Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Contreras y Munoz, Rafael, sp. Arkitekt og Kunsthistoriker, (1824- - Contrexéville, fr. Badested i Dept Vosges, 30 km fra Bourbonne - contritio (lat.), se Bod. - Contrôleur general des finances, se Generalkontrol. - contubernium (lat.), egl. Teltkammeratskab i Krigen; deraf contubernales, Folk, der deler Værelse med hinanden - Contucci, A., se Sansovino. - contumacia, Trods, Genstridighed, Ulydighed mod en Lov ell. retslig Akt - contus (lat., af gr.), lang Stang, hvormed t. Eks, en Baad stages frem - Contusio (lat., ligefremt oversat: Stød) i Lægevidenskaben: systematisk Navn paa alle Lidelser fremkomne ved Stød uden Saar - contusus (lat.), paa Recepter: knust. - Conularia, en uddød Dyreslægt, hvis Krop var omgivet af et som en firsidet Pyramide formet Kalkrør - Conurinæ, Conurus (Kilehaler), se Papegøjer. - Conus, se Keglesnegl. - Conus arteriosus, se Fisk (Hjertet). - Convallamarin, C23H44O12, er et Glykosid, der findes i Liljekonvaller - Convallaria L., Slægt af Konvalfam. med en enkelt Art C. majalis L. (Liljekonval), en fleraarig Urt med krybende Rodstok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Granada, berømt som Alhambras Restaurator;
allerede som ganske ung syslede han med
herhenhørende Arbejder; 1852 blev han udnævnt til
Slottets Restaurator. Som Skribent indtager C.
ogsaa en fremragende Plads i Forskning af
arab. Kunst: El arte drabe en España (Madrid
1875, fl. senere Udg.).
A. Hk.
Contrexéville [kåtrækse’vil], fr. Badested i
Dept Vosges, Arrond. Mirecourt, 30 km fra
Bourbonne, 350 m o. H. 900 Indb. Der findes 3
Kilder, hvoraf de 2 bruges til Bade;
Hovedkilden, le Pavillon, der første Gang er beskrevet
1760, bruges hovedsagelig til at drikke. Den
leverer 52000 l Vand i Døgnet. Vandet er 12°,
dets vigtigste Bestanddel er svovlsur Kalk; det
indeholder desuden en Mængde kulsure og
svovlsure Salte samt lidt Jern, i alt kun 2,871 gr
faste Bestanddele pr l. Vandet, der drikkes i
meget store Mængder (endog indtil 20-30 Glas
daglig), har en stærk urindrivende Virkning.
Badestedet benyttes hovedsagelig mod Nyregrus
samt mod kroniske Urinvejs-Katarrer, ogsaa mod
Gigt, Sukkersyge, Leversygdomme. Sæsonen
varer fra 1. Juni til Midten af Oktbr. Klimaet
er ret mildt, men pludselige
Temperaturforandringer er ikke sjældne. Aarlig c. 5000
Kurgæster. Vandet forsendes ogsaa.
E. F.
contritio (lat.), se Bod.
Contrôleur general des finances [kåtro
’lö.r-зene’ral-dæ-fi’nã.s], se
Generalkontrolør.
contubèrnium (lat.), egl. Teltkammeratskab
i Krigen; deraf contubernales, Folk, der deler
Værelse med hinanden. Særlig brugtes c. om
et med Herrens Tilladelse stiftet Samliv mellem
Slave og Slavinde, der ikke, som de fri, kunde
indgaa noget retmæssigt Ægteskab. De i et
saadant c. fødte Børn, som overhovedet alt Afkom
af Slavinder, blev Slaver og Herrens Ejendom.
A. B. D.
Contucci [kân’tut.∫i], A., se Sansovino.
contumacia, Trods, Genstridighed, Ulydighed
mod en Lov ell. retslig Akt, f. Eks. Undladelse
af at efterkomme en lovlig Stævning, jfr
Kontumacialproces.
E. T.
contus (lat., af gr. κόντος, Stage), lang Stang,
hvormed t. Eks. en Baad stages frem. Ikke
sjælden afbildes Charon med en saadan.
Særskilt en Pike, en lang og svær Rytterlanse, opr.
Nationalvaaben hos Sarmatiske Folk; den førtes
i Kampen med begge Hænder og har lignet
Makedonernes sarissa. contarii var i den rom.
Hær de Ryttere, som førte c., indførte i
Kejsertiden; de benyttedes paa Fløjene. En rom.
Eskadron havde Navn efter Kejser Trajan og var da
vel dannet af ham.
H. A. K.
Contusio (lat., ligefremt oversat: Stød)
benyttes i Lægevidenskaben som det systematiske
Navn paa alle Lidelser fremkomne ved, at
Legemet slaar imod ell. stødes af et ikke skarpt
ell. spidst Legeme, saa at der som Regel ikke
fremkommer noget Saar. Derimod lider
Bløddelene under Huden mere ell. mindre Overlast,
medens man ikke plejer at regne Brud af
Knoglerne med til C. Bløddelslæsionerne ved C. kan
være af overmaade forsk. Beskaffenhed, efter
som C. er fremkaldt med større ell. mindre
Kraft; man faar derved saa forsk. Følger af C.,
at de veksler fra ganske ubetydelige
Blodunderløbninger (»blaat Øje«, Bule) lige indtil livsfarlige
Knusninger af indre Organer ell. Koldbrand af
større ell. mindre Dele af Lemmerne. Hvad der
dog er fælles for enhver C., er Blodudtrædning
p. Gr. a. de ved Stødet fremkaldte Bristninger af
Blodkar, og Bet. af en C. afhænger netop ofte af
Antallet og Størrelsen af de saaledes bristede
Kar. Selv C. af tilsyneladende ringere Bet. kan
faa langvarige Følger, ved at Nervesystemet
paavirkes af Stødet, idet langvarige, maaske
irreparable Lamheder kan indtræde. Ogsaa
Muskelkontusioner kan give Anledning til saadanne
langvarige Følger, og det er utvivlsomt, at C. af
Bløddelene ofte har større Bet. end selve
Bruddet af en Knogle, naar Talen er om de efter
Benbrud flg. Lidelser. Behandlingen af C. skal
altid, indtil Lægehjælp kommer til Stede - om
det gøres nødvendigt - bestaa i kolde Omslag,
Is samt Ro for det angrebne Parti. Lægen vil
ofte ordinere Massage, og man har ved
Behandling hermed navnlig i de senere Aar vundet
betydelige Resultater for Hurtigheden af
Helbredelsen af C.
E. A. T.
contusus (lat.), paa Recepter: knust.
Conularia, en uddød Dyreslægt, hvis Krop
var omgivet af et som en firsidet Pyramide
formet Kalkrør. Spidsen af dette var under Dyrets
Ungdom fastvokset til et Underlag ved Hjælp af
en Hæfteskive. C. er fundet vidt udbredt særlig
i ældre palæozoiske Aflejringer og uddør med
Beg. af Juraperioden. Dens systematiske Stilling
er meget usikker; formodentlig var den
beslægtet med Vingesneglene.
J. P. R.
Conurinæ, Conurus (Kilehaler), se
Papegøjer.
Conus, se Keglesnegl.
Conus arteriosus, se Fisk (Hjertet).
Convallamarin, C23H44O12, er et Glykosid,
der findes i Liljekonvaller (Convallaria majalis),
hvoraf det kan udtrækkes med Vand. Det er et
hvidt, krystallinsk Pulver af bitter Smag, er
letopløseligt i Vand og Alkohol, tungtopløseligt i
Æter. En alkoholisk Opløsning drejer
Polarisationsplanet til venstre. Det opløses af kold
koncentreret Svovlsyre med gulbrun Farve, der ved
meget forsigtig Tilsætning af Vand efterhaanden
bliver mørkerød og derpaa violet. C. er en
stærk Hjertegift.
R. K.
Convallaria L., Slægt af Konvalfam. med
en enkelt Art C. majalis L. (Liljekonval),
en fleraarig Urt med krybende Rodstok, der
først bærer 2 skældannede Lavblade og derpaa
2 langstilkede, bredt lancetdannede Løvblade.
Den overjordiske Stængel bliver 15-25 cm høj
og bærer en Klase af kugle-klokkeformede,
nikkende Blomster af ren hvid ell. lidt gullig Farve
og stærk Vellugt. Frugterne er røde Bær. Den
vokser i Europa og Sibirien indtil Japan og
findes atter i Nordamerika. I Danmark og Norge
er den alm. i Skove og Krat og blomstrer i
Maj.
A. M.
Liljekonval finder en udstrakt Anvendelse til
Drivning. Drivspirerne dyrkes først i 3 Aar paa
en velgødet, frugtbar Jord med 7 Rækker paa
langs af 1 1/3 m bredt Bed og med en Afstand af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
