- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
287

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cramer, Johann Baptist, tysk Klaverspiller og Komponist (1771-1858) - Cramer, John Antony, eng Filolog, (1793-1848) - Cramer, Karl Friedrich, tysk Forf., (1752-1807) - Cramer, Peter, dansk Maler (1726-82) - Cramlington, By i det eng. Grevskab Northumberland, 12 km N. f. Newcastle - Crampton, Thomas Russell, eng. Ingeniør, (1816-1888) - Cranach, Lucas, den Ældre, tysk Maler, Kobberstikker og Tegner for Træsnit, (1472-1553)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Koncerter og Duo’er, en Kvintet og en Kvartet m. m.,
der nu ganske er glemte, dels talrige Etuder og
en »Grosse Pianoforteschule«, der har haft en
stor Bet. for Klaverspillets Udvikling og endnu
har bevaret sit Værd som Studieværk, hvilket
ogsaa gælder dens Fortsættelse »Schule der
Fingerfertigkeit«.
W. B.

Cramer [’krämə], John Antony, eng.
Filolog, f. i Midtlödi i Schweiz 1793, d. i
Brighton 1848. C. studerede i England, blev 1822 Præst
i Binsey (Landskabet Oxford), 1842 Prof. i nyere
Historie i Oxford. Af hans Arbejder kan
nævnes: Description of ancient Italy (2 Bd, 1826);
Description of ancient Greece (3 Bd, 1828);
Description of Asia Minor (2 Bd, 1832); Anecdota
Græca e codicibus manuscriptis bibliothecarum
Oxoniensium descripta
(4 Bd, 1835-37);
Anecdota Græca e codicibus manuscriptis bibliothecæ
regiæ Parisiensis
(4 Bd, 1839-41).
C. B.

Cramer, Karl Friedrich, tysk Forf.,
(1752-1807), Søn af ovenn. J. A. C., studerede i
Göttingen, blev Prof. i Filosofi i Kiel, men 1794
afskediget p. Gr. a. sine Sympatier for
Revolutionen i Frankrig. Han rejste nu til Paris, hvor
han grundede en Boghandel, men da han atter
maatte opgive denne, ofrede han sig for
Forfattervirksomheden, udsendte sit store 6 Binds
Værk om Klopstock, oversatte Rousseau paa
Tysk, Klopstock og Schiller paa Fransk. Han
redigerede et Par mus. Magasiner og udgav en
Oversigt over den fr. Musiks Historie (1786).
C. B-s.

Cramer, Peter, dansk Maler (1726-82),
synes at have uddannet sig paa egen Haand,
lagde sig, efter uden Held at have forsøgt sig
som Historiemaler, efter Teatermaleriet og skal
som saadan have været flink; fra 1762 til sin
Død var han ansat ved det kgl. Teater.
Samtidig med, at han virkede her, udførte han en
Del Genrebilleder, mest Efterligninger af de
gode holl. Krostuemaleres Arbejder; de var
yderst tarvelige, men pristes dog i høje Toner
af Samtiden, der hædrede ham med Navnet
»den danske Teniers«; han blev Medlem af
Akademiet 1778. Clemens og Georg Haas gjorde
ham den Ære at stikke fl. af hans Billeder,
Portrætter og Tegninger, hvilke sidste i
Kunstværd hæver sig langt over Malerierne. Han var,
i alt Fald i sine senere Aar, stærkt forfalden til
Drik.
S. M.

Cramlington [’kräm£iŋtən], By i det eng.
Grevskab Northumberland, 12 km N. f.
Newcastle, med Stenkulsgruber og (1911) 6376 Indb.
G. Ht.

Crampton [’kräm(p)tən], Thomas Russell,
eng. Ingeniør, f. 6. Aug. 1816, d. 19. Apr. 1888,
er navnlig blevet bekendt