- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
298

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buus, Niels Peter Jensen, dansk Landmand, (1835-1886) - Buvat, Jean, fr. Memoireforfatter (1660-1729) - Buviken, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - Buxaceæ, se Buksbomfamilien. - Buxar, Baxar, By i den indobritiske Prov. Behar og Orissa - Buxhovden, Friedrich Wilhelm, Greve, russ. General, (1750-1811) - Buxin, Bebeerin, Bebirin, C19H21NO3, er et Alkaloid i Barken af den alm. Buksbom - Buxtehude, By i preussisk Prov. Hannover - Buxtehude, Diderik, dansk Orgelmester og Komponist, (1637-1707)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pladsen som Inspektør paa Rosvang, og forholdsvis
hurtig blev denne Ødegaard under hans
kyndige Hænder en fremragende Mønstergaard
med storslaaet Frøavl, med fortrinlig
Malkekvægsbesætning, udmærket Mælkeri, omfattende
Faareavl m. m. B. var nemlig en fremragende
dygtig Praktiker og flittig Arbejder. Tillige var
han en skarp Tænker, en klar og dygtig Forf.
Hans Hovedværk (»Malkekøernes Behandling
Sommer og Vinter«, 1875) er en Pryd for dansk
Landbrugslitteratur, det foreligger i 3 Opl. og
er oversat paa Engelsk, Tysk og Svensk. I
Tidsskriftlitteraturen findes mange værdifulde
Afh. af ham, han var en vækkende og
veltalende Foredragsholder, en energisk Talsmand
for de danske Racers fortsatte Udvikling til
forøget Mælkeproduktion, og han spillede en
ledende Rolle i Landbrugets Foreningsvæsen. Bl.
a. var han Medlem af
Landhusholdningsselskabets Bestyrelsesraad og indlagde sig særlig
Fortjeneste af Selskabets Lærlingeinstitution.
H. H-l.

Buvat [by↱va], Jean, fr. Memoireforfatter
(1660—1729), kom 1685 til Paris og blev 1697
Afskriver ved det kgl. Bibliotek. I al Stilhed
skrev han her i Regentskabets Tid (1715—23)
lidt annalistisk tørre, men omhyggelig
dokumenterede og meget oplysende Dagbøger.
Ubemærket af den nærmeste Eftertid blev Manuskriptet
udnyttet af C. P. Duclos for hans Mémoires
secrets etc.
(1791) og af E. Levasseur for hans
Arbejde om J. Law (1854), men er først gjort
tilgængelig ved en fortræffelig redigeret og
annoteret Udg. af Emile Campardon: Journal de
la Régence par J. B., écrivain de la Bibliothèque
du Roi
(2 Bd, 1865). B. lader os faa et
interessant Indblik i Gadens, de brede Lags
Opfattelse af Samtidens Begivenheder, med
journalistisk Aktualitet førte i Pennen Dag for Dag;
disse Dagbøger er et højst værdifuldt
Kildeskrift.
K. V. H.

Buviken, Herred, Strinden og Selbu
Fogderi, Søndre Trondhjems Amt (1910) 857 Indb.,
ligger som et Anneks til Bynæssets Præstegæld
lige over for dette paa Sydsiden af Gulfjorden.
Herredet er kuperet; dog naar de især paa
Vestsiden optrædende Fjelde ikke nogen
nævneværdig Højde, den største Bebyggelse er
samlet langs Stranden af Gulosen og paa Bredderne
af den gennem Herredet fra den store
Aanøjen Sjø kommende Vigda Elv.
Hovedvejen fra Trondhjem til Ørkedalen fører langs
Stranden gennem B., mindre Vej gaar S. over
langs Vigda til Højlandet. B. har god Jordbund
og er veldyrket, Skov dækker alle Fjeldsider.
Fædrift er den vigtigste Næringsvej ved Siden
af Skovdrift og Agerbrug. Antagen Indtægt for
1910: 181910 Kr, Formue 923990 Kr. Herredets
Areal er 32 km2, hvoraf 1 km2 Indsø.
(J. F. W. H.). M. H.

Buxaceæ, se Buksbomfamilien.

Buxar [eller bə↱ksa.ə], Baxar, By i den
indobritiske Prov. Behar og Orissa, ligger ved
højre Bred af Ganges og har (1901) 13945 Indb.
M. V.

