Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calvi, Søstad paa Vestkysten af den fr. Ø Korsika, Dept. Corse - Calvi, Pietro, ital. Billedhugger, (1833-1884) - Calvin, Jean, fr. Reformator, (1509-1564)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Fæstning af 2. Rang, har en gl Domkirke,
(1911) 2269 Indb., og driver Fiskeri og Handel,
især med Vin, Olie og Citroner. C. har
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Marseille og
Nizza; Havnen er mindre god, men ligger
nærmere ved den fr. Kyst end andre korsikanske
Havne. C. er grundet i 13. Aarh. af
Genoveserne; 1553 og 1555 blev den forgæves angrebet af
de Franske; først 1795 kom den ind under deres
Herredømme, efter at den Aaret før var blevet
erobret af Englænderne. C.’s Navn kom i
1880’erne til at spille en Rolle i
Columbuslitteraturen, da nogle korsikanske Gejstlige (Casanova
og Perretti) søgte at hævde, at Columbus var
født i C., og endog fik den fr. Regering til at
tilsige sin Hjælp til Rejsningen af en
Columbusstatue i C.; men det hele er faldet til Jorden,
da det blev bevist, at de korsikanske Forf. var
litterære Bedragere.
G. Ht.
Calvi, Pietro, ital. Billedhugger, f. 1833
i Milano, d. smst. 1884, kom 1850 paa Akademiet
i sin Fødeby, fængsledes 1853 af den østerr.
Regering som mistænkt for Deltagelse i en
Sammensværgelse, tog 1859 som Garibaldist Del i
Kampen mod Østerrigerne, genoptog derefter
sin Kunst og skabte Statuen »Ophelia« (1862),
hvis Ynde henrev Publikum og skaffede ham
Kong Viktor Emmanuel til Køber. C.’s Værker
viste Talent for det yndefulde og en dreven
Teknik (Sammensætningen af forsk. Stoffer,
som broget Marmor og Bronze, Busterne
»Othello« og »Selika«), men naaede ikke ud over det
let dekorative.
A. Hk.
Calvin [fr. kal↱vǣ], Jean, fr. Reformator,
f. 10. Juli 1509 i Noyon i Picardie, d. 27. Maj
1564, var Søn af en anset, selvstændig og
energisk Lægmand i Kirkens Tjeneste Gérard
Cauvin. Faderen
bestemte ham
for den
gejstlige Stand, og
han fik
allerede i sit 12.
Aar en
Præbende ved
Katedralen i
Noyon. Fra
sin Barndom
havde C.
Omgang med
Adelige, og
der var stadig
over ham, i
Modsætning til
Luther, noget
aristokratisk.
Hele sit Liv
igennem havde
C. Uvillie mod Demagogiet. 14 Aar gl kom C. til
Paris, og her blev han paavirket af
Humanismen. Den middelalderlige Skolastik og
Munkeaskese kom aldrig C. som Luther ind paa Livet.
Og netop som han skulde have været rigtig i
Lag med Teologien, 1527 ell. 28, kom hans
Fader i Strid med Noyons Gejstlighed om et
Testamentspørgsmaal. Faderen vilde ikke give
efter og blev som Følge deraf ekskommuniceret,
men fjernede som Modtræk sin Søn fra
Teologien og fra Paris og lod ham begynde at
studere Jura ved det alt andet end ortodokse Univ.
i Orléans, hvor Erasmus og Le Fèvre stod i
stor Anseelse. Her kom ogsaa en Slægtning og
Barndomsven, Pierre d’Olivet (Olivetanus), som
havde faaet et evangelisk Grundsyn, til at øve
en betydelig Indflydelse paa C. Dog synes denne
foreløbig kun rent intellektuelt at have
interesseret sig for de nye kristne Synspunkter, som
særlig Luther havde gjort gældende.
Spørgsmaalene blev mere brændende, da C. 1529
kom til Univ. i Bourges, hvor Jura og
Humanisme gled over i hinanden, og hvor han lærte
Græsk og studerede det ny Testamente hos
Melchior Wolmar, som var paavirket af Luther.
Humanismen tiltrak C. stærkt, og efter
Afslutningen af sit juridiske Studium udgav han 1532
en Kommentar til Senecas »De Clementia«, der
viser ham som en skarpsindig og logisk
Tænker, men ikke røber evangeliske Anskuelser.
1531 døde Faderen, stadig ekskommuniceret, og
kun med Møje lykkedes det Familien at skaffe
ham en kirkelig Begravelse. Nu sker
imidlertid det store aandelige Omsving i C.’s Liv. Han
har selv skrevet, at han har oplevet en
pludselig Omvendelse, men vi kender ikke
Tidspunktet. Sandsynligvis er det 1533. C. var intet
Følelsesmenneske. Forstand og Vilje var det
fremherskende hos ham. Hans Omvendelse var
derfor en Underkastelse under Guds Vilje i
ubetinget Lydighed mod denne Vilje, saaledes
som den fremtraadte for C. i den hellige Skrift.
Og den Kristendomstype, som C. skabte, blev
præget af denne Underkastelse under Guds
hellige Vilje. Men iøvrigt overtog C. det ny
teologiske Grundsyn fra Luther, og det er næppe
for meget at sige: Uden Luther ingen C. For
Offentligheden traadte C.’s ny Syn frem, da
hans Ven Nicolaus Cop som Rektor for Univ.
i Paris 1. Novbr 1533 holdt en
Tiltrædelsestale, i hvilken den kat. Teologi blev skarpt
angrebet, og som C. havde været med til at
forfatte. Baade Cop og C. maatte flygte, og nu
begyndte der en urolig Tid for C. Han maatte
drage fra Sted til Sted. En Stund levede han i
Basel, og dér fuldendte han 1535 et Skr., som
blev grundlæggende for hele hans
Reformatorgerning, og som indeholder alle hans religiøse
Hovedtanker og samtidig en systematisk
Fremstilling af den evangeliske Lære. Det var
Institutio religionis Christianæ, som udkom 1536,
med Fortale til Kong Frants I og med det
Formaal at værge de Evangeliske i Frankrig og
vise Kongen, hvorledes deres Religion netop
helt igennem var bibelsk. Værket slutter sig i
Anlæg ret nøje til Luther’s Katekisme og i
Indhold nøje til Luther’s Teologi. Det falder i flg.
Hovedafsnit: Loven; Troen; Bønnen;
Sakramenterne; de urette, saakaldte Sakramenter; den
kristne Frihed, Kirkestyrelsen og Statsstyrelsen.
I Tilslutning til Luther fremhæves Læren om,
at Mennesket naar Syndernes Forladelse og
Retfærdiggørelse gennem Tro og ikke gennem
egne Kræfter og egne Gerninger, og ligeledes
Læren om Skriften som eneste religiøse
Autoritet. Men man mærker dog C.’s særlige religiøse
Ejendommelighed, Viljespræget og Lovpræget,
der senere bliver hele den reformerte Kirkes
 |
| J. Calvin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
