Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cipollin, ital. cipolino - cippus - Cipriani, Giovanni Ballista, ital. Maler fra Firenze (1727-85) - cirage - circa - Circars - Circasiennes - Circe, se Kirke - circenses - Circeo, Promontorio C., Monte Circello, Forbjerg paa Italiens Vestkyst - circinatus - Circle City, Guldgraverby i det til U. S. A. hørende Territorium Alaska - Circleville, By i U. S. A., Stat Ohio - circondario - circuit - Circulator - Circumcellioner - Circus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som hidrører fra indesluttet lysegrøn Talk ell.
Glimmer.
(N. V. U.). O. B. B.
cippus (lat.), Grænsepæl, oftest
Grænsesten, som den i Oldtiden anbragtes med forsk.
Formaal ved Vandløb, Grænseskel, Veje o. l.,
mest i Form af en lille Spidssøjle, oftest med
Indskrift ell. Nummer. Mere udformet, især ofte
med Basis, anvendtes c. ved Gravsteder og
indeholder der (2 ell. 4 i Tal) den Gravlagtes
(Ejerens) Navn og stundom Gravstedets
Udstrækning, ell. alene dette sidste. Stundom
anvendes Ordet ogsaa om Gravstenen.
H. A. K.
Cipriani [t∫i], Giovanni Battista, ital.
Maler fra Firenze (1727-85), studerede først
sammen med Bartolozzi Kunst i sin Fødeby,
derefter i Rom. Da han 1755 paa Tilskyndelse
af en Rigmand rejste til London, aabnede der
sig hurtig en rig Arbejdsmark for ham; hans
Skønhedssans, der kommer til Orde bl. a. i hans
mytol. Kvindeskikkelser, indtog snart, let
tilgængelig og overfladisk som den var, det eng.
kunstinteresserede Publikum; hans Kunst blev
tagen i Beslag til mangeartede dekorative
Foretagender (bl. a. Loftsbillederne i Queen’s House
i Landsdown og Melbourne [nu York] House),
særlig hans Tegninger gjorde Lykke, han blev
et af de første Medlemmer i det kgl.
Kunstakademi i London, og hans Ven Bartolozzi bidrog
til hans Ry og Popularitet ved at gengive en Del
af hans Tegninger i Kobberstik. Flere af disse
findes i Kobberstiksamlingen i Kjøbenhavn.
A. Hk.
cirage [si’re.з] fransk Betegnelse for de med
Kunstgult fremstillede Toner, der i Glasmaleriet
skal virke som Guld; Maleri brunt i brunt.
A. Hk.
circa (lat.), om, omkring, i Reglen forkortet
c. ell. ca., omtrent, henved.
Circars [ell. -’kars] (af Sarkar »Regering«),
i de muhammedanske Stater i Indien
Betegnelse for Distrikt ell. Prov. Northern C. er
Navn for Distrikterne Kistna, Godavari,
Vizagapatam og Gandjam i Prov. Madras, som i lang
Tid var Genstand for Stridigheder mellem
Englænderne og Nizamen af Haidarabad, indtil de
1765 kom under det ind. Kompagnis
Herredømme.
M. V.
Circasiennes [sirka’siæn], lette klædeagtige
Stoffer, enten helt af Uld ell. med Kæde af
Bomuld ell. Hørgarn. De er temmelig løst vævede og
let valkede, saaledes at Luven ikke dækker
fuldstændig over de enkelte Traade, men appreteres
i øvrigt som det fineste Klæde. C. haves i hel og
halv Bredde, i Sjalsstørrelse, ensfarvet, meleret,
stribet og mønstret og bruges især til
Sommerfrakker, Overstykker o. l.
K. M.
Circe, se Kirke.
circenses, Lege i Circus (s. d.).
