Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coffea L., Slægt af Krapfam. (Coffea-Gruppen), stedsegrønne ell. sjældnere løvfældende Buske ell. smaa Træer - Coffeyville, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 222 km S. f. Topeka - Coffin-Øerne, se Bonin-Øerne. - Coffre, Benoit, fr. Maler, (?-1772) - Cofre de Perote, udslukt, 4089 m høj Vulkan i det østlige Meksiko, Staten Veracniz. - Cogalniceano, Michael, rum. Statsmand og,Historiker, (1806-1891) - Coggia, Jerome Eugéne, fr. Astronom, (1849- ) - Coghetti, Francesco, ital. Maler, (1804-1875) - cogito, ergo sum, se Descartes. - Cognac, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Charente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
liberica Bull. (Liberisk Kaffetræ) med
større Blade, 6-7-tallige Blomster og større
Frugter af rødblaa Farve, vokser vild i Guinea
og dyrkes meget, idet der synes at være visse
Fordele ved Dyrkning af denne Art fremfor af
C. arabica; den har større Aroma, er rigeligere
givende og angribes desuden ikke saa let af
den Snyltesvamp, Hemileia vastatrix Brkl. et
Br., som har hærget saa mange Plantninger af
Arabisk Kaffetræ; desuden lader det sig formere
ved Stiklinger.
A. M.
Coffeyville [’kåfivi£], By i U. S. A., Stat
Kansas, ligger 222 km S. f. Topeka 252 m o. H.
{1910) 12700 Indb. C. er Jernbanecentrum og
driver Mølleindustri.
H. P. S.
Coffin-Øerne [’kåfin-], se Bonin-Øerne.
Coffre [kåfr], Benoit, fr. Maler,
Fødselsaar ukendt, d. i Kbhvn 1772, studerede først i
Paris, ved hvis Akademi han 20 Aar gl vandt
en Førstepris, senere i Rom, hvorfra han blev
indkaldt til Danmark. For Kong Frederik IV
malede han i en Aarrække mange Portrætter,
især dog store dekorative Billeder; fl. af disse
er endnu bevarede, paa Frederiksberg Slot og
viser, at han hverken var nogen selvstændig ell.
meget aandfuld Kunstner, men sad inde baade
med malerisk Evne og Sans for Komposition;
hans Farvevalg er ikke ufint, og hans
Penselføring meget rutineret. Hans Hustru var den
Madame Helene C., der var en af de
betydeligste i Holberg’s første »Danske Bande«, og
døde 1728. Hun maa vel have været Dansk
af Fødsel.
S. M.
Cofre de Perote [’kåfræ-ðæ-pæ’råtæ],
udslukt, 4089 m høj Vulkan i det østlige Meksiko,
Staten Veracruz.
M. V.
Cogalniceano [kogəlnit’t∫a.nu], Michael, rum.
Statsmand og Historiker, f. 1806, d. 1. Juli 1891,
blev i en meget ung Alder Prof. i Historie i
Jassy og studerede 1834-38 i Udlandet, især
Berlin. Han udgav her Histoire de Moldau et
Valachie (1. Del, 1241-1792) og Esquisse sur
l’histoire, les mæurs et la langue des Cigains
(begge 1837). Efter sin Hjemkomst var han
Medstifter saavel af et litterært Tidsskrift
(Dacia literara, 1840) som af et politisk Blad og
havde ved dette væsentlig Del i, at Zigeunernes
Slaveri i Moldau ophævedes 1843. Endvidere
fortsatte C. sine hist. Arbejder, udgav en
Samling Aktstykker (1841) og Fragments tirés des
chroniques moldaves et valaches (1-2, 1845)
med Bidrag til Peter den Store’s og Karl XII’s
Historie. Efter Krim-Krigen grundlagde han et
nyt Blad, hvori han stærkt hævdede
Nødvendigheden af de to rum. Landes Forening;
virkede i samme Retning 1857 som Medlem af
Moldaus Landsforsamling og fremsatte her de
Grundsætninger, der blev Rumæniens senere
politiske Program (Enhed og Selvstændighed
under en fremmed arvelig Fyrste). Under Fyrst
Alexander Johan vandt han en stadig voksende
Indflydelse, var 1860 et halvt Aar
Førsteminister i Moldau, og blev Oktbr 1863
Førsteminister for det samlede Rumænien. Da hans
Udkast til en ny Landbolov, som vilde ophæve
Bøndernes Ufrihed og gøre dem til Selvejere,
mødte Modstand i Kamrene, gjorde han Maj
1864 Statskup, opløste Kamrene og udstedte en
ny Forfatning med større Frihed. Desuden
gennemførte han paa egen Haand ikke alene
Landboloven, men en Række andre vigtige
Reformer (ny Lovbøger, en Retsordning med
Nævninger, Kommunal- og Departementsraad m. m.),
samt lod derefter den hele Omvæltning
stadfæste ved alm. Afstemning, Det lykkedes ham
ogsaa at opnaa Sultanens Samtykke til den
fuldstændige Sammensmeltning af de to Lande, som
den ny Forfatning tilsigtede; men han blev dog
Febr 1865 nødt til at afgaa fra Statsstyrelsen.
