Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cadiz, Spaniens sydligste Provins, - Cadmia var hos de gl. Forfattere Navnet for de naturlig forekommende kiselsure og kulsure Zinkmalme - Cadmium, se Kadmium. - Cadogan, George Henry, Jarl, eng. Statsmand, (1840- ) - Cadol, Victor Édouard, fr. dramatisk Forf. (1831-98)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
13000). Prov.’s sydligste Punkt — Kap Tarifa
paa 36° n. Br. — er samtidig det europ.
Fastlands sydligste Punkt. Mod V. findes Lavland,
mod Ø. Høj- og Bjergland. Jorden er frugtbar,
men kun i ringe Grad opdyrket. Klimaet er
sundt, men varmt. Sommerheden tempereres
dog ved Søvinden. De vigtigste Næringsveje er
Agerbrug, Vindyrkning og Søfart samt
Udvinding af Havsalt. Samfærdselsmidlerne er ringe.
Prov. deles i 13 Distrikter. — Prov.’s
Hovedstad C. ligger ved Cadiz-Bugten paa
Nordenden af en 10 km lang Udløber fra Øen Leon,
der ved Kanalen Santi Pietri skilles fra
Fastlandet. Byen har (1910) 67174 Indb. Øens
nordvestlige Udløber er kun 800 m fjernet fra el
Trocadero paa Spaniens Fastland, mellem dette
og Øen ligger Puntales-Bugten; uden for denne
den rummelige og dybe Cadiz-Bugt. — C. har
en uforlignelig skøn Beliggenhed. Spanierne
kalder den la perla del Oceano. Den er tillige
en af Spaniens smukkeste og mest
regelmæssige Byer. Gaderne er lige, renlige og brede.
Husene anselige med flade Tage, fra hvilke
Regnvandet ledes til Cisterner, thi Byen
mangler godt Vand, og det meste Drikkevand faas
fra Puerto de Sta. Maria paa Fastlandet.
Husene er ofte forsynede med Balkoner ell.
Udsigtstaarne. Af Pladserne mærkes navnlig den
skønne Minaplads, af Promenaderne Alameda
de Apodaca (paa Fæstningsmuren). Mellem de
— for øvrigt ret faa — monumentale Bygninger
nævnes Raadhuset, de to Katedraler, Kirkerne
San José og Sta Catalina. I C. findes et med.
Institut, en nautisk Skole, Handels-,
Kunstskole, geogr. Institut, Præsteseminarium,
Akademi for de skønne Kunster og for
Videnskaben, arkæol. Mus., 3 Biblioteker, 4 Teatre og en
Arena for Tyrefægtning. — C. er omgivet af
høje og brede Fæstningsmure og forsvaret af
fremskudte Forter, men baade Byens Værker
og Forterne er i Forfald. — Industrien er i
Opkomst. Den repræsenteres af Sæbe-, Tobaks-,
Spiritus- og Handskefabrikker, endvidere findes
fl. Bomulds- og Hampvæverier samt 2
Skibsværfter. S. f. Byen udvindes en Del Havsalt.
1900 indgik i Havnen fra Udlandet 840 Skibe
med 692986 t og udgik 1075 Skibe med 934766 t;
hertil kommer en betydelig Indenrigsskibsfart.
Indførslen (Træ, Kul, Maskiner, Kolonialvarer)
beløb sig til 12,3 Mill. Kr, Udførslen (Vin,
Oliven, Salt, Brændevin) til 20,7 Mill. Kr.
Handelen er gaaet tilbage, efter at Spanien har
mistet sine amer. Kolonier. Havnen er dog
endnu Udgangspunkt for oversøiske
Dampskibslinier; men den lider en Del ved Tilsanding.
Byen er Sæde for en Guvernør og en Biskop.
Historie. Byen C. (føn. Gaddir ɔ:
»Fæstning«, gr. Gadeira, lat. Gades) er en af de
ældste Byer i Europa. Den blev grundlagt af
Fønikerne, kom først under Karthago, senere
under Rom (Augusta Julia Gaditana) og var da
en vigtig Handelsstad. Den blev ødelagt af
Vestgoterne og erobredes 711 af Araberne. 1262 kom
den atter til Spanien og blev efterhaanden en
af de vigtigste Byer i Europa ved sin Handel
paa det nyopdagede Amerika. 1556 blev Byen
erobret og næsten totalt ødelagt af
Englænderne. I Napoleonstiden blev den baade belejret og
bombarderet af Englændere og Franskmænd.
Ogsaa senere (1823) blev den belejret og
indtaget af Franskmændene. Af Ferdinand VII blev
den meget haardt behandlet. 1868 var C.
Udgangspunktet for en Revolution.
H. P. S.
 |
| Situationsplan af Cadiz. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
