- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
651

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Marcus Porcius, kaldet Uticensis ell. den Yngre, (95-42 f. Kr.) - Cato, V., se Valeriu s Cato. - Catoblepas (Gnu), se Antiloper. - Catocala, se Ordensbaand. - Catoniana regula (lat.), Catoniansk Regel, opkaldt efter den ældre Cato's Søn - Catorce (Mineral de), Bjergstad i den meksikanske Stat San Luis Potosi - Cats, Jacob, holl. Digter, (1577-1660)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2) Marcus Porcius, kaldet Uticensis
ell. den Yngre, en Sønnesønssøn af C.
Censorius, f. 95 f. Kr., blev tidlig forældreløs og
opdroges i Huset hos sin Onkel, Livius Drusus.
Allerede som Barn viste han en usædvanlig
Karakterfasthed. Stadig ledet af den Tanke at vise
sig sin store Stamfader værdig blev C. den
ivrigste Forkæmper for Republikken og den gl
aristokratiske Forfatning i en Tid, da dennes
Umulighed traadte klart frem for Dagen;
uegennyttig og frygtløs forsvarede han en Sag, der
var uigenkaldelig tabt, og ofte faar derved hans
Optræden i et Don-Quijotisk Præg. Som Tribun
63 f. Kr. stemte han i Senatet for Catilina’s og
hans Medsammensvornes Henrettelse, modsatte
sig de Æresbevisninger, der tildeltes Pompejus,
og søgte i de flg. Aar paa ethvert Punkt at
imødegaa de Forholdsregler, som Pompejus og
Cæsar i Forbund vilde sætte igennem, oftest
rigtignok uden Held. Hans Modstand faldt dog
Magthaverne ubekvem, og for at fjerne ham lod
Cæsar Clodius foreslaa, at C. skulde sendes til
Cypern for at afsætte Kong Ptolemaios (58).
Ugerne modtog C. dette Hverv, men skønt uden
Hær udførte han det; Kongens umaadelige
Skatte førte han urørte til Rom. Som
Aristokratiets anerkendte Fører gjorde han alt for at
svække Triumvirernes Magt, søgte at hindre
Pompejus’ og Crassus’ Valg til Konsuler for
Aaret 55 og arbejdede siden paa at fjerne
Pompejus fra Cæsar, i hvem han mere og mere
erkendte Frihedens farligste Fjende. Ved
Borgerkrigens Udbrud var han den ivrigste til at
foreslaa skarpe Forholdsregler imod Cæsar;
ved dennes Nærmelse maatte han forlade Rom
og drage til Sicilien, som han dog ikke
formaaede at forsvare imod Gajus Curio. Han flygtede
nu til Pompejus i Grækenland; under Slaget
ved Pharsalus (48) var han i Epirus, og efter
Pompejus’ Død begav han sig til Afrika, hvor
Resterne af det aristokratiske Parti samlede sig
om ham. Overbefalingen overlod han dog til
Konsulen Metellus Scipio, medens han selv
overtog Forsvaret af Staden Utica; efter Slaget ved
Thapsus (6. Apr. 46), som C. ikke overværede,
kunde Utica ikke forsvares, og for ikke at bede
Cæsar om Naade besluttede C. at dø. Efter at
have sendt sine Venner bort, søgte han Hvile,
læste lidt i Platon’s Phædon, sov en Tid og
stødte derpaa selv Sværdet i sit Bryst; da en
Læge forbandt Saaret, rev C. Forbindingen af
og døde af Forblødning. I Oldtiden priste man
hans Død som heroisk, og den var ogsaa
ganske i Overensstemmelse med den stoiske
Filosofi, hvoraf C. var en overbevist Tilhænger;
Republikken var hans Ideal, og han vilde ikke
overleve dette Ideals Undergang. Med sin første
Hustru, Atilia, havde han to Børn, en Datter,
den ædle Porcia, M. Brutus’ Hustru, der
lignede Faderen i sædelig Renhed og
republikansk Overbevisning, og som dræbte sig selv
efter sin Ægtefælles Død, og en Søn, M. Porcius
C.
, som i Utica forgæves søgte at afholde sin
Fader fra Selvmordet, og som siden, skønt
benaadet af Cæsar, sluttede sig til Brutus; han
faldt i Slaget ved Philippi (42) som den sidste
af den porciske Slægt. (Litt.: Gerlach,
»Marcus Porcius C. der jüngere« [Basel 1866]).
Kr. E.

Cato, V., se Valerius Cato.

Catoblepas (Gnu), se Antiloper.

Catocala, se Ordensbaand.

Catoniana regula (lat.), Catoniansk Regel,
opkaldt efter den ældre Cato’s Søn og lydende:
En Arvedisposition, der vilde være ugyldig, hvis
Arveladeren var død straks efter Testamentets
Oprettelse, er ugyldig, paa hvilket Tidspunkt
han end dør (qvod si testamenti facti tempore
decessisset testator, inutile foret, id legatum,
quandocunque decessisset, non valere
). Med
andre Ord: en af en til at oprette Testamente
inhabil Person — efter dansk Ret f. Eks. en
Sindssyg ell. Person under 18 Aar — truffet
Arvedisposition bliver ved at være en af en
Inhabil truffet Disposition og bliver ikke
gyldigere, fordi Vedk. senere opnaar Forstandens
Brug ell. bliver aldrig saa gl. Reglen er i sit
Væsen egl. kun en Anvendelse af den alm.
Grundsætning, at en ugyldig Disposition ikke
bliver gyldig derved, at Grunden, som gjorde
den ugyldig, falder bort (qvod initio vitiosum
est, non potest tractu temporis convalessere
);
men den har sin Bet. ved skarpt at imødegaa
den urigtige Opfattelse, der i Tilslutning til
Udtrykket »sidste Villie« fingerer
Testamentsvillien som gentagen i Dødsøjeblikket og derfor
vil lade de i dette, ikke ved
Testamentsoprettelsen stedfindende Forhold være det afgørende.
K. B.

Catorce [ka↱tårsæ] (Mineral de),
Bjergstad med c. 10000 Indb. i den meksikanske Stat
San Luis Potosi, ligger 2678 m o. H., Knudepunkt
paa Jernbanen fra Saltillo til San Luis Potosi,
ved Foden af et 3220 m højt Bjerg. De berømte
Sølvminer blev opdagede 1773.
G. Ht.

Cats [kɑts], Jacob, holl. Digter, f. 10. Novbr.
1577 i Brouwershaven i Zeeland, d. 12. Septbr
1660 paa Zorgvliet. Allerede i sin Skoletid skrev
han Vers, først paa Latin, senere under
Paavirkning af en Skolekammerat paa sit
Modersmaal. 16 Aar gl drog han til Univ. i Leyden,
hvor han studerede Jura. Sit Studium
afsluttede han i Frankrig med en Doktorgrad, som
han erhvervede i Orléans. Efter sin Hjemkomst
praktiserede han som Advokat i forsk. Byer og
gjorde sig bl. a. bekendt ved sit heldige Forsvar
for en Kvinde, som var anklaget for Hekseri.
1621 blev han næsten samtidig udnævnt til Prof.
ved Univ. i Leyden og til Syndikus i
Middelburg; han valgte det sidste, men ombyttede det
efter to Aars Forløb for Syndikatsembedet i
Dortrecht. 1636 blev han udnævnt til
Storpensionær (Premierminister) ved Prov. Hollands
Stænder, 1648 til Storseglbevarer; han var fl.
Gange Medlem af Gesandtskaber til England,
1652 nedlagde han alle offentlige Hverv og
tilbragte sine sidste Dage paa sit Landsted,
Sorgvliet, mellem Haag og Scheweningen; i hans
Fødeby blev der 1829 rejst et Mindesmærke
for ham. — Til Trods for sit stærkt bevægede
Liv og sine mange offentlige Hverv fandt C.
dog Tid til at udfolde en omfangsrig
Produktion og efterlod sig talrige Værker. Hans
Hovedværk er: »Houwelijk« (Ægteskabet) 1625,
(dansk Oversættelse ved G. Terckelsen, 1675),
der er delt i 6 Afsnit: Den unge Pige,
Jomfruen, Bruden, Moderen, Matronen og Enken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free