Circeo [t∫ir’t∫æo], Promontório C., Mónte
Circello, Forbjerg paa Italiens Vestkyst, 18
km V. f. Terracina. Det er en 540 m høj Klippe,
der opr. har været en Ø, som er blevet
landfast. Skraaningen mod Havet er brat, fuld af
Huler og Grotter og har kun en tarvelig
Plantevækst, hvorimod den modsatte Side er
frugtbar. Paa en Højde SØ. f. Bjerget ligger San
Felice C. med 2000 Indb. Til denne Klippe er
det gl. Sagn om Troldkvinden Kirke knyttet.
M. V.
circinatus (lat.), kredsformet, anvendes om
en Del Hududslæt, der optræder i hele Kredse
ell. Dele deraf. Denne Form for Udslættet beror
i mange Tilfælde paa, at Sygdommen heler paa
det opr. Udgangspunkt samtidig med, at den
vokser videre i Randen (gyratus, annulatus staar
nær ved c.).
E. A. T.
Circinus (lat.), se Passeren.
Circle City [’sə.kə£-’siti], Guldgraverby i det
til U. S. A. hørende Territorium Alaska, ligger
ved Yukon-Floden omtr. lige under
Polarkredsen og havde (1900) 230 Indb. foruden en Del,
der kun opholdt sig her om Sommeren. C. C.
opstod, efter at man havde opdaget Guld ved
Klondyke.
H. P. S.
Circleville [’sə.kə£vi£], By i U. S. A., Stat
Ohio, ligger 40 km S. f. Colombus paa venstre
Bred af Scioto i en frugtbar Agerbrugsegn ved
Ohio-Erie-Kanalen. (1900) 6744 Indb. C. er
Jernbanecentrum og driver livlig Kornhandel.
H. P. S.
circondario [t∫irkon’dario] (ital.),
administrativ Inddeling i Italien, svarende til fransk
arrondissement, Underafdeling af provincia.
circuit [’səkit] (lat. circúitus) bruges i det
eng. Retssprog dels om den Rundrejse, som
Dommerne i the high court of justice i
Westminster 4 Gange aarlig foretager til de forsk.
Grevskabers Hovedbyer for at paadømme de
paastævnte (saavel civile som kriminelle)
Nævningeretssager, dels om de 7 store Retskredse,
i hvilke England og Wales - sidstnævnte med
2 Underafdelinger - deles, og i hvilke
Dommerne foretager deres ovennævnte Rundrejse.
Det eng. System med rundrejsende Dommere
har fundet Indgang i de fleste Lande, hvor den
angelsachsiske Lovgivning er blevet den
gældende, bl. a. ogsaa i Nordamerika, hvor selve
Unionen er delt i 9 c., i hver af hvilke en
Dommer fra Unionsretten i Washington har sit
Sæde. Ogsaa i andre Stater har det, om end
med en Del Tillempelser, vundet Indpas bl. a.
i Norge, hvor der for hvert af Rigets 5
Lagstolskredse under Lagmandens Forsæde holdes
Lagmandsting et vist Antal Gange aarlig i hvert
Lagsogn.
K. Hch.
Circulator, den romersk-katolske
Kirkevisitator (Ruraldekanen); inden for
protestantiske Kirke af delinger stundom den, der øver
Kirkeinspektion.
H. O.
Circumcellioner kaldtes omstrejfende
Personer i Nordafrika i 4. Aarh., som under
Paavirkning af Donatismen vilde omvælte hele det
bestaaende Samfund og paa kommunistisk Vis
gøre alle lige. Deres Færd var ofte røverisk,
saa at selv Donatisterne maatte paakalde
Statens Hjælp, og Bevægelsen blev efterhaanden
slaaet ned.
H. O.
Circus (lat.) kaldtes i Oldtiden det
udstrakte, aabne Anlæg, hvori fortrinsvis
Væddekørsel, dernæst andre Opvisninger foregik
(ludi circenses), og hvortil ogsaa særdeles ofte
andre Optrin henlagdes, idet C. bl. alle Oldtidens
Bygværker rummede langt den største
Tilskuermængde. Anlægget kan delvis være overtaget
fra den gr. Hippodrom, dog noget
ændret, men var i øvrigt simpelt og betinget af
sit Formaal. C. er aflang med ligeløbende Sider,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