Buxhøvden [↱buksgevden],
Friedrich Wilhelm, Greve, russ. General, f. 14. Septbr 1750, d.
23. Aug. 1811. B. fik sin milit. Opdragelse i
Kadetkorpset i Petrograd, udmærkede sig ved
Belejringen af Bender, i Kampen mod Svenskerne i
Finland og navnlig under Suvarov i Polen
(1792—94), hvor han udnævntes til Guvernør. 1796
blev han Generalløjtnant og Generalguvernør i
Petrograd, faldt i denne Stilling i Unaade hos
Kejser Poul og levede 1798—1802 paa de
ham for hans Fortjenester i Polen skænkede
Godser i Estland. Kejser Alexander kaldte ham
tilbage, og 1803 udnævntes han til
Generalguvernør i Østersøprovinserne. 1805 førte han den
russ. Hærs venstre Fløj i Slaget ved Austerlitz,
overtog 1806 Kommandoen over den russ. Hær
i Preussen, hvilken Kommando dog igen
fratoges ham og overdroges til Benningsen, indtil
B. 1807 igen kom i Spidsen for Resterne af
Hæren. I Krigen mod Svenskerne fuldendte
han 1808 Finlands Erobring, 1809 udtraadte han
af Tjenesten.
B. P. B.

Buxin, Bebeerin, Bebirin, C19H21NO3,
er et Alkaloid, der findes i Barken af den alm.
Buksbom (Buxus sempervirens) samt i den som
Farvestof benyttede Bebeerubark og i
Pareirarod. Det har været anbefalet som
Erstatningsmiddel for Kinin. B. er et hvidt, amorft Pulver
med intensiv bitter Smag; det smelter ved 160°,
er opløseligt i c. 6000 Dele koldt, i 1800 Dele
varmt Vand, i 5 Dele absolut Alkohol og i 13
Dele Æter; ogsaa i Amylalkohol, Kloroform,
Benzol og Svovlkulstof kan det opløses. B.
danner forsk. Salte.
(O. C.). R. K.

Buxtehude [-hudə], By i preussisk Prov.
Hannover, Regeringsdistrikt Stade, ved Este og
ved Jernbanen Harburg-Kuxhaven, har (1910)
3785 Indb., en Amtsret og et Handelskammer,
Industri i Læder, Farve, Sæbe og Øl samt
Handel med Kvægavlsprodukter fra den paa
Græsgange rige Omegn; den staar i Skibsforbindelse
med Hamburg ad Elbens Biflod Este.
1648—1746 tilhørte den Sverige; derefter kom den til
Hannover.
G. Ht.

Buxtehude [-hu.ðə], Diderik, dansk
Orgelmester og Komponist, f. 1637 i Helsingør (ell.
mulig Helsingborg), d. 9. Maj 1707 i Lübeck
som Organist ved Mariekirken. Om hans
Barndom og Ungdom har man kun faa Oplysninger.
Han var Søn af Organisten ved Skt Olai-Kirken
i Helsingør Johan B.; hans Moder hed Helle
Jespersdatter. Han har vel opr. lært hos sin
Fader, Helsingør-Organisten. Paa denne Tid,
under Christian IV, var der udmærkede Kaar
for Musikken her i Landet, og netop paa
Orglets Omraade virkede her fl. Mestre, deriblandt
den berømte Johan Lorentz ved Skt Nikolaj i
Kbhvn, og sandsynligvis har den unge B. nydt
hans Vejledning. Sit Brød tjente B. som
Organist, som det synes først i Helsingborg,
derefter 1660—68 i Helsingør ved Skt Maria-Kirken
(»tysk Kirke«). Her maa han have gjort sig
særlig bemærket, thi det sidstnævnte Aar fik
han som Franz Tunder’s Efterfølger det store
og ansete Embede som Organist ved
Maria-Kirken i Lübeck, hvor han forblev Resten af
sit Liv. Først fra denne Tid har vi sikre
Efterretninger om B. I Lübeck erhvervede B. sig et
stort Navn baade som Komponist og
Orgelmester. Hans saakaldte »Abendmusik«, som han
med Vokal- og Instrumentalmusik afholdt i en
lang Aarrække i Adventstiden, var berømte og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free