Under den ny Fyrste, Carol, var C. Novbr 1868
-Febr 1870 paa ny Førsteminister og derefter
i 6 Aar Oppositionens veltalende Leder; blev
Apr. 1877 Udenrigsminister under Bratiano og
repræsenterede sammen med denne Rumænien
paa Berlin-Kongressen 1878, hvor de gjorde
kraftig Indsigelse imod Bessarabiens Afstaaelse
til Rusland. 1879 valgtes C. til Senator, blev
Indenrigsminister Juli 1879-Apr. 1880 og
derefter Sendemand i Paris indtil Novbr 1881; men
her kom han i Strid med Bratiano og
medvirkede til dennes Fald 1888.
E. E.
Coggia [’kådзa], Jérôme Eugène, fr.
Astronom, f. 23. Febr 1849 i Ajaccio, ansattes
1866 ved Observatoriet i Marseille og er siden
1873 Astronome adjoint smst. C. er især kendt
ved sine Opdagelser af fl. Kometer, deriblandt
Kometen 1874 III, en af de største fra den
senere Tid, og en Del Asteroider. I
Fagtidsskrifter har han publiceret talrige
Observationer af Kometer og Planeter.
J. Fr. S.
Coghetti [ko’get.i], Francesco, ital. Maler,
f. 1804 i Bergamo, d. 1875 i Rom, tilhører som
Historiemaler den klassiske Retning, som den
fremtraadte i 19. Aarh.’s Beg.; han var Elev af
Camuccini og uddannede sig i øvrigt efter
Rafael. C,, som længe var Præsident for S.
Luca-Akademiet i Rom, har malet mange Alterværker
og Fresker, saaledes i Kirker og Paladser i sin
Fødeby, i Rom (i Villa Torlonia »Alexanders
Heltebedrifter«, i Palazzo Torlonia [nu
nedrevet] »Bacchus’ Triumf«, »Amazoneslag« m. m.)
o. a. St. I Villa Torlonia ved Castelgandolfo
har han bl. a. behandlet Myten om Amor og
Psyche.
A. Hk.
cogito, ergo sum, se Descartes.
Cognac [kå’njak], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Charente, Hovedstad i Arrond. C.
(Angoumois), ligger 8 m o. H. i en smuk Egn
ved Charentes venstre Bred, er
Jernbaneknudepunkt og har (1911) 19188 Indb. I den gl. Del af
Byen, nærmest Floden, er Gaderne snævre og
krogede; i den ny Del af Byen findes aabne
Pladser og en smuk Park. C. er Midtpunktet
for Egnens Produktion af Kognak og driver
stor Industri i alt, hvad der vedkommer denne
Produktion, saaledes i Fade, Korkpropper og
Flasker; desuden har den betydelig Handel med
Korn og Kvæg. De talrige Landsteder i
Omegnen vidner om dens Købmænds Rigdom. C.
har en Underret, en Handelsdomstol og et
Handelskammer, en romansk Kirke (fra 12.
Aarh.) og et gl. Slot, der nu bruges som Magasin
for Kognak, og hvori Frants I er født; 1864 er
der rejst en Bronzestatue af ham. - I C.
afsluttedes 22. Maj 1526 den hellige Ligue
mellem Frants I, Henrik VIII af England, Pave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
