Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carstens, Asmus Jacob, Tegner og Maler, (1754-1798) - Carstensen, Georg Johan Bernhard, dansk Publicist og Tekniker, (1812-1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
væsentlig ved at tegne Portrætter; dog fik han
af og til en større Bestilling, saaledes paa en
»Adam og Eva«, der købtes af Warnstedt for
100 Rigsdaler; nu kendes det ikke. Efter at
nogle af hans Tegninger uden hans Vidende
var blevne fremlagte i Akademiet, opfordrede
dette ham til at indtræde som Elev, hvilket
han ogsaa gjorde, men hans Studier blev ikke
af lang Varighed. I Foraaret 1781 blev den
mindre Sølvmedaille ham tilkendt, men han
nægtede paa demonstrativ Maade at modtage
den, eftersom samtidig den store Guldmedaille
efter hans Opfattelse var blevet givet til en
Uværdig; maaske var den forbigaaede
»Værdigere« ham selv; Sagen er aldrig blevet fuldt
oplyst. Følgen af dette Skridt var, at han blev
»forvist Akademiet indtil videre«, og da han
Aaret efter opfordredes til at deltage i
Guldmedaillekonkurrencen, gav han et afslaaende
Svar. Han studerede videre paa egen Haand og
tjente godt som Portrættegner, i Løbet af et
Aar hele 1000 Rigsdaler. Saa havde han Raad
til at rejse udenlands, og det gjorde han i
Foraaret 1783. Gennem Tyskland gik han til
Mantua, hvor han »med hellig Gysen« studerede
Giulio Romano’s Fresker. Men dér slap hans
Penge op, og for at tjene noget maatte han igen
gaa N. paa, først til Zürich, hvor Lavater
skaffede ham Portrætbestillinger, saa til Lybeck.
Her døjede han i længere Tid meget af Sygdom
og Næringssorg, og bedre gik det ham ikke,
efter at han i Efteraaret 1788 var flyttet til
Berlin, hvor han kummerligt ernærede sig ved at
give Undervisning i Kunsten og tegne
Bogillustrationer. Først i Foraaret 1790 syntes Lykken
at vende sig; en stor Tegning, »De onde Engles
Fald« efter Milton vakte alm. Opsigt, og en
Plads som Professor ved Berlins Akademi blev
ham tilbudt. Denne Stilling tog han imod,
nærmest i Haab om, at den vilde aabne ham
Udsigt til at naa sine Ønskers Maal, at komme til
Italien, og Haabet blev ikke beskæmmet. En
formaaende Velgører skaffede ham Permission
fra Embedet og et toaarigt Rejsestipendium paa
450 Thaler aarligt. I Septbr 1792 holdt da C.
sit Indtog i Rom, hvor den tyske
Kunstnerkoloni, til hvilken hans Ry var naaet, modtog
ham med ærbødig Venlighed. — I Rom tilbragte
han saa de 6 Aar, det endnu undtes ham at
leve, trods sit elendige Helbred og anden
Modgang lykkelig ved sit ihærdige Arbejde, dels
med at male og tegne, dels ved begejstret
Fordybelse i Oldtidens og Renaissancens
Mesterværker. Efter at de to Aar, hans Orlov fra
Akademiet lød paa, var udløbne, fik han Stipendiet
fornyet paa et Aar; saa kaldtes han tilbage til
Berlin. Men han nægtede at komme; det var
hans Overbevisning, at han havde større
Forpligtelser mod sin Kunst, hvis Krav han mente
bedst at kunne fyldestgøre i Syden, end mod
Berlin-Akademiet. Det kom da mellem ham og
hans tyske Foresatte og Velgører til et Brud,
men C. holdt fast ved sin Beslutning. I Rom
udfoldede han en omfattende Virksomhed; Tallet
paa hans Malerier blev vel ringe, men des
større blev det paa hans tegnede, undertiden let
akvarellerede Kompositioner, dels Allegorier,
dels og fornemmelig Behandlinger af Emner fra
de antikke Sagnkredse. Adskillige af disse kom
frem paa en Udstilling i Rom 1795 og bidrog
mægtigt til at fæstne hans Anseelse. Men med
Erhvervet gik det smaat, og jævnligt var det
kun ved Bistand og Pleje fra Vennernes Side,
at det lykkedes ham at holde sig oven Vande.
Thorvaldsen stod ham nær i den sidste Tid,
vaagede over ham og var mellem de faa, som
fulgte ham til Graven paa den protestantiske
Kirkegaard ved Cestiuspyramiden, hvor først
hen imod Slutningen af 19. Aarh. et Monument
over Mesteren blev rejst. Af C.’s Malerier findes
to, »Fingal og Lodas Aand« (efter Ossian) og
»Bacchus giver Amor at drikke«; det
sidstnævnte er udført paa Grundlag af en antik Gemme,
som C. ejede og forærede Thorvaldsen, der
senere brugte — og det endda i meget nær
Tilslutning — det Carstens’ske (ell. det antikke?)
Motiv til et af sine skønneste Relieffer. I
koloristisk ell. teknisk Henseende staar C.’s
Oliebilleder ikke højt; de virker nærmest som bredt
farvelagte Kartoner. Af hans Tegninger findes
mange særligt betydelige i Weimar, andre i
Berlin og Kbhvn; den kgl. Kobberstiksamling
ejer saaledes den kostelige Suite til
»Argonautertoget« (udgivet i Kobberstik af J. A. Koch).
Et i sit Grundsujet ejendommeligt plastisk
Forsøg »En syngende Parce« findes i Glyptoteket.
De Mangler, der hefter ved C.’s Kunst, bunder
fornemmelig i hans Ringeagt for Naturstudiet.
Men han var en stor, rigt udrustet, poetisk
begavet Kompositør og udstyret med næsten
ufejlbar Sans for Linieskønhed. Særlig Bet. har han
som Banebryder for den antikiserende Stil, der
gjorde Ende paa Parykkens Herredømme og
fik sin Kulmination hos Thorvaldsen, som
overhovedet staar i dyb Gæld til C.; denne hjalp
ham ud over det fra Hjemmet medbragte
konventionelle Natursyn, og af C. har Thorvaldsen endog
i fl. Tilfælde laant ikke uvæsentlige Motiver.
Et af C. selv tegnet Ungdomsportrait findes i
Glyptoteket. Uden for dette staar et
Monument for ham; det skyldes Th. Stein; et andet
er rejst for ham ved hans Fødeby. Et Udvalg
af hans Tegninger er udgivet af H. Riegel’s.
1869. (Litt.: Fernow, »Carstens’ Leben u.
Werke« [1806; ny Udgave ved H. Riegels 1867];
S. Sachs, »Carstens’ Jugend u. Lehrjahre«
[1887]; W. Lücke, »A. J. Carstens« [Dohme’s.
Kunst u. Künstler, 1882]).
S. M.
Carstensen, Georg Johan Bernhard,
dansk Publicist og Tekniker, f. i Algier 31. Aug.
1812, d. i Kbhvn 4. Jan. 1857, blev Student 1832,
tog anden Eksamen flg. Aar, blev Underofficer
i Kongens Livkorps og afgik 1835 som
Sekondløjtnant. Han rejste 1835—38 i Spanien,
Marokko, Algier og Frankrig, efter 1838 i de
nordamerikanske Fristater og England. Her og i
Frankrig blev han fl. Aar og kom hjem 1841.
I Udlandet havde han syslet med Litt., og efter
sin Hjemkomst udgav han et litterært-artistisk
Tidsskr »Portefeuillen«, senere et lgn. »Figaro«.
For dettes Subskribenter arrangerede han
Fester i Rosenborgs og Classens Have og om
Vinteren i Christiansborg Ridehus og ydede her i
Retning af Illumination, Koncerter o. l. noget,
der var nyt her hjemme. Den Lykke, som disse
Arrangementer gjorde, ledede C. til at søge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
