Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - concursus, Sammenløben, Sammentræffen, Sammenstød f. Eks. af fl. lige gode Rettigheder til samme Formuegenstand - concursus necessarius, i Strafferetten, at et Forbrydelsesbegreb med Nødvendighed kræver en Samvirken af fl. Personer - concussio, romerretligt Forbrydelsesbegreb, der falder ind under Begrebet Afpresning - Condamine, Charles Marie de la, fr. Geodæt, (1701-1774) - Condé, Navn paa fl. Byer i Frankrig deriblandt - 1) C.-sur-Escaut, By og Grænsefæstning i det nordlige Frankrig, Dept Nord, ligger 3 km fra den belg. Grænse - 2) C.-sur-Noireau, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Calvados, 50 km SSV. f. Caen - Condé, fr. Fyrsteslægt, Sidelinie til Huset Bourbon - 1) Henri I af C., Søn af Louis I af C. (1552-88) - 2) Henri II af C., (1588-1646)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Forhold, at der - som det i Reglen
udtrykkes - ved een og samme Handling begaas
fl. Forbrydelser. Der tales om c. idealis
homogeneus, naar de fl. Retsbrud er ensartede (en
Mand dræber f. Eks. ved samme Skud fl.
Personer), og om c. idealis heterogeneus, naar
samme Handling rummer fl. uensartede Retsbrud
(en Mand bevirker f. Eks. ved at aflægge falsk
Ed, at en Uskyldig bliver straffet). Liszt
(»Lehrbuch des Deutschen Strafrechts«) bestrider
Begrebets Berettigelse, for saa vidt som han
hævder, at een Handling kun kan indeholde een
Forbrydelse, og at der, hvor der tales om c.
idealis, ikke foreligger Sammenstød af fl.
Forbrydelser, men kun af fl. Love (Straffebud). De
fleste fremmede Straffelove bestemmer da
ogsaa, at i saadanne Tilfælde kun eet af de
paagældende Lovbud (det, der hjemler den
strengeste Straf) skal anvendes. I Modsætning hertil
bestemmer dansk Straffelovs § 62, at samtlige
de overtraadte Straffebud: skal tages i
Betragtning ved Straffens Fastsættelse, dog at
Maksimum af det strengeste ikke overskrides. At i
øvrigt Begrebet c. idealis hænger nøje sammen
med Lovgivningens Ufuldkommenhed (selv den
udførligste Straffelov kan ikke give særlige
Regler for alle tænkelige forbryderske
Kombinationer), lader sig ikke bestride. Naar f. Eks. en
Mand forsætlig brænder en anden inde, bliver
der ikke Tale om c. idealis, hvis vedk.
Straffelov indeholder Mordbrand som et selvstændigt
Forbrydelsesbegreb; indeholder den derimod
ikke saadant Begreb, tales der om c. idealis af
de to Forbrydelser Drab og Brand. (Litt.:
Torp, »Strafferettens alm. Del«, [Kbhvn 1905],
S. 823 ff.).
E. T.
concursus necessarius betegner i
Strafferetten det Forhold, at et Forbrydelsesbegreb
med Nødvendighed kræver en Samvirken af fl.
Personer, f. Eks. Opløb, Mytteri o. fl. Interesse
har c. n. kun ved den særlige Fortolkningsregel,
der knytter sig dertil, og som gaar ud paa, at
c. n. udelukker Meddelagtighedsstraf, hvoraf
følger, at kun de af Loven udtrykkelig nævnte
Deltagere overhovedet kan straffes. Heraf
følger f. Eks. Straffrihed for den ugifte Deltager
i Horsforbrydelse, for den begunstigede
Kreditor ved visse Konkursbesvigelser, for Køberen
hos en ulovlig Næringsdrivende m. fl.
A. Gl.
concussio, romerretligt Forbrydelsesbegreb
fra Kejsertiden, der falder ind under Begrebet
Afpresning i moderne Strafferet (se
Pengeafpresning). Der tales om c. publica, naar
nogen under Foregivende af at besidde en
offentlig Myndighed i Medfør af denne tiltvang
sig Formuefordele, og om c. privata, naar
nogen ved Trusel om Anlæggelse af kriminel Sag
tiltvang sig saadanne.
E. T.
Condamine [kåda’min], Charles Marie
de la, fr. Geodæt, f. 28. Jan. 1701 i Paris, d. 4.
Febr 1774 smst., deltog sammen med Bouguer
og Godin i den til Peru udsendte Ekspedition
(se Gradmaaling). Paa Hjemvejen
benyttede C. Lejligheden til at befare Amazon-Floden,
som da første Gang blev videnskabelig
undersøgt (Rélation abrégée d’un voyage fait dans
l’intérieur de l’Amérique méridionale [1745]). De
videnskabelige Resultater af Gradmaalingen er
meddelte i La figure de la terre (1749) og Mésure
des trois premiers degrés du méridien dans
l’hémisphère austral (1751). Fra denne Rejse
bragte C. med til Europa den første Curare
(Pilegift).
J. Fr. S.
Condé [kå’de], Navn paa fl. Byer i Frankrig,
deriblandt 1) C.-sur-Escaut [-syr-l-æ’sko],
By og Grænsefæstning i det nordlige Frankrig,
Dept Nord, Arrond. Valenciennes, ligger 3 km
fra den belg. Grænse i en sumpet Egn ved
Hayne’s Udløb i Escaut og ved Condé-Kanalen,
der fører til Mons. (1911) 5213 Indb. C. har
Handel med Kul og Kvæg og nogen Industri
(Baadebyggeri, Rebslageri, Bryggeri). C.
(Condate) eksisterede allerede i Romertiden. Den har
lidt meget under Krigene mellem Frankrig og
de østerr. og sp. Herskere. Ludvig XIV indtog
Byen 1676 og beholdt den ved Freden i
Nijmegen 1678, hvorefter den blev befæstet af
Vauban. Østerrigerne erobrede C. 1793, men
Pichegru tog den tilbage Aaret efter. C. har
givet Navn til den berømte Slægt C. - 2)
C.-sur-Noireau [kõde-syr-nwa’ro], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Calvados, Arrond.
Vire, 50 km SSV. f. Caen ved Vestbanen og ved
Noireaus og Drouances Forening. (1911) 5604
Indb., Industri i Bomuld, Maskiner m. m. C.
har stort Havebrug og vigtige Markeder, en
Handelsdomstol, et Collège og en Statue af sit
Bysbarn, Søfareren Dumont d’Urville.
G. Ht.
Condé [kå’de], fr. Fyrsteslægt, Sidelinie til
Huset Bourbon. Dens Stamfader var nedenn.
Louis I; den uddøde med nedenn. Louis Henri
Joseph. Da Bourbon’erne kom paa Frankrigs
Trone, blev C. som »Prinser af Blodet« Landets
fornemste Slægt uden for selve Kongefamilien.
Dens Hoved kaldtes Monsieur le Prince (i 18.
Aarh. dog oftest kun »Hertug af Bourbon«),
Stamherrens Titel var Hertug af Enghien.
1) Henri I af C., Søn af Louis I af C.
(1552-88). I Anledning af sin Fætter, Henrik af
Navarra’s Bryllup med Karl IX’s Søster gik
C. til Hoffet og maatte ligesom han efter
Bartholomæusnatten afsværge sin reformerte Tro.
Snart efter flygtede han til Tyskland og traadte
atter over til Calvinismen. 1576 vendte han
tilbage til Frankrig og var nu i en Del Aar en af
Hugenotternes virksomste Førere. I de 3
Henrik’ers Krig blev han saaret ved Coutras 1587
og døde snart efter.
2) Henri II af C., Søn af foreg., f. 1588,
nogle Maaneder efter Faderens Død, d. 1646,
blev af Henrik IV kaldt til Hoffet og opdraget
i den kat. Tro. 1609 ægtede han den skønne
Charlotte de Montmorency, men da den
aldrende Konge efterstræbte hende, flygtede
Ægteparret til Holland og vendte først tilbage efter
Henrik’s Mord. Under Ludvig XIII’s
Mindreaarighed gav C. Regeringen nok at skaffe med
Intriger, Oprør og Pengeafpresninger; han og
de andre misfornøjede Stormænd tvang Hoffet,
ved Kontrakten af St Ménéhould, til 1614 at
sammenkaldte Generalstænderne. 1616 lod
Enkedronning Maria af Medici ham fængsle, men 3
Aar senere, da Kongen havde taget Magten,
sattes han i Frihed, og under Richelieu blev
han Regeringens tro Mand og kæmpede i dens
Tjeneste mod Hugenotterne og Spanien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
