- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
600

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carpzov, Benedict, tysk Jurist, (1595-1666) - Carracci, ital. Malerfamilie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

herskende overmægtige Skolastik, denne klare og
jordbundne Praktiker indleder og begrunder et helt
nyt Afsnit af den tyske Retsvidenskab. C.’s
Forfattervirksomhed omspænder, foruden Statsret,
Strafferet og Straffeproces, Privatret,
Civilproces og Kirkeret. Hans strafferetlige
Hovedværker, saaledes det berømte Practica novae
imperialis Saxonicae rerum criminalium in partes
tres divisa
(1638 og senere Udg.), raadspurgtes
i lange Tider som Lovbøger; først i 18. Aarh.
lykkedes det Mænd som J. F. S. Böhmer at
rokke ved Afgudsbilledet; at Karl V’s »Peinliche
Halsgerichtsordnung« (Carolina) vandt Fodfæste
i den tyske Praksis, skyldes C.’s Virksomhed.
Efter C. er Forbrydelsen Oprør mod Gud, han
er et Barn af Datidens grumme og barske
Livsopfattelse, c. 20000 Dødsdomme skal han have
afsagt, hans Autoritet bragte Heksebaalene til at
blusse som aldrig før. C.’s Jurisprudentia
ecclesiastica seu consistorialis
(1649) er det første
fuldstændige System over protestantisk
Kirkeret, af hans civilprocessuelle Skr bør hans
Processus juris in foro Saxonico, inprimis autem
supremo
(1657) fremhæves. (Litt.: R.
Stintzing
, »Geschichte der deutschen
Rechtswissenschaft« II [München og Leipzig 1884] S.
55—100; Adolf Lobe, »Die allgemeinen
strafrechtlichen Begriffe nach C.« [Leipzig 1894]).
Fz. D.

Carracci [ka↱r.at.∫i], ital. Malerfamilie, hvis
bekendteste Medlemmer, Lodovico
(1555—1619) og Fætrene, de to Brødre Agostino
(1557—1602) og Annibale (1560—1609) er
Hovedmændene for den berømte Skole i
Bologna og det der af Lodovico grundede
Accademia degli incamminati, om hvilket man kun
véd lidet faktisk, men hvorom der fortælles, at
der her dreves anatomiske og perspektiviske
Studier i Forbindelse med Studiet først og
fremmest af Naturen, men dernæst af Antikken for
Tegningens Skyld og af Malerkunstens
Stormestere; ved Tilegnelse af Michelangelo’s
Storsyn, Rafael’s Komposition, Correggio’s
Lysvirkning og Venetianernes Farve skulde Kunstens
bedste sammentrænges i en Essens: den
»eklektiske« Kunst. Alle 3 arbejder sammen paa store
kunstneriske Foretagender, Freskerne i
Bolognas Pal. Fava (1580—85), Pal. Magnani
(Romulus og Remus-Myten, 1592) og Pal. Sampieri,
men deres Andel er endnu ikke skarpt redet ud
fra hinanden. Deres Kunst fik vidtrækkende
Bet.; sammen med den naturalistiske Skole, som
C.’s Kunst stod i Brydnings- og
Vekselvirkningsforhold til, besejrede de Tidens Manierisme og
bragte en ny og egenartet Opfattelse af Livet
ind i Kunsten. I det eklektiske laa dog ogsaa
Svagheden for dem selv og særlig Eleverne; det
ovf. angivne Akademiprogram, der let fører til
det upersonlig skolerette, er maaske fuldt saa
meget udledet af Bologna-Skolens Værker som
af hist. Virkelighed. — 1) Lodovico, f. og d.
i Bologna, Elev af Fontana, studerede i Firenze,
Parma (hvor han ligesom Fætrene stærkt
optoges af Correggio), Mantua og Venedig (her
Studier efter Tintoretto og P. Veronese),
grundede hjemme sit stærkt søgte Værksted og sin
Skole — hvor efter Overleveringen Lodovico
var Dirigenten, Agostino nærmest Teoretikeren,
Annibale Praktikeren — optoges sammen med
Fætrene af de forannævnte Freskoværker,
endvidere af lgn., nu næsten forsvundne, i S.
Michele in Bosco. Mange af hans Staffelibilleder
findes i
Akademiet i
Bologna: »Johannes
Døberens
Prædiken«,
det store
Transfigurationen« o. s. v.
L.’s Stil har
den stærke,
udtryksfulde
Patos med de
heftige
Bevægelser i
Figurer og
Klædebon.

illustration placeholder
L. Carracci.


2) Agostino, f. i
Bologna, d. i
Parma, Elev
af P. Fontana
og stærkt paavirket af Correggio (Eks.
Madonna 1586, Gal. i Parma), tog, efter sin ovf.
omtalte Virksomhed i Bologna, c. 1597 ell. 98 til
Rom paa Foranledning af Broderen Annibale,
hvem han
her hjalp med
Udsmykningen
af
Farnese-Gal.; han
malede her
under kendelig
Indflydelse
fra Rafael
»Galathea«,
endvidere
»Aurora og
Cefalus«.
Rivninger med
Broderen
førte ham 1600
til Parma, hvor
han
udsmykkede Hertugens
Pal. del
Giardino med mytol. Scener. I Berlins Kaiser Friedrich
Mus. ses A. C.’s Portræt af Johanna
Guicciardini, i Bolognas Pinakotek »Maria’s Himmelfart«.
Ligesom Broderen bringer han det landskabelige
Element stærkt frem i sine Arbejder. Det skal
ligeledes være det daarlige Forhold til
Broderen, der fik ham til en Tid saa stærkt at
samle sig om Kobberstikkerkunsten. Paa dette
Felt er A. C. ogsaa en Mester, uddannet under
Tibaldi og under Indflydelse fra C. Cort,
fortrinlig som reproducerende Stikker (efter
Venetianerne o. a.); ogsaa mindre egne Kompositioner
(Illustr. til Tasso m. v.); i alt henved 300 Blade.
3) Skolens største maleriske Begavelse er
Annibale, f. i Bologna, d. i Rom. Uddannet bl. a.
i Parma (Correggio) og Venedig, stærkt
sysselsat, med de store Freskoarbejder i Bologna,
hvor han ogsaa paabegyndte det karakteristiske
»S. Rochus uddeler Almisser« (Dresdens Gal.),
kom han c. 1595 til Rom, kaldet hertil af

illustration placeholder
Ag. Carracci.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free