- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
239

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corradino, Corrado, ital. Forf., (1852- ) - Corral, se Valdivia. - Corrales (sp.), egl. Gaarde, var i 16. og 17. Aarh. den gængse Benævnelse paa de sp. Skuespilhuse - Correggio, By i Norditalien, Prov. Reggio nell' Emilia, ligger 15 km NØ. f. Reggio ved en gennem Secchia til Po førende Kanal - Correggio, Antonio Allegri (lat. Laetus, den glade), kaldet C., (c. 1494-1534)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunstakademiet og il Liceo). C. er anset som
Docent og Foredragsholder. Af hans litterære
Arbejder, der gaar i forsk. Retninger, kan
nævnes Primi versi (1879), Poeti contemporanei
(1880), Il secentismo e l’Adone del cavaliere
Marino
(1881), Storia d’Italia nel medio evo
(1885), Storia d’Italia dei tempi moderni (1893).
(E. G.). E. M-r.

Corral [kå’ral], se Valdivia.

Corrales [kå’r.alæs] (sp.), egl. Gaarde, var
i 16. og 17. Aarh. den gængse Benævnelse paa
de sp. Skuespilhuse, og endnu langt senere i
Tiden bruges Ordet jævnsides med teatro
(ogsaa coliseo). Navnet kommer af, at det i ældre
Tid virkelig var Gaardspladser, der indrettedes
til Skueplads. Særlig berømte blev de to C. i
Madrid, der siden fik Navnene Teatro de la
Cruz
og Teatro del Principe. Indtil 16. Aarh.’s
Slutn. drev to veldædige Broderskaber i Madrid
tilsammen et halvt Dusin C., dels lejede, dels
som Ejendom; bedst indrettet og mest benyttet
var imidlertid den i Calle de la Cruz (fra 1578),
hvortil fra 1583 ogsaa kom den i Calle del
Principe, og snart blev disse de eneste to Teatre
i Madrid. C. var fra først af uden Tag; Husene,
der omgav Gaarden, udgjorde en Del af
Tilskuerpladsen, idet navnlig de fornemste Damer
saa paa Skuespillet fra nederste Etages
Vinduer (ventanas ell. rejas ɔ: Gittervinduer) -
disse Pladser kaldtes los aposentos, medens de
i de øvre Stokværk hed los desvanes. I selve
Gaarden var Scenebygningen anbragt paa den
ene Side, lige over for den (bagest) en stor
Kvindeloge, to cazuela (egl. Kasserollen!),
fremdeles var der fl. Rækker af Pladser, amfiteatralsk
opstigende (kaldte las gradas, Trinnene) indtil
Aposento’erne, og forrest de saakaldte bancos
lige under Scenen; bag dem endelig et Rum til
Staapladser, el patio (»Parterret«), hvorfra den
urolige og ubehagelig kritiske Del af Publikum,
der benævnedes »Musketererne« efter sine
larmende Bifalds- og Mishagsytringer, betragtede
Komedien. Da Forestillingerne fandt Sted midt
paa Dagen, maatte man have Lyset ind
ovenfra, og medens las gradas var overdækkede med
et ordentligt Tag, var el patio (og vistnok los
bancos
) i det højeste kun beskyttet ved Sejldug.
Den hele Indretning vedvarede i det væsentlige
til henad Midten af 18. Aarh., da Teatro de la
Cruz
og Teatro del Principe fik ny Bygninger,
henh. 1737 og 1745. (Litt.: R. de
Sepúlveda, El corral de la Pacheco
. [Madrid 1888];
H. A. Rennert, The Spanish Stage at the
time of Lope de Vega
[New York 1909]).
E. G.

Correggio [ko’r.edзo], By i Norditalien, Prov.
Reggio nell’ Emilia, ligger 15 km NØ. f. Reggio
ved en gennem Secchia til Po førende Kanal.
(1911) 3000 Indb. og som Kommune 17150 Indb.
C. har et gl. Slot, der tilhører Fyrsterne af C.
I C. fødtes Maleren Antonio Allegri, der er kendt
under Navnet C.
H. P. S.

Correggio [ko’r.edзo], Antonio Allegri
(lat. Laetus, den glade), kaldet C., f. c. 1494 i
Correggio i Emilien, d. 1534. Man ved ikke
meget om C.’s ydre Livsforhold; desto ivrigere
har Legenden søgt at udfylde de tomme Rum i
den navnkundige Malers Levned, lige til
Fortællingen om, at han, ynkelig og fattig, halvvejs
slæbte sig til Døde med en Sæk Kobbermønter
paa Ryggen, hans surt erhvervede Penge for et
Maleri i Parma (jfr Oehlenschläger’s »C.«). Han
har vist hovedsagelig, venligsindet og velset,
levet et stille, arbejdsomt Liv i sin By og sin
begrænsede Landsdel; fra Provinsafkrogen naaede
hans Ry saa langsomt til Yderverdenen, at han selv var
borte, hans Livskaar halvt glemte, før man ret fik
Øje for hans Storhed. Men hjemme i C.
har han levet i befrugtende
Aandskultur. Han var nær knyttet til
Fyrstinden af C., Veronica Gambara, en berømt
Digterinde, der samlede et Hof af Humanister
og Digtere om sig; hendes nære Forhold til
Markgrevinde Isabella d’Este i Mantua har
sikkert nok tidlig ført ham til denne By, og senere
har han i alt Fald udført Arbejder (Danae og
Leda) for Federigo af Mantua. I Parma fandt
han et rigt Virkefelt; her skabte han sine
største Mesterværker. Men han forlod denne By
c. 1530, der siges ilde til Mode ved det
smaaborgerlige Syn paa og den bristende Forstaaelse
af hans dristige, geniale Gennembrudskunst i
Domkirken i Parma. Sine sidste Aar tilbragte
han i sin Fødeby, som det synes under ret gode
økonomiske Kaar. - Ogsaa m. H. t. hans Lærere
er man i det uvisse. En Farbroder har været
hans første Lærer; der nævnes endvidere
Bianchi-Ferrari o. a. Et Studium af selve hans
Værker viser dog en anden Udviklingslinie.
Mantegna’s Kunst har sat stærke Spor, straks i
Typer og Komposition, senere med dens
Rum-Illusion (Forkortninger m. v.); endvidere viser
C.’s tidligere Arbejder nært Forhold til den
ferraresisk-bolognesiske Skole, til Francia, L.
Costa med hans yndefulde sensitive Kunst og til
D. Dossi, de to sidstnævnte virkende en Tid
netop i Mantua. Man kan heller ikke tænke sig
C.’s Kunst uden Lionardo’sk Befrugtning (»C.
fødtes af et Smil af Lionardo da Vinci«). En
Række Ungdomsarbejder af C. viser disse
hinanden krydsende Indflydelser: »Hellig Familie«
(Gal. Malaspina, Pavia), »Maria med Barnet«
(Uffizi), »Barnets Tilbedelse« (Gal. Crespi,
Milano), »Katharinas Forlovelse« (Frizzoni,
Milano), »Maria med Barnet« (Sigmaringens Gal.),
samme Motiv (Mus. Civico, Milano), »Madonna
med S. Franciscus« 1514-15) - et af C.’s
berømte Madonnabilleder i Dresdens Gal. - o. fl. a.
- C. indoptager de fremmede Elementer og smelter
dem snart suverænt om efter sit eget
kunstneriske Behov. I flg. Værker, som det nu
forsvundne Alterbillede for Kirken i Albinea (1517,
kendt gennem fl. Kopier, bl. a. i Brera i Milano),

illustration placeholder
A. A. Correggio.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free