Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Champollion, Jean François, ofte kaldet Le Jeune, fr. Orientalist og Grundlægger af ægyptologisk Videnskab, (1790-1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mønter o. desl., medens han samtidig øvede sig
i Tegning. Allerede som Elev i det af
Førstekonsulen grundede Lycée i Grenoble vakte han
sine Læreres Opmærksomhed, ikke blot ved sin
Fremgang i
Skolefagene,
men ogsaa ved
selvstændige
Studier i
Hebraisk,
Arabisk o. a.
østerlandske
Sprog. 1807
indgav han til
Akademiet i
Grenoble en
Afh. om ægypt.
Stedsnavne.
Den vandt
megen
Anerkendelse og
skaffede ham
Understøttelse
til at
fortsætte sine
Studier i Paris. Her dyrkede han særligt
Koptisk, den yngste Skikkelse af Ægypternes gamle
Tungemaal. Da han fik en Gengivelse af
Tresprogindskriften fra Rosette imellem Hænder,
begyndte han snart at prøve paa Dechifreringen
af den demotiske Skr. og af Hieroglyfskriften,
hvilke Skriftsystemer var blevne anvendte af
Ægypterne til at udtrykke deres Oldsprog i
dets ældre Skikkelse, men som ingen kunde
tyde. 1809 blev C. Prof. i Historie ved det
nyoprettede Univ. i Grenoble, men han vedblev
særligt at studere Koptisk, der dengang kun
dyrkedes i England, Italien, Frankrig og
Danmark. Han leverede her indgaaende
Anmeldelser af de danske Lærde Zoëga’s og Engelbrecht’s
koptiske Arbejder. 1814 udkom hans L’Égypte
sous les Pharaons, der behandler Ægyptens
gl. Geografi, mest efter koptiske Kilder. 1815
afskedigedes han som Bonapartist, men 1817
genindsattes han i sin Stilling, som dog atter
fratoges ham 1821. C. gik da til Paris, hvor han
havde rigere Lejlighed til at fortsætte sine
ægypt. Studier end i Grenoble. Han fik her
Underretning om de Forsøg paa Læsning af
Hieroglyfferne, som Dr. Thomas Young 1819
havde meddelt i et Suppl. til Bd IV af
Encydopædia Britannica. De havde langtfra ført til
Maalet, men synes at have haft til Følge, at
C. atter tog fat paa Tydningen af
Hieroglyfferne, denne Gang med Held. Medens han
tidligere havde været tilbøjelig til at antage, at
der i Hieroglyfskriften ikke fandtes alfabetiske
Tegn, saa han nu, at der i Navne fandtes
Bogstavtegn, og at der vistnok ogsaa var
anvendt Stavelsetegn. Ved Hjælp af det i
Navnering (Cartouche) indesluttede hieroglyfiske Navn,
der paa den ved Rosette 1798 fundne Rest af en
Tresprogs-Indskrift svarede til »Ptolemaios«, og
ved Hjælp af et andet hieroglyfisk, paa et fra
Øen Filæ af Sir Joseph Banks til England bragt
og af ham 1821 udg. Mindesmærke,
forekommende, i Navnering indesluttet Navn, som han
ved Sammenligning med den paa Fodstykket
anbragte gr. Indskrift kunde se maatte være
»Kleopatra«, lykkedes det C. at bestemme Bet.
ell. Udtalen af hvert enkelt af de Tegn, der
findes i de til de to omtalte gr. Navne svarende
hieroglyfiske Navne. Paa et andet Mindesmærke
dechifrerede han Navnet »Berenike«, og paa
nogle i Description de l’Égypte udgivne Tavler
med Indskrifter fra Tempelvægge paaviste han
fl. Kejsernavne o. l. som Autokrater, Alexandros,
Sabina o. fl., idet han gjorde Rede for, hvad de
enkelte Tegn bet. Disse Opdagelser meddelte
C. i et Møde i Académie des Inscriptions 27.
Septbr 1822, hvor de vakte megen
Opmærksomhed. Endnu samme Aften fik Ludvig XVIII det
at vide, og et Par Dage efter sendte Kongen
ham en Gulddaase med Brillanter. Afh. udkom
1823 som et lille Skr. med 4 Tavler under Titlen
Letttre à M. Dacier. I Løbet af Foraaret
meddelte C. Akademiet forsk. ny Opdagelser og
Iagttagelser, som han sammenarbejdede i Skr.
Précis du système hiéroglyphique (1824). C. fik
nu Understøttelse til en Studierejse til Italien,
hvor han nøje undersøgte de rige ægypt.
Samlinger i Turin, ligesom ogsaa de ægypt. Sager
i Rom. Til Livorno var dengang ankommet en
fortrinlig ægypt. Oldsagssamling, tilhørende
Henry Salt. Den beskreves nøje af C., hvorefter den
paa hans Anbefaling købtes af den fr. Stat og
opstilledes i Louvre, ved hvis ægypt. Mus. C.
senere blev Konservator. Frugterne af sine
Studier i Italien udgav han 1824 i sine Première
et seconde Lettre à M. le Duc de Blacas. C. blev
derpaa Leder af en Ekspedition til Ægypten,
der foruden af C. bl. a. bestod af Kunstnere,
der skulde aftegne Mindesmærkerne, medens C.
kopierede og studerede Indskrifterne.
Samtidigt arbejdede en toskansk Ekspedition under
Rosellini. C. blev et Par Aar i Ægypten, hvor
han stadig gjorde værdifulde Opdagelser, som
han har beskrevet i sine Lettres écrites
d’Égypte (1829, ny Udg. 1833). Paa sine Rejser i
Ægypten gennemmønstrede han alle tilgængelige
Indskrifter, af hvilke han med en vidunderlig
Sikkerhed vidste at udfinde de mærkeligste, som
han nøje afskrev og fik udgivne, medens han
af andre nøjedes med at meddele Indholdet.
Hans Optegnelser er endnu den Dag i Dag
uvurderlige Kildeskrifter. Trods al
Videnskabens Fremskridt er der forholdsvis kun lidet
at forbedre i hans Beskrivelser. Hjemkommet
1830 blev han Medlem, af Académie des
Inscriptions; 1831 oprettedes for ham en
Lærestol ved Collège de France, men allerede
næste Foraar døde han som et Offer for sine
hensynsløse, altfor ihærdige Granskninger. Lige før
sin Død fik han fuldendt en oldægyptisk
Sproglære og en Ordbog, som hans Broder senere
besørgede udg. Hans Grammaire Égyptienne
udkom 1836—41; hans Dictionnaire Égyptien en
écriture hiéroglyphique 1842—44. Begge var i
mange Aar de bedste Hjælpemidler til Studiet
af det oldægyptiske Sprog. Først i de senere
Aar er der skaffet bedre til Veje. De af C.
efterladte Manuskripter erhvervedes af Staten.
En Kommission udgav de af ham ell. under
hans Vejledning udførte Afskrifter af Indskrifter
og Tegninger af Mindesmærker. De bestaar af
440 Tavler og udkom 1829—44. Af hans højst
 |
| J. F. Champollion. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
