- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
910

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Endeavor (Societies), Organisation af voksen Ungdom og Børn til Kristendommens Fremme i Bekendelse og Liv - Christian Frederik, se Christian VIII. - Christiani, Anton Carl Emil, dansk Præst, (1817-1901) - Christiani, Christoph Johann Rudolph, Præst og Pædagog, (1761-1841) - Christiani, Emil, Musiker, (1851- ) - Christiani, Wilhelm Ernst, holstensk Historiker, (1731-1793) - Christiania, se Kristiania. - Christianiaposten, se Dagbladet (norsk) og Kristianiaposten. - Christianit, se Feldspat og Zeolitter. - Christians Amt, se Kristians Amt. - Christiansborg, Fort ved Accra paa Guldkysten af Øvre-Guinea i Afrika - Christiansborg Slot, kgl. Residensslot i Kjøbenhavn, opført af Christian VI 1731-45

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maaned saakaldte »Fornyelsesmøder«, hvori
samtlige aktive Medlemmer fornyer deres Løfte.
Bevægelsens Ophavsmand er den amer.
Kongregationspræst, Dr. Francis E. Clark, der 2. Febr
1881 stiftede den første Forening i sit Hjem i
Williston, Portland (Maine). Senere har den
udbredt sig til de fleste protestantiske Lande.
Organisationen anslaas 1916 at omfatte mindst
5 Mill. Medlemmer. Til Norge kom den 1905, og
har der fundet adskillig Tilslutning over hele
Landet; de norske Foreningers Organ er »Den
unge Arbejder«, der begyndte 1908 og redigeres
af Sognepræsterne H. B. Klæboe og P. Meyer. I
Danmark har Bevægelsen kun fundet ringe
Udbredelse.
K. V. H.

Christian Frederik, se Christian VIII.

Christiani, Anton Carl Emil, dansk
Præst, f. 27. Septbr 1817 i Kjøge, d. 6. Apr. 1901.
Han blev Cand. theol. 1840, var 1846—71 Præst
i Bjerregrav, 1871—86 i Nysted. C. sluttede sig
ivrig til Grundtvig og fremkaldte ved sin Artikel:
»Om Inspirationsbegrebet« (Dansk Kirketidende
1863 Nr. 5) en Forhandling, hvori ogsaa
Martensen deltog ved sin Ordinationstale: »Apostlenes
Inspiration« (Taler ved Præstevielse 1868, S. 82),
og som løb ud i en heftig Kamp for og imod
Grundtvig; saaledes skrev C. Stridsskriftet
»Professor H. N. Clausen og det levende Ord«.
For øvrigt har C. skrevet Prædikensamlinger,
Smaaskrifter, Bladartikler, forsvaret Frimurerne
mod Prof. Fr. Nielsen (1882), holdt og udg.
folkelige Foredrag (»Nutidsspørgsmaal i 15
folkelige Foredrag« [1887]), udg. en Rimordbog,
samt oversat A. Harnacks Bog om
Trosbekendelsen.
(J. P. B.). A. Th. J.

Christiani, Christoph Johann
Rudolph
, Præst og Pædagog, f. i Nordby 1761,
d. i Eutin 6. Januar 1841, var først Præst i
Kalleby-Moldened i Sønderjylland, blev 1792
tysk Hofpræst i Kbhvn og oprettede her et
Institut, der vakte Opsigt ved Gennemførelse af
de nyeste pædagogiske Ideer, men snart
sygnede hen, da man blev klar over C.’s
Reklamevæsen og Overfladiskhed. 1810 blev han Præst
i Oldenburg i Holsten, 1813 Superintendent i
Lübeck og Præst i Eutin, 1814 Superintendent
i Eutin; 1817 fik han fra Marburg den teologiske
Doktorgrad; han var et fuldblods Barn af den
Tids Rationalisme.
H. O.

Christiani, Emil, Musiker, Søn af ovenn. A.
C. E. C., f. 6. Oktbr 1851 i Bjerregrav og Elev
af Musikkonservatoriet 1870—72. Han drog
tidlig til Udlandet, hvor han fornemmelig
virkede som Kapelmester ved forsk. Teatre,
saaledes i Leipzig, Münster, Lüneburg, Hannover,
Wismar, Hamburg, Bremen, New York, S.
Francisco og Boston. Siden 1893 er han
bosiddende i Washington. Han har komponeret en
Opera, en Symfoni, en Rk. Klaverstykker
(deriblandt 24 Fugaer), fl. Sange til danske og tyske
Tekster, en Del Teatermusik og udg. et Hæfte
Sange.
A. H.

