- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
925

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chrozophora Neck., Slægt af Vortemælkfamilien, oftest enaarige Urter - Chrudim, By i Böhmen, ligger ved Elbens lille Biflod Chrudimka, 111 km Ø. f. Prag - Chrusher gauge (eng., ordret »Knusningsmaaler«) Apparat, der benyttes ved ballistiske Forsøg til Bestemmelse Krudtgassens Tryk - Chrysamin, G1C26H16O6N4Na2, er et Diazo-farvestof (s. d.) - Chrysaminsyre, C14H4(NO2)4O4 (Tetranitro-chrysazin) - Chrysander, Friedrich, tysk Musikforf. (1826-1901) - Chrysanilin, C19H15N3 (Diaminofenylakridin) - Chrysanthemum L., Slægt af Kurveblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med uregelmæssig takkede Blade. Enbo. Smaa
Blomster i korte Klaser. 7 Arter. C. tinctoria
(L.) Juss., graabehaaret og med langstilkede
Blade, vokser i Middelhavslandene; den
indeholder skarpe Stoffer, og benyttes til Farvning
(Tournesol).
A. M.

Chrudim [↱кrudjim], By i Böhmen, ligger ved
Elbens lille Biflod Chrudimka, 111 km Ø. f.
Prag, er Jernbaneknudepunkt og har (1910)
13556 tschechiske Indb. C. er en betydelig
Fabrikby med Industri i Sukker, Sprit,
Kunstgødning samt med Møllebrug, Bryggerier, Garverier
og store Hestemarkeder. Af
Undervisningsanstalter maa fremhæves et Overrealgymnasium,
en Agerbrugs- og en Handelsskole. C. led meget
under Trediveaarskrigen, da største Delen af
dens husitiske Indb. udvandrede (1625).
G. Ht.

Chrusher gauge [↱kră∫ə-↱geidз] (eng., ordret
»Knusningsmaaler«, i det milit. Sprog ofte alene
benævnt »Crusher«) er et Apparat, der benyttes
ved saa godt som alle ballistiske Forsøg til
Bestemmelse af det Tryk, Krudtgassen udøver i
Skydevaabnene. Det bestaar af en
Kobbercylinder, der sammenpresses — stukkes — af
Krudtgassen; denne virker dog ikke direkte paa
Cylinderen, men med et lille Staalstempel som
Mellemled, der drives ind mod
Kobbercylinderens ene Grundflade, medens den anden ligger
fast an mod en ubevægelig Staalmasse. C. kan
anvendes paa to Maader. Enten som »løs C.«,
der bestaar af en hul Staalcylinder med
afrundede Kanter og lukket i den ene Ende med en
fast Bund, hvorimod Kobbercylinderen ligger
an, og aaben i den anden Ende med et
cylindrisk Hul, hvorigennem det tætsluttende
Stempel vandrer; hele Apparatet ligger løs i
Ladningen og maa efter Skuddet udtages af
Kanonen, hvis det da ikke, hvad ofte vil være
Tilfældet, er kastet ud under Skuddet og ligger
paa Jorden tæt foran Kanonen. Eller som »fast
C.«, der bestaar af en skrueskaaren Cylinder
med Hulning ind forfra med Plads til
Kobbercylinder og Stempel, den skrues ind i en
Udboring i Skytsvæggen ell. fastgøres paa
Baglademekanismens Forflade, saaledes at Krudtgassen
kan komme til at paavirke Cylinderen. I alle
Tilfælde maales Sammentrykningen af
Kobbercylinderen, hvis Højde omtr. er 1 cm ell.
derunder, ved at bestemme Højden før og efter
Skuddet med en Mikrometerskrue; det Tryk, der
svarer til en bestemt Højdeformindskelse, maa i
Forvejen være bestemt ved Forsøg. Det har
vist sig at være praktisk, at Cylindrene før
Anvendelsen underkastes et Tryk noget mindre
end det, der forventes at ville indtræde
maksimalt under Forsøget; den Højdeformindskelse,
de da vil undergaa under Forsøget, vil da
selvfølgelig blive tilsvarende mindre, men
Nøjagtigheden i Maaleresultaterne vil dog stige. C. er
opfundet af den fortjenstfulde eng. Ballistiker Sir
Andrew Noble (s. d.), den har ved at muliggøre
en i det mindste tilnærmelsesvis nøjagtig og
meget nemt foretagen Bestemmelse af
Maksimaltrykket i Skydevaabnet under Skuddet bidraget
meget til at stille Vaabenkonstruktion og
Krudtfremstilling paa et rationelt Grundlag.
Carl J.

