- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
430

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børglum, Herred i Vendsyssel, Hjørring Amt - Børglum Kloster var opr. en Kongsgaard - Börjeson, - 1) Johan, sv. Billedhugger, (1835-1910) - 2) Gunnar, sv. Maler, (1877- ) - Börjesson, Augusta (Agnes) Fredrika, sv. Genremalerinde, (1827-1900) - Börjesson, Johan, sv. Digter (1790-1866) - Børkop (1329: Byrktorp), Stationsby i det sydøstlige Nørrejylland, c. 12 km SØ. f. Vejle - Børn (jur.). Ordet Børn betegner (I) et Slægtskabsforhold (modsat Forældre), (II) et Alderstrin (modsat Voksne)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Valdemar’s Jordebog Burlumhæreth,
hørte i Middelalderen til Vendsyssel, senere til
Børglum Len og fra 1660 til Børglum Amt,
indtil Hjørring Amt oprettedes 1793.
H. W.

Børglum Kloster var opr. en Kongsgaard;
Klostret, der tilhørte Præmonstratenserordenen
(»de hvide Brødre«), blev stiftet i Beg. af 12.
Aarh., dets Kirke blev Domkirke for Vendelbo
Stift, og Munkene valgte Bispen. Af den
firlængede Klosterbygning staar endnu Kirken, der er
taarnløs, men meget anselig; i de andre Fløje er
Murene endnu delvis de gl. Ved Reformationen
inddroges B. under Kronen og forlenedes til
Adelsmænd, først til den sidste Biskop, Stygge
Krumpen; senere blev B. Len henlagt under det
af Christian IV oprettede Ridderakademi i Sorø.
1669 mageskiftedes Børglum til Kansleren Peder
Reetz; af senere Ejere kan mærkes den
navnkundige Bygmester Lauritz de Thurah, over
hvem der er et Marmorepitafium i Kirken.
Kr. E.

Börjeson, 1) Johan, sv. Billedhugger, f. i
Tölö i Halland 30. Decbr 1835, d. i Sthlm 30.
Jan. 1910. Først op i 30 Aars Alderen, efter
Forsøg i adskillige forskelligartede Livsstillinger og
efter en ikke løfterig Læretid paa Sthlm’s
Akademi (fra 1858), slog han med »Heimer og
Aslog« saa vidt igennem, at han (med
Rejsestipendium, til Rom 1867) turde give sig Kunsten
ganske i Vold. I Rom vandt B. Anerkendelse for sin
»Keglespiller« (i Marmor 1870, Göteborg’s
Museum), »Hestetæmmerne« og særlig for sin
yndefulde Gruppe »De to Havfruer«, endvidere den
dygtige Statue af en »Fiskerdreng fra Capri«
(1874, Nationalmuseet i Sthlm) og den stort
anlagte Skitse til et Sten Sture-Monument. Efter
et treaarigt Ophold i Paris, hvor han
modelerede en »Fangen Viking« og »Yngling, som
betragter en Skildpadde« (Museiparken i Sthlm,
Bronze), vendte han 1879 tilbage til Sverige,
virkede her (1886—1907) som ordinær Professor
ved Kunstakademiet og blev for længere Tid sit
Lands mest søgte Billedhugger. Ret uligelig i
sin Produktion kunde han raade over stor
Skønhedssans og Stemningsfylde, og han kunde ofte
i sine mange monumentale Arbejder
karakterisere med Kraft og djærv Realisme:
Holberg-Statuen i Bergen (1883), Statuen af Geijer med
den følte, allegoriske Kvindeskikkelse »Geijer’s
Tanke« paa Fodstykket, foran Univ. i Upsala
(1888), og Statuerne af A. Oxenstierna, Scheele,
N. Ericson, alle i Sthlm, Rytterstatue af Karl
Gustaf (Malmö 1896), Karl XI (Karlskrona), M.
Stenbock (Helsingfors 1901), John Erikson (Sthlm
1901), Rytterstatue af Karl XI (Göteborg 1904)
m. v. I Pauserne mellem disse
Monumentalværker udførte B. mindre, genremæssige Motiver,
Portrætbuster, den prægtige og populære Statue
»Svømmeren« (1885, Bronze), »Grubleren« (1897,
Sthlm Nationalmuseum), den skønne Gruppe
»Trøst« (1905) o. m. a. B. modelerede paa
Bestilling af Grevinde Danner et Udkast til et
Monument over Frederik VII. B.’s Kunst er
repræsenteret i Kunstmus. i Kbhvn, i Ny
Carlsberg Glyptoteket (Originalmodellerne til
»Svømmeren« og »Geijer’s Tanke«) m. m.

2) Gunnar, sv. Maler, ovenn.’s Søn, f. 4.
Aug. 1877 i Vaabensted (Lolland), uddannet paa
Sthlm’s Akademi, har udstillet Portrætter,
Interiører m. v.
A. Hk.

Börjesson, Augusta (Agnes) Fredrika,
sv. Genremalerinde, f. i Upsala 1. Maj 1827, d.
26. Jan. 1900 i Alassio, Datter af Digteren Johan
B., arbejdede under Boklund i Sverige; senere
i Paris og fra Slutn. af 1860’erne i Düsseldorf
under Sohn. 1872 blev hun Medlem af det sv.
Akademi. B.’s Specialitet var Kabinetstykket
(med ældre Tiders Kostume), hvor Tilværelsen
glider hen med Konversation og Musik. Bekendte
Arbejder: »Gamle Minder« (Sthlm’s
Nationalmuseum), »Interiør fra Skokloster«, »Afskeden«,
»Musikalsk Trio« og »Dagens Nyheder«. I
Danmark har hun udstillet fl. Gange.
A. Hk.

Börjesson, Johan, sv. Digter (1790—1866),
blev Student i Upsala 1808 og tilhørte i sin
Ungdom Fosforisternes Kreds, i hvis Kalendere han
skrev en Del lyriske Digte. Han blev derefter
Præst, og først 1846 fremtraadte den da 56aarige
Mand paa ny som Digter med Tragedien »Erik
XIV«. Den blev fortræffelig spillet og gjorde saa
stor Lykke, at man ventede sig en Genfødelse
af det sv. højere Drama. Men hans øvrige
Dramer, »Erik XIV’s Søn« (1847) og »Solen sjunker«
(1856, Gustaf Vasa’s Alderdom) skuffede
Forventningerne. 1861 blev han Medlem af »Sv.
Akademien«. Hans »Valda Skrifter« blev udg.
1873—74 ved L. Dietrichson, ledsaget af hans
Biografi ved N. Arfvidsson.
I. F.-H.

Børkop (1329: Byrktorp), Stationsby i det
sydøstlige Nørrejylland (Gaverslund Sogn,
Holmans Herred, Vejle Amt), c. 12 km SØ. f. Vejle,
med Missionshøjskole, højere Almenskole,
Hjælpeapotek, Sparekasse (1889), Elektricitetsværk,
Købmandsforretninger og industrielle Anlæg, er
Station paa den østjyske Længdebane og havde
1. Febr 1911 152 Gaarde og Huse og 817 Indb.
(1901: 555).
H. W.

Børn (jur.). Ordet Børn betegner (I) et
Slægtskabsforhold (modsat Forældre), (II) et
Alderstrin (modsat Voksne).

I. Børn og Forældre.

Børn er en Persons Descendenter (Afkom) i
første Led. Slægtskabet mellem Børn og
Forældre afføder stærkere Virkninger end fjernere
Slægtskab (s. d.). Reglerne er imidlertid ikke
ens i alle Tilfælde; der maa helt igennem
sondres mellem Ægtebørn (A), og Børn uden for
Ægteskab (B). Om Adoptivbørn se
Adoption.

Beviset for, hvem der er en Persons
Forældre, vil sjældent volde Vanskelighed for
Moderens Vedk. At hun har født et Barn, kan
oftest bevises ved Vidner, men i Alm. vil
Fremlæggelse af Fødsels- (Daabs-) Attest være
tilstrækkelig; da ethvert Barns Fødsel skal
anmeldes til Indførelse i Kirkebøgerne baade af
Forældrene (i Byerne inden 2 Dage, paa
Landet inden 8 Dage) og af Jordemoderen, kan man
senere med ret stor Sikkerhed stole paa disse
Protokoller. M. H. t. Beviset for Personens
Identitet med det af Moderen fødte Barn vil man
i Reglen nøjes med Oplysninger, der vækker en
naturlig Formodning derom. — For Børn fødte
paa den kgl. Fødselsstiftelse af en hemmelig
fødende Kvinde indeholder den sædvanlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free