Christiani, Wilhelm Ernst, holstensk
Historiker, f. 25. Apr. 1731, blev 1761 Prof. i Kiel,
hvor han levede lige til sin Død 1. Septbr 1793.
Han har skrevet en stor Slesvig-Holstens
Historie: »Geschichte der Herzogthümer Schleswig
und Holstein« (4 Bd, 1775—79) og »Geschichte
der Herzogthümter unter dem Oldenburgischen
Hause« (2 Bd, 1781—84); det er et paalideligt
og grundigt Arbejde, der endnu har Bet., og
som efter Forfatterens Død blev fortsat af
Hegewisch.
Kr. E.

Christiania, se Kristiania.

Christianiaposten, se Dagbladet (norsk)
og Kristianiaposten.

Christianit, se Feldspat og Zeolitter.

Christians Amt, se Kristians Amt.

Christiansborg, Fort ved Accra paa
Guldkysten af Øvre-Guinea i Afrika, tilhørte tidligere
Danmark, men solgtes 1850 til England, der 1876
gjorde det til Sæde for Guvernøren over
Guldkysten.
C. A.

Christiansborg Slot, kgl. Residensslot i
Kjøbenhavn, opført af Christian VI 1731—45 paa
Slotsholmen, hvor tidligere Kbhvn’s Slot og
derefter Frederik IV’s Residens havde ligget. Den
ledende Arkitekt ved Byggearbejdet var
Generalbygmester Elias David Häuser, fra Efteraaret
1736 for den indre Udstyrelses Vedk.
Oberstløjtnant Laurids Thura og Kaptajn (senere
Oberstløjtnant) Nikolai Eigtved. 1738 fik dog en særlig
Slotsbygningskommission (som blev ophævet 22.
Febr 1745) hele Overledelsen, medens Eigtved
efter Häuser’s Fratrædelse 1742 blev den eneste
bygningskyndige Leder. Trods stadige, særlig
af Pengevanskeligheder frembragte
Forsinkelser (Arbejdet truede af og til med at gaa i
Staa) stod det kolossale Slot i det væsentlige
færdigt i Slutn. af 1745 og havde da kostet
2700000 Rdl. i Datidens Penge (hvoraf 50600
var medgaaede til Marmorbroen og 88,000 til
Møbler). Hovedbygningen blev dog allerede
delvis taget i Brug 26. Novbr 1740, da Christian
VI under stor Pomp holdt sit højtidelige Indtog
i den ny Residens. Slottet, der var i Rokokostil,
kobbertækt og helt beklædt med Sandsten,
overlæsset med dekorative Enkeltheder paa
Gesimser og Vinduesindfatninger, smykket med Vaser,
Relieffer, Statuer og Grupper, bestod af en
Hovedbygning paa fire Fløje med Taarn og Spir
over Hovedindgangen fra Ridebanen, fire
saakaldte »Løngange« paa Siderne, endvidere den
tilstødende anselige Slotskirke samt endelig
udstrakte »Nebenbygninger«, Stalde med
Buegange, Ridehus, Hofteater og Pavilloner ved
Marmorbroen over Frederiksholms Kanal. Alle
disse Udbygninger, der ligger samlede om den
store ydre Slotsplads (Ridebanen), staar den
Dag i Dag. Hovedbygningens Tagryg var 36 m
høj, Slotstaarnets Fløjknap 84 m over Jorden
og Murene i Kældrene 3 m tykke. Den indre
Udsmykning var ogsaa i Rokoko, fuld af
Svejfninger, Snirkler og Sving, overlæsset og tung og
struttende af Forgyldning. I hele Frederik V’s
Tid arbejdedes der videre paa Udsmykningen
med Malerier og Billedhuggerarbejder; den
prægtige Riddersal, til hvilken Franskmanden
Jardin gav Tegningen, blev først indviet ved
Christian VII’s Formælingsbal 10. Novbr 1766,
ligesom de enkelte Rum selvfølgelig efter den
skiftende Smag og Anvendelse uophørlig
underkastedes større og mindre Forandringer. Bl. de
Kunstnere, som især vandt Berømmelse her, maa
fremhæves Abildgaard, Wiedewelt, Stanley,
Mandelberg og Krock. Det er ikke det mindst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0958.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free