- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
632

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castellamonte, By i Norditalien, Prov. To-rino, ligger 17 km SV. f. Ivrea ved Orca - Castellana, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger i en veldyrket Egn - Castellane, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Basses-Alpes - Castellaneta, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger 30 km NV. f. Taranto ved Lato - Castellani's Forsøg. - Castelli, Alessandro, ital. Maler, (1809-1902) - Castelli, Ignaz Franz, Østerrigsk Forf., (1781-1862) - Castéllio, Sebastian (Sébastien Castalion), fr. Lærd (1515-63)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2108 Indb., der driver Fabrikation af Silke,
Læder og Lervarer samt Vinavl.
H. P. S.

Castellana, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger
i en veldyrket Egn og har (1911) 11533 Indb.

Castellane [kastæ↱lan], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Basses-Alpes,
Arrondissement C., 723 m o. H., ved Durances Biflod
Verdon, har gl. Fæstningsværker, Handel med
tørrede Frugter (Pruneaux Castellanes) og
(1911) 1519 Indb. I Nærheden findes Saltkilder
og Grotter.
G. Ht.

Castellaneta, By i Syditalien, Prov. Lecce,
ligger 30 km NV. f. Taranto ved Lato og er
Bispesæde. (1911) 10814 Indb., der driver
Frugt- og Bomuldsavl. C. blev 1080 erobret af
Normannerhertugen Robert Guiscard og ophøjet til
Bispesæde.
H. P. S.

Castellani’s Forsøg. Bakterier, der enten
som saadanne ell. som opløste Bestanddele er
komne ind i et varmblodet Dyrs (respektive
Menneskes) Organisme, fremkalder der Stoffer
i Blodet (respektive Serum), der er i Stand til
at sammenklumpe, agglutinere vedk.
Bakterieform, naar denne findes opslemmet i en
ell. anden indifferent Vædske (fysiol.
Kogsaltopløsning f. Eks.) (se nærmere under
Agglutininer). Der tilkommer derved
Agglutinationsprocessen en høj diagnostisk Bet., dels til
Identificering af en tvivlsom Bakteriekultur ved
Hjælp af et kendt agglutininholdigt Serum, dels
til Paavisning af Agglutinin i Serum (og hermed
Fastsættelse af, at vedkommende Bakterieart
er trængt ind i Organismen, hvad der —
bortset fra eksperimentelle Arbejder og vilkaarlig
Indbringelse af dræbte Bakterier (Vaccination)
— er ensbetydende med Infektion).
Imidlertid forekommer det ikke sjældent, at ogsaa
andre Bakterieformer end den til det
agglutininholdige Serum svarende agglutineres af
Serum, f. Eks. er det meget almindelig, at
Paratyfusbakterier og i mindre Grad
Colibaciller agglutineres af Tyfusserum paa lgn. Maade
som Tyfusbaciller. Denne Agglutination af
andre Bakterier end den til det agglutinerende
Serum svarende (homologe) benævnes ofte
Medagglutination. Medagglutinationen
er som oftest svagere end den homologe
Agglutination, d. v. s., der kræves større
Agglutininmængde til Medagglutinationens Fremkomst
end til Agglutination af de homologe Bakterier.
Altid er dette dog ikke Tilfældet, og det kan
saaledes være umuligt alene af den Styrke,
hvormed forsk. Bakterier, f. Eks. Tyfus-,
Paratyfus- og Colibaciller, agglutineres af en Patients
Serum, at afgøre, om der i det givne Tilfælde
foreligger Infektion kun med en enkelt af de
nævnte Bakterieformer (Agglutinationen af de andre
Bakterieformer i saa Fald kun
Medagglutination), ell. om man har at gøre med en virkelig
Blandingsinfektion med fl. forsk. Bakteriearter.
Til Afgørelse heraf har Castellani indført
sin Absorptionsprøve. Princippet heri
er, at hvis man til et Serum, der agglutinerer
fl. forsk. Bakterieformer, sætter en af disse
Bakteriearter, vil de tilsatte Bakterier binde til
sig (absorbere) det af vedk. Bakterieform
frembragte Agglutinin og Medagglutinin.
Efter Fjernelse af Bakterierne (ved
Centrifugering) vil baade det med Bakterierne homologe
Agglutinin og Medagglutininet være borttaget
fra Serum. Drejer det sig derimod ikke om
Medagglutinin, men om Agglutinin, frembragt
ved Blandingsinfektion med vedk. Bakterie, vil
den tilsatte Bakterie art kun binde (og efter
Centrifugering fjerne) det homologe Agglutinin,
hvorimod det andet Agglutinin vil forblive urørt
tilbage i Serum og dér kunne paavises. I
mange Tilfælde lykkes Afgørelsen af Spørgsmaalet
om foreliggende Blandingsinfektion paa denne
Maade, i andre Tilfælde glipper Metoden, der
saaledes kun kan betragtes som en Hjælp af
relativ Værdi, men ikke yder nogen absolut
Garanti for en rigtig Afgørelse.
O. T.

Castelli [ka↱stæl.i], Alessandro, ital.
Maler, f. i Rom 1809, d. 1902 smst., var først
Kobberstikker og uddannede sig derpaa, mest
paa egen Haand, i Landskabskunsten. P. Gr. a.
sin revolutionære Holdning maatte han 1849 og
atter 1859 forlade Rom, hvortil han først, efter
Ophold i Paris m. fl. St., vendte tilbage 1870.
C.’s stemningsfulde Landskabskunst fremhæves
ved udmærket Staffage. Kendte Arbejder:
»Vesuvs Udbrud Aar 79« (med Plinius’ Død) —
ligesom »Dio Pane« i Roms Gall. Nazion. Moderna
—, »Uvejr i de pontinske Sumpe«, »Mørket ved
Jesu Død«, »Abels Død«. I Thorvaldsens Mus.
Skitsen: »Landskab med en Klippeborg«.
A. Hk.

Castelli [ka↱stæl.i], Ignaz Franz,
østerrigsk Forf., f. i Wien 6. Maj 1781, d. 5. Febr
1862, studerede opr. Jura, men foretrak litterær
Virksomhed og vakte 1809 Opsigt med sine
»Kriegslieder für die deutsche Armee«. Den fr.
Regering blev forbitret over disse patriotiske
Viser, og C. blev sendt til Ungarn for at
unddrages Franskmændenes Forfølgelser. Da C.
efter Tidernes Uro omsider kunde slaa sig ned i
sin Fødeby, blev han en Inkarnation af den
gode gl. Wiener-Gemytlighed, hvad der ogsaa
præger hans nu glemte Komedier og Farcer og
hans Parodi »Der Schicksalsstrumpf« paa den
Müllner’ske Skæbnetragedie. I vore Dage læses
af C. kun hans Erindringer: »Memoiren meines
Lebens Gefundenes und Empfundenes«, der
udkom i 4 Bd Aaret før hans Død. En ny Udg.
(München 1913) bevarer Erindringen om denne
typiske Wiener-Personlighed fra Tiden før
Stormaaret 1848.
C. B-s.

Castellio, Sebastian (Sébastien
Castalion
), fr. Lærd (1515—63). Da hans
Forældre var fattige, kunde der ikke være Tale om
et regelmæssigt Studium for den begavede
Dreng; men paa egen Haand læste, og tænkte
han, og han blev Protestant. I Lyon udgav han
1540 en Bibelhistorie for Børn, der indtil 1731
har oplevet mangfoldige Oplag; s. A. rejste han
til Strassburg og boede hos Calvin, hvem han
1541 fulgte til Genève, hvor han blev Rektor
for en Skole og fik det Hverv at prædike. C.’s
Selvstændighedsfølelse og fri Ytringer (f. Eks.
at Salomon’s Højsang var et ganske verdsligt,
erotisk Digt) bragte ham i skarp Modsætning
til Calvin og Byens øvrige Præster; ikke
engang hans Uforfærdethed under en Epidemi
kunde bøde paa det, at han ikke vilde bøje sig
for den herskende Mening. 1544 maatte han
forlade Genève. Han rejste til Basel, hvor han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0678.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free