Chrysamin, G1C26H16O6N4Na2, er et
Diazofarvestof (s. d.), der dannes af
Benzidintetrazoklorid og 2 Mol. Salicylsyre i alkalisk Vædske
Det farver Bomuld gult uden Bejdse.
R. K.

Chrysaminsyre, C14H4(NO2)4O4
(Tetranitrochrysazin), dannes ved Indvirkning af
Salpetersyre paa Aloë; gule, guldglinsende Krystaller,
der smager meget bittert og er tungtopløselige
i Vand, lettere opløselige i Alkohol og Æter. Ved
Ophedning forpuffer den. De chrysaminsure Salte
er grønne, metalglinsende ell. karminrøde og
giver med rygende Salpetersyre Pikrinsyre.
(O. C.). R. K.

Chrysander, Friedrich, tysk Musikforf.
(1826—1901), studerede Filosofi i Rostock, ved
hvis Univ. han tog Doktorgraden. En Del af
sit, udadtil lidet bevægede Liv, tilbragte C. i
England, hvis Sprog og Kultur har øvet stor
Tiltrækning paa ham; senere tog han Ophold i
Bergedorf ved Hamburg. C.’s Hovedværk er en
stort anlagt og med sjælden Kundskabsfylde og
Flid udført Biografi af Händel; dette Værk,
hvoraf 3 Bd foreligger, har skaffet C. et
fremragende Navn som musikhistorisk Forf.
Desuden har C. grundet »Händel-Selskabet« i
Leipzig og var i Aarevis med sejg Energi
beskæftiget med en Udg. af Händel’s samlede Værker
(100 Bd). C.’s øvrige Arbejder er dels
musikhistoriske Monografier, dels kritiske Artikler, i
hvilke han som Følge af stadig Beskæftigelse
med klassisk Musik stiller sig noget skarpt over
for den moderne. Disse Arbejder er navnlig
fremkomne i »Jahrbücher f. musikalische
Wissenschaft« og »Allgemeine musikalische Zeitung«.
Som Komponist er C. kun optraadt med nogle
»Kriegslieder« fra 1870.
W. B.

Chrysanilin, C19H15N3 (Diaminofenylakridin),
vindes som Biprodukt ved
Rosanilinfabrikationen, idet Nitratet af C. udskilles ved Tilsætning
af Salpetersyre til Moderluden fra
Rosanilinsaltet. Nitratet er Hovedbestanddelen af det
smukke gule Farvestof Fosfin. Det fri C.
krystalliserer af en Opløsning af fortyndet Alkohol
i guldgule Naale; med Syrer danner det røde
Salte, hvis Opløsning viser smuk gulgrøn
Fluorescens og farver Uld og Silke gult. C. dannes
syntetisk ved Iltning af Ortoleukanilin med
Arsensyre.
(O. C.). R. K.

Chrysanthemum [-te-] L., Slægt af
Kurveblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige
Urter ell. sjældnere Halvbuske med helrandede
ell. hyppigere fjerdelte Blade og oftest store og
enlig stillede Kurve, hvis Svøbblade er ordnede i
mange Rækker, og hvis Blomsterleje er fladt
ell. hvælvet og nøgent; Randkronerne er oftest
meget større end Skivekronerne; Frugterne
uden ell. med en meget svag Fnug. Henved
140 Arter, udbredte over Europa, Nord- og
Mellemasien, Nordamerika og fl. Egne i Afrika,
særlig det nordlige. Om de som Ukrudsplanter
i Norden hyppigst optrædende Arter C. segetum
L. (Brandenborger, Onde Urter) og
C. leucanthemum L. (Hvid Okseøje), se
Okseøje. Enkelte andre Arter forekommer
forvildede fra Haver, saaledes C. parthenium
(L.) Bernh. (Matrem-Okseøje), der fra
Hvid Okseøje bl. a. adskiller sig ved at være
dunhaaret og ved Stængelens oventil
halvskærmformede Forgrening; Bladene er fjersnitdelte,
Blomsterne er undertiden alle rørformede, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free