengav man nu B. beklædt. Fra 17. Aarh. blev det
atter for lange Tider herskende Skik at
fremstille den Portræterede med blottet Bryst og
Hals; i den senere Tid hersker i saa Henseende
vekslende Praksis.
A. Hk.

Bustee [↱băsti.], se Basti.

Busti, Agostino, kaldet Bambaja,
Agostino da Milano etc., ital.
Billedhugger fra Milano (1483—1548), en af Lombardiets
betydeligere Billedhuggere, er især blevet
berømt ved det smukke, ufuldendte, ilde tilredte
Gravmæle (1515—21) over Gaston de Foix, hvis
Rester nu findes spredte i Mus. Sforzesco i
Milano (her en samlet Afstøbning), Turin,
London etc. etc.; særlig vellykket er her den
Afdødes Statue. En overordentlig, fin Udførelse,
en Elegance, der let udarter til smaalig
Sirlighed, en pyntelig Anordning, der dog ofte falder
i det maniererte (parallelle Folder i
Klædebonnet), og en Ynde, som til Tider grænser nær
op til Sødlighed, er Kendemærker for B.’s
Kunst. Af denne ejer Milano de fleste Prøver;
det smukke Relief »Maria’s Fremstilling i
Templet«, Gravmælet for Kardinal Carracciolo
i Domkirkens Koromgang, det nydelige
Mindesmærke over Lancino Curzio m. v. Han har bl.
a. ogsaa haft Andel i Udsmykningen af Certosa
ved Pavia.
A. Hk.

Busto-Arsizio [-ar↱sitsio], By i Norditalien,
Prov. Milano, ligger 32 km NV. f. Milano. (1911)
25629 Indb. B. har en af Bramante bygget
Kuppelkirke Santa Maria og driver betydelig
Kattunfabrikation.
H. P. S.

bustrofedon [gr. -↱dån], »som Okserne
vender« ved Pløjning, arkæol. epigr. Betegnelse for
Indskriftformen i visse gl. Indskrifter fra vidt
adskilte Sprog og Lande (semitiske, latinske,
græsk-nordiske Runeskrifter), hvor Linierne
maa læses skiftevis fra venstre mod højre og
fra højre mod venstre.
H. A. K.

Bustrup, Hovedgaard i Rødding Herred, V. f.
Skive, tilhørte 1460 den i disse Egne godsrige
Slægt Krabbe. Tyge Krabbe, Lensmand paa
Helsingborg, var Ejer af B., da den afbrændtes i
Klemensfejden. B. har senere tilhørt Slægterne
Gersdorff, Juel, Güldencrone, Lichtenberg o. a.
B. L.

Busuluk [buzu↱£uk], Kredsby i det sydøstlige
Rusland, Guv. Samara, ved Floden B.’s
Sammenløb med Samara og ved
Orenburger-Jernbanen, har c. 14000 Indb., hovedsagelig
Kosakker og Tatarer, der driver Agerdyrkning, Biavl,
Kvægavl og meget livlig Handel med Træ, da
Omegnen af B. næsten er det eneste Sted paa
den udstrakte Volgasteppe, hvor der findes
Skov (de store Statsskove ved B. indtager et
Areal af over 65000 ha).
G. Ht.

Butala, se Batala.

Butaner, C4H10. Disse Kulbrinter hører til
Paraffinerne. Der kendes to Butaner, der er
indbyrdes isomere. Normal-Butan,
CH3.CH2.CH2.CH3, er en Luftart, der findes i
Opløsning i raa Petroleum og kan fremstilles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free