- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
274

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Courtine (Kurtine), se bastionært Grundrids. - Courtiras, G. A., se Dash. - Courtmans, Joanna Desideria, f. Berchmans, flamsk Forfatterinde, (1811-1890) - Courtney, Leonard Henry, eng. Politiker, (1832- ) - Courtois, Alphonse Charles, fr. økonomisk Forf. (1825-99) - Courtois, Gustave Claude Étienne, fr. Maler, (1852- ) - Courtois, Jacques, kaldet le Bourguignon, i Italien Giacomo Cortese, il Borgognone, fr. Slagmaler, (1621-1675) - courtoisie, (fr.), Ridderlighed, beleven Optræden, Galanteri. - courtoisie internationale, se comitas gentium. - Courtrai (flamsk: Kortrijk), By i den belg. Prov. Vestflandern, kun 4 km fra den fr. Grænse - courts jours (fr.) er ved Noteringen af udenlandske Veksler paa fr. Børser Benævnelse for Veksler med kort Løbetid. - Couseranit, en Form af Skapolit. - Cousin, Charles Guillaume, fr. Billedhugger, (1707-83)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Courtine [dansk kur’ti.nə, fr. -’tin]
(Kurtine), se bastionært Grundrids.

Courtiras [kurti’ra], G. A., se Dash.

Courtmans [kå^urtmans], Joanna
Desideria
, f. Berchmans, flamsk
Forfatterinde, f. i Oudegem (Østflandern) 6. Septbr 1811,
d. 22. Septbr 1890. Hun har skrevet en
Mangfoldighed saavel af hist. Romaner og
Fortællinger som af Skuespil og Digte. De fleste af
hendes Arbejder er samlede under Fællestitlen
»Verhalen en Novellen« (22 Bd, Roeselare 1883-87).
A. I.

Courtney [’kå’ətni eller ’kə.tni], Leonard
Henry
, eng. Politiker, f. 6. Juli 1832, blev 1858
Sagfører i London og var 1872-75 Prof. i
Nationaløkonomi ved Londons Univ. Desuden var
han i fl. Aar fast Medarbejder af Times og skrev
tillige flittig i fl. Tidsskrifter. 1876 valgtes han
til Underhuset og sad her indtil 1900. Som
udpræget Liberal blev han Decbr 1880
Understatssekretær i Indenrigs-, senere i
Koloniministeriet og Maj 1882 Skatkammersekretær; men han
trak sig Novbr 1884 tilbage herfra, fordi den
ny Valgreform ikke optog
Forholdstals-Valgmaaden, som han afgjort hyldede. Som
Modstander af Irlands Selvstyre sluttede han sig 1886 til
de liberale Unionister. 1886-93 var han
Underhusets Næstformand (Chairman of Committee) og
1893 Formand for Kommissionen om Citys
Sammensmeltning med det øvrige London. Hans
store Selvstændighed og meget frisindede
Grundsætninger gjorde det saare vanskeligt for ham
at holde Trop med det unionistiske Parti, og
under Boerer-Krigen brød han fuldstændig
dermed, hvad der kostede ham hans Plads i
Underhuset. I de flg. Aar knyttede han sig fastere til
sit opr. Parti og blev derfor 1906 ophøjet til
Peer som Baron C. I Overhuset har han
indtaget en overmaade selvstændig Holdning
imellem Partierne og indbragte 1908 et Forslag om
at bruge Forholdstals-Valgmaaden ved Valg til
kommunale Valg. Han hylder ligeledes Tanken
om at give Kvinderne politisk Valgret. Som
ivrig Fredsven tog han Novbr 1915 Ordet for
snarlig Fredsslutning. 1901 udgav han The
working Constitution of the United Kingdom and its
outgrowing
.
E. E.

Courtois [kur’twa], Alphonse Charles,
fr. økonomisk Forf. (1825-99). Foruden en stor
Mængde Artikler i Tidsskrifter og
encyklopædiske Værker har han offentliggjort en Rk.
stærkt udbredte Monografier og Haandbøger,
navnlig om Bank- og Finansspørgsmaal: Traité des
opérations de bourse et de banque
(1855);
Manuel des fonds publics etc. (1858), Histoire des
banques en France
(1875) og Les Banques
populaires
(1890), der til Dels er udkomne i talrige
Udg. C. tilhørte den manchester-liberale Skole,
paa hvis Program Frihandelsprincippernes
Gennemførelse staar i første Række.
K. V. H.

Courtois [kur’twa], Gustave Claude
Étienne
, fr. Maler, f. 18. Marts 1852 i Pusey
(Haute-Saône). Han er Elev af Gérôme. Til hans
tidligere Arbejder hører »Narcis« (1877, Mus. i
Marseille) og »Dante og Vergil« (1880), Mus. i
Besançon. C.’s betydeligste Indsats er hans
mange og gode Arbejder i Portrætfaget; han har
fra Tid til anden malet Akvareller og har
udført dekorative panneaux, for Odéon-Teatrets
Foyer m. v.
A. Hk.

Courtois [kur’twa], Jacques, kaldet le
Bourguignon
, i Italien Giacomo Cortese,
il Borgognone, fr. Slagmaler, f. 1621 i
Hippolyte i Franche-Comté, d. i Rom 1675. Han fik sin
første Undervisning hos Faderen, en ubetydelig
Maler, Jean C., men kom i en ganske ung
Alder til Italien, til hvis Kunst han sluttede
sig i Bologna under G. Reni og Albani, senere
i Rom under P. de Laer og malede i
naturalistisk Retning en stor Mængde kækt, rask, men
flygtig udførte Billeder. Hans Domæne er
Rytterfægtninger. Selv havde han haft god Lejlighed
til at studere Soldaterlivets Batailler og
Strabadser, da han en Tid havde været i sp.
Krigstjeneste. 1657 traadte C. ind i et Jesuiterkloster
i Rom; den fejrede og dygtige Slagmaler gav
sig nu, som spredtvis tidligere, til at udføre
kirkelige Billeder. C. har ogsaa raderet nogle (nu
sjældne) Blade; han fik mangle Efterlignere; der
nævnes dog kun een virkelig Elev, Parrocel den
Ældre. Talrige Mus. i Europa indeholder
Malerier af C., Sthlm’s Nationalmus. saaledes fl.
Broderen Guillaume C. (1628-79) var
Maler og Raderer; han var en Efterligner af
Cortona.
A. Hk.

courtoisie [da. kurtoa’si’, fr. kurtwa’zi],
(fr.), Ridderlighed, beleven Optræden,
Galanteri.

courtoisie internationale [kurtwa’zi-ætær
nasiå’nal], se comitas gentium.

Courtrai [kur’træ] (flamsk: Kortrijk), By
i den belg. Prov. Vestflandern, kun 4 km fra den
fr. Grænse. Den ligger ved den sejlbare Lys og
er Knudepunktet for Banelinierne til Brügge,
Gent, Bryssel, Tournay, Lille og Ypern. (1912)
36029 Indb. C. er smukt bygget, omgivet af gl.
Mure og har fl. gl. Kirker, deriblandt Vor Frue
(fra 1211) med de flanderske Grevers Gravkapel,
endvidere et smukt got. Raadhus, et Beffroi og.
en Børs. Indb. beskæftiger sig særlig med
Industri, der omfatter Væverier af Damask,
Dækketøj og fint Lærred; meget betydelig Fabrikation
af Kniplinger og Blonder; store Farverier og
Blegerier. C. er Sæde for en Underret, en
Handelsdomstol og et Handelskammer, og her findes,
en Industriskole, et Mus. og et Malerakademi.
11. Juli 1302 sejredie Væverne fra Gent og Brügge
her over en fr. Ridderhær (Sporeslaget). 1382
blev C. plyndret og brændt af Franskmændene.
31. Marts 1814 sejrede Franskmændene her over
tyske Tropper.
G. Ht.

courts jours [ku.r-’зu.r] (fr.) er ved
Noteringen af udenlandske Veksler paa fr. Børser
Benævnelse for Veksler med kort Løbetid.
(E. M.). C. Th.

Couseranit [ku-], en Form af Skapolit.

Cousin [ku’zæ], Charles Guillaume,
fr. Billedhugger, f. i Pont-Audemer (1707-83).
Han blev iflg. en Kontrakt af 1737 knyttet til
Sverige, idet det overdroges ham at medvirke
ved Udsmykningen af Sthlm’s Slot, og arbejdede
her, med en kortere Afbrydelse ved en Rejse
1740 til Frankrig, til c. 1745, da han vendte
tilbage til sit Fædreland. Paa den Tid havde
Bouchardon, der ligeledes var blevet indkaldt til
Sverigie, bragt C.’s Stjerne stærkt i Dalen. Af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free