Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coruna, La, Prov. i det nordvestlige Spanien - Corundellit, se Sprodglimmer. - corvée, det fr. Navn for Hoveri - Corvidæ, se Ravnefugle. - Corvina, det berømte Bibliotek, som den ung. Konge Matthias Corvinus anlagde i Buda (Ofen) omtr. 1465 - Corviniello, Metalarbejder, som er prydede med indlagt Perlemor, Skildpadde, Stene eller Metaller - Corvinus, Jakob, se Raabe, W. - Corvinus, J. M., se Ravn, H. M. - Corvinus, M., - 1) se Matthias C., - 2) se Messala. - Corvin-Wiersbitzki, Otto Julius Bernhard von, tysk Forf. (1812-86) - Corvisart, Francois Rémy Lucien, fr. Fysiolog, (1824-1882) - Corvisart des Marets, Jean Nicolas, fr. Læge, (1755-1821)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tambre og Ulla). Klimaet er forholdsvis køligt;
Nedbøren er rigelig. Jordbunden er i
Dalstrøgene meget frugtbar, og Agerbrug og Kvægavl
giver et Overskud af Udførsel. Fiskeriet er
ligeledes et vigtigt Erhverv. Jernmalm
forekommer; men Bjergværksdriften er dog ringe.
Industrien, der er i Opkomst, bestaar særlig i
Nedsaltning af Fisk og Skibsbyggeri samt
Fabrikation af Maskiner, Glas, Fajance, Tobak,
Lædervarer og Lærred. Handelen er ret
betydelig og fremmes ved de gode Havne. Prov.
deles i 14 Distrikter. Prov.’s Hovedstad C.
ligger paa en Halvø ved Ria de C., der
danner en udmærket sikker Havn. (1910) 47984
Indb. C., der er Endepunkt for den galiciske
Jernbane, bestaar af en øvre ell. ældre og en
nedre ell. nyere Bydel, hvilken sidste, La
Pescaderia, der opr. var et Fiskerleje, nu er den
smukkeste og mest velbyggede Del af Byen. Den
øvre By har endnu gl. Mure og et Citadel.
Fraregnet nogle Kirker har C. ingen fremragende
Bygningsværker. Byen har store
Militæretablissementer, et stort Fængsel, en Kunstskole,
en Handelsskole og et med. Akademi. Af særlig
Vigtighed er Havnen, der omgives af Klipper
og beskyttes af 5 Forter. Skibsfrekvensen og
Vareomsætningen er meget betydelig. Af
industrielle Virksomheder i C. fremhæves den store
Cigarfabrik med 3000 Arbejdere samt
Skibsværfter, Glasværk, Væverier og Konservesfabrikker.
Paa Nordspidsen af den ovenn. Halvø ligger
2 km fra Byen det mærkelige 23 m høje
Herkulestaarn, der skal stamme fra Fønikerne;
under Trajan blev det restaureret. SØ. f. C.
ligger Badestederne Artejo og Caldas de
Carballo med varme Mineralkilder. - C.,
der maaske er grundlagt af Fønikerne hed i
Romertiden Brigantium og senere Caronium
(La Carogna). 1588 samledes den
uovervindelige Flaade i C. S. A. blev Byen afbrændt
af Englænderne under Drake og Norris. 1805
sejrede en eng. Flaade uden for C. over en
fr.-sp. 1809 blev Englænderne under Moore
fordrevne fra Byen af Franskmændene under Soult.
H. P. S.
Corundellit, se Sprødglimmer.
corvée [kår’ve], det fr. Navn for Hoveri.
Ordet brugtes baade om de Arbejdsydelser, som
fri Jordlejere af Bondestand (roturiers) saavel
som Livegne (serfs) maatte svare til Godsejerne,
og om det Arbejde, som den uprivilegerede Del
af Landbefolkningen var forpligtet til at
præstere til Kongen (Arbejde paa Befæstningsanlæg
og Veje, i senere Tid kun det sidste). Begge
disse Byrder bestod indtil Revolutionen.
P. J. J.
Corvidæ, se Ravnefugle.
Corvina, det berømte Bibliotek, som den
ung. Konge Matthias Corvinus anlagde i Buda
(Ofen) omtr. 1465. Corvinus lod især efter 1476,
da han havde ægtet Beatriz af Aragonien, en
Mængde Haandskrifter, navnlig gr. og hebraiske,
opkøbe i Grækenland og Italien; han anvendte
henved 30000 Dukater om Aaret derpaa. Tillige
lod han foretage kostbart illuminerede
Afskrifter af forsk. Værker. Samlingen voksede
efterhaanden til omtrent 50000 Manuskripter, men
spredtes ad under hans Efterfølgere, ved Gaver,
ved Plyndringer og i det hele taget ved
Vanrøgt. Da Tyrkerne indtog Buda 1541, var C.
betydelig svundet ind, og en Del af det bragtes
da til Konstantinopel; disse Levninger forærede
Sultan Abdul Hamid II Østerrig i 2. Halvdel
af 19. Aarh. Der findes nu omtr. 400
Haandskrifter fra C. omkr. i europ. Biblioteker; med
Sikkerhed ved man dog kun om 100 deraf, at
de har hørt til det. (Litt.: Ludw. Fischer,
»Matthias Corvinus und Seine Bibliothek« [Wien
1878]).
(E. G.). C. S. P.
Corviniello [-’niæl.o], Metalarbejder, som er
prydede med indlagt Perlemor, Skildpadde,
Stene eller Metaller, opkaldt efter
Opfinderen O. von Corvin-Wiersbitzki og Niello
(s. d.). Man fastklæber de Stykker, der skal
indlægges, paa en fint poleret Metalplade,
overbørster med Grafit og udfælder et Metal
galvanisk derpaa, som indhyller alle de indlagte
Stykker; naar Laget er tykt nok, borttages den
første Metalplade, Overfladen renses og kan
yderligere prydes ved Forgyldning, Forsølvning,
Gravering o. s. v. Paa denne Maade fremstilles
Bordplader, Skaale, Indlæg til Møbler og
Bogbind o. s. v.
F. W.
Corvinus, Jakob, se Raabe, W.
Corvinus, J. M., se Ravn, H. M.
Corvinus, M., 1) se Matthias C., 2) se
Messala.
Corvin-Wiersbitzki [-vjær’bitski], Otto
Julius Bernhard von, tysk Forf. (1812-86),
var 1830-35 Løjtnant, blev senere Forstander
for et kemotypisk Institut og opfandt
Corviniello (s. d.). 1848-49 deltog han i
Opstanden i Baden; dømt fra Livet blev han benaadet
med 6-aarigt Fængsel. Efter sin Frigivelse
begav han sig til London, hvor han udfoldede en
flittig Forfattervirksomhed. Bl. hans Skrifter
mærkes: »Historische Denkmale des christlichen
Fanatismus« (1845), »lllustrierte Weltgeschichte«
(sammen med Held, 4 Bd, 1844-51) og
»Erinnerungen aus meinem Leben« (4 Bd, 1861).
Corvisart [kårvi’za.r], Francois Rémy
Lucien, fr. Fysiolog, f. 9. Juni 1824 i Thonne
la Long, d. i Paris 24. Decbr 1882, blev Dr. med.
1852 for Afh. De la contraction des extrémités
en Tétanie. Han fik to Aar senere Instituttets
Pris for Dyspepsie et consomption, men naaede
dog først 1857 at blive verdenskendt, idet han
paaviste Bugspytkirtlens Sekrets Evne til at
fordøje Æggehvide ved Hjælp af et Stof,
Pankreatinet (Trypsinet), der forvandler Æggehvide
og Lim til ægte Peptoner. Sine Undersøgelser
desangaaende nedlagde han i Sur une fonction
peu connue du pancréas, la digestion des
aliments azotés (1858) og i den 1864 udkomne
Collection de mémoires sur etc. . . . Han
naaede ogsaa paa anden Maade højt, blev 1853
Læge ved Hoffet, 1860 Kejserens Læge og
udnævntes til Baron 1867.
J. S. J.
Corvisart des Marets [kårvi’za.r-dæ-ma’ræ],
Jean Nicolas, fr. Læge, f. i Vouziers 15.
Febr 1755, d. 18. Septbr 1821. C. var først Læge
ved den i Paris 1794 oprettede med. Klinik,
men opgav senere denne Stilling, blev 1805
Baron, 1807 Napoleon’s Livlæge og senere Chef
for det fr. Medicinalvæsen. Han var en af
Grundlæggerne af den nyere patologiske Anatomi,
især m. H. t. Hjertets Sygdomme (Essai sur les
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
