- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
440

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Börne, Ludwig, tysk Forf., (1786-1837) - Børneasyl, se Asyl. - Børnebøger, Bøger, Smaabøger, hvis Formaal er at yde Børnene Underholdning i deres Fritid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Börne, Ludwig, tysk Forf., f. 6. Maj 1786
i Frankfurt a. M., d. 12. Febr 1837 i Paris. Han
var Søn af en jødisk Bankier og hed egl. Löb
Baruch. Faderen ønskede, han skulde studere
Medicin, og
han fik sin
første Uddannelse
hos den
ansete Læge
Markus Herz i
Berlin. Som et
litterært Minde
om B.’s
Ophold i den
preuss.
Hovedstad kan man
betragte hans
Breve til
Henriette Herz,
Markus Herz’
Hustru, for
hvem han
nærede en
sværmerisk
Lidenskab (»Briefe
des jungen Börnes an Henriette Herz« [1861],
udg. paa ny af L. Geiger). Da Herz pludselig
døde i 1804, blev B. sendt til Halle, hvor han
fortsatte sin med. Uddannelse under den
fremragende Læge Reil’s Ledelse, men snart
foretrak statsvidenskabelige Studier. Han tog senere
til Giessen og Heidelberg og vendte saa i 1809
tilbage til Frankfurt, hvor han blev Aktuar i
Politidirektionen, men afskedigedes som Jøde
1813, da Hertugdømmet Frankfurt ophørte at
eksistere. Sine første Artikler — omhandlende
Jødernes Forhold i den fri Rigsstad — skrev
han i »Frankfurter Journal«. Han lod sig 1818
døbe, da han mere og mere havde følt sig
fremmed over for Jødedommen og sine
Trosfæller. Han vandt nu Ry som en skarp Polemiker
og skrev ypperligt formede, bidende vittige
Artikler i sine Tidsskr »Die Zeitschwingen« og
»Die Wage«. Hans Teateranmeldelser og litterære
Kritikker er senere blevne genoptrykte i hans
samlede Skr, de viser Arten af hans Sym- og
Antipatier — Goethe forstod han f. Eks. aldrig.
Men Censuren gjorde ham Arbejdet surt, og han
modtog derfor som en Befrielse Cotta’s Tilbud
cm at blive hans journalistiske Medarbejder i
Paris, hvor han fra 1832 havde fast Bopæl.

Julirevolutionen gjorde et stærkt Indtryk paa
ham og blev bestemmende for hele hans senere
Virksomhed, under hvilken han mere og mere
emanciperede sig fra sit Fædreland. Han skrev
nu sine berømte »Briefe aus Paris«, hvorved
han blev en af Hovedlederne for det unge
Tysklands politiske og litterære Bestræbelser. Egl.
var de rettede til Jeanette Wohl, som opofrende
havde antaget sig den nu sygelige og pirrelige
Skribent, der ogsaa i sine Artikler bliver
heftigere og bitrere for hver Dag, der gaar.
Bekendtskabet med Heine førte hurtig til et Brud,
der ikke mere kunde heles, og som Heine med
sin blodige Spot kun uddybede mere (Heine:
»Über Börne«, 1840). Nu kom yderligere
Konflikten med Wolfgang Menzel, der havde
angivet »Das junge Deutschland« for Bundesrat i
Frankfurt og derved medvirket til dettes
Forbud mod alle Forfatterskolens tidligere og
fremtidige Skr. Han tugtede Menzel i den
ubarmhjertige Pamflet »Menzel der
Franzosenfresser«. Han forsøgte at overføre »Die Wage« som
fr. Tidsskr. under Titlen La Balance, men
naaede kun at udsende tre Hæfter. Hans
Helbred var nu undergravet, og en Lungesygdom
rev ham bort. Han blev begravet paa Père
Lachaise
, hvor Landsmænd 1843 rejste et
Mindesmærke paa hans Grav. B. staar for
Eftertiden som den store kritiske Journalist, der
manede sin Nation om dens politiske Pligter og
blev en af de Vækkere, der midt i den
hellige Alliances Tider bebudede 1848. B.’s Værker
har hidtil kun foreligget i mangelfuld Skikkelse.
En ny, kritisk Udgave er under Udgivelse af L.
Geiger med Bistand af en Rk. andre B.-Kendere.
(Litt.: Holzmann, »L. B.« [Berlin 1888];
Georg Brandes, »Det unge Tyskland«,
Hovedstrømninger 6.).
C. B-s.

illustration placeholder
L. Börne.


Børneasyl, se Asyl.

Børnebøger, Bøger, Smaabøger, hvis
Formaal er uden for den egl. Skolebogslitteratur at
yde Børnene en paa een Gang fornøjelig,
opmuntrende og belærende Underholdning i deres
Fritid. De maa naturligvis afpasses efter
Børnenes Alderstrin, og Billedbøger, B. og Bøger for
den modnere Ungdom danner saaledes en Rk.,
der i den nyere Tid yderligere er forøget med
særlige Børneblade. Indholdet kan hentes fra
meget forsk. Kilder. Folkeeventyr og de
Eventyr i Kunstdigtningen, der er voksede frem paa
Folkeeventyrenes Grund (Musæus, Grimm,
Asbjørnsen og Moe, H. C. Andersen), endelig
Fabler og Smaasange egner sig særdeles godt for
Børn og slutter sig naturlig til Moderens
Fortællinger. De tiltaler Børn ved de livlige
Billeder, de usammensatte og letfattelige
Karakterer og vækker den moralske Dømmekraft uden
direkte at prædike Moral. Ogsaa
hist.-biografiske Fortællinger og Rejsebeskrivelser af
Robinson’s Art er passende for lidt ældre Børn, morer
og yder nyttig Kundskab ell. afgiver en
Tumleplads for Fantasien. Selve Børneboglitteraturen
tilhører særlig den nyere Tid. Hos Grækerne
var Homer, i Middelalderen Legender, for
Reformationstiden bibelhist. Fortællinger o. l.
anset for at være den naturligste Læsning for
Børn. Efter at Rousseau havde prist Defoe’s
»Robinson Crusoe« som den herligste og
nyttigste Bog for Émile, idet den paa een Gang vakte
Fantasi og Eftertanke og ansporede til
Selvvirksomhed, var det først særlig Filantroperne,
navnlig Campe, Rochow (»Børnevennen«) og
Salzmann, der gjorde sig fortjente ved at give
Stødet til Børneboglitteraturen. Campe’s
Bearbejdelse af Defoe’s Original under Titlen
»Robinson den Yngre« (oversat paa Dansk, sidst af
Moltke, 5. Udg. 1889) hører til de navnkundigste
B., og efter den Tid, og efter at den rige Skat,
der er nedlagt i Folkedigtningen, er kommet til
sin Ret, er B. vokset op til en uhyre,
uoverskuelig og lidet bearbejdet Litt. Ogsaa paa den for
Børn digtede Fortællings Omraade har enkelte
Forf. vist et lykkeligt Greb, saaledes Tyskeren
Christoph v. Schmid (»Die Ostereier«), Robert
Reineck, Hoffmann o. fl. I vor Litt. maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:49 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free