Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 503 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calystegia R. Br., Slægt af Convolvulaceer, fleraarige, slyngende ell. nedliggende og oftest glatte Urter - Camaïeu (fr.), en Onyks, Sardonyks e. l. kostbar Sten, hvis forsk, farvede Lag tjener til billedlig Fremstilling - Camail, et Klædningsstykke, som hører til den kat. Gejstligheds Dragt - Camajore (Campus major), By i Mellemitalien, Prov. Lucca, ligger 25 km NV. f. Lucca - Camaldoli, berømt Kloster i Mellemitalien, Prov. Arezzo i Toscana - Camaldulenserkongregationen er stiftet 1018 af Romuald (s. d.) som et Led i de daværende Klosterreformer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En enkelt Art, C. sepium L. (Gærde-Snærle,
no. Strandvindel), vokser ikke sjælden
vildt i Danmark og Norge paa Gærder og i
Krat. Den har hjerte-pildannede Blade og hvide,
sjælden rosa Blomster; den formerer sig stærkt
ved Udløbere.
A. M.

C. egner sig til Beklædning af Espalier, lave
Buegange, Mure o. l. C. dahurica Chois. har
5 cm brede og rosafarvede Blomster og er
længe blomstrende. Da hvert mindste Stykke af
Rodstokken kan tjene til Formering, bliver den
let et besværligt Ukrudt. C. pubescens Lindl. fl.
pl. er ikke saa villig voksende som foreg. og
bliver kun halvt saa stor. I Farve ligner
Blomsterne den foreg., men de er tæt fyldte og noget
mindre. Begge formeres ved Deling af
Rodstokken om Foraaret.
L. H.

Calystegia dahurica.

Camaïeu [kama↱jø] (fr.), en Onyks, Sardonyks
e. l. kostbar Sten, hvis forsk. farvede Lag tjener
til billedlig Fremstilling (i ophøjet, udskaaret
Arbejde); heraf atter: et ensfarvet, blot ved
Afskygninger af samme Farve varieret Maleri,
en Fremstillingsmaade, der var meget alm. i
Italien i 16. Aarh. til Façadeudsmykning
(Maturino, Polidoro de Caravaggio m. fl.) og
fortsattes lige op til Nutiden. Billeder udførte med
lysere og mørkere Toner af een og samme
Farve, brunt i brunt (Cirage), graat i graat
(Grisaille) ell. malede med een Farve paa
Grundlag af en anden Farve, siges at være
malede en c. Endelig benyttes Ordet ogsaa om
Haandtegninger og Træsnit (Clair-obscur-Snit,
Helldunkelblätter), der er udførte efter lgn.
Princip. Mestere som Andreani, Burgkmair, U.
da Carpi etc. fra 16. og 17. Aarh. havde deres
Styrke i den Slags Blade.
A. Hk.

Camail [ka↱ma.j], et Klædningsstykke, som
hører til den kat. Gejstligheds Dragt. Det kom
i Brug ved Tiden 1400 og bestod opr. af et
Skulderslag forsynet med en Hætte og var en
Vinterdragt for den højere Præstestand. Den
hører endnu til Pavernes Dagligklædning og
ses paa mange af deres Portrætbilleder.
Hætten forsvandt med Tiden og er nu kun til Stede
i Antydning. Pavens C. er rød og foret med
Skind. Navnet kommer af Cap-mail, en
Bestanddel af Brynjerustningen, der dækkede Skulder
og Hoved under Hjelmen. I forrige Aarh.’s første
Halvdel kom C. ind i Damedragten og bestaar
endnu som et lille Pelsværksslag. Den er ogsaa
gaaet over i Mandsdragt, i alt Fald har man et
Portræt af General de Meza med C. og Fez.
Bernh. O.

Camajore (Campus major), By i
Mellemitalien, Prov. Lucca, ligger 25 km NV. f. Lucca.
(1911) 18749 Indb. C. har en Triumfbue fra 1531
og driver Klæde- og Silkeindustri.
H. P. S.

Camaldoli, berømt Kloster i Mellemitalien,
Prov. Arezzo i Toscana, ligger 828 m o. H. i
den øvre Arnodal ved Foden af Monte
Falterona. C. anlagdes i 10. Aarh. og blev
Moderkloster for
Camaldulenserkongregationen (s. d.). Endnu højere i Arnodalen
ligger Il Sacro Eremo, hvor Ordenens Stifter,
Romuald, byggede sin første Celle. — C. er Navn
paa fl. andre Klostre i Italien, saaledes det NV.
for Neapel 450 m o. H. liggende C., der
anlagdes 1585, og det paa Sydsiden af Vesuv
liggende C., der anlagdes 1604.
H. P. S.

Camaldulenserkongregationen er stiftet
1018 af Romuald (s. d.) som et Led i de
daværende Klosterreformer og har Navn af det
højtliggende Kloster Camaldoli (Campus Maldoli)
ved den øvre Arno. C., der nød stor Anseelse
og hævedes til endnu større Bet. ved den
nidkære Damiani (s. d.), var i Modsætning til
Benediktinerne et Samfund af Eneboere: de boede
hver i sit lille Stenhus og samledes kun til
fælles Gudstjeneste, der var saa simpel som
muligt, ja endog manglede Sangen; der
indskærpedes dem Tavshed uden for Bedetiderne, de
helligede sig ikke til Studier og nød aldrig Vin og
Kød. Dragten var hvid. Prioren i Camaldoli
stod som »Major« i Spidsen for Kongregationen.
Majoren Rudolf fik grundlagt et tilsvarende
Samfund af Nonner (1086), der bar hvid
Klædning med sort Tørklæde over Hovedet; tillige
mildnede han Reglen noget (1102), saa at
Fællesspisning og Nydelsen af Vin blev tilladt. C.
undgik ikke helt det Forfald, hvorunder de
fleste Munkesamfund kom til at lide, og spaltedes
i fl. mindre Kongregationer. 1513 fastsloges det,
at der skulde være 3 Afdelinger, der dog alle
ledes fra Camaldoli. Pave Gregor XVI var
Camaldulenser, før han blev Pave (1831).
H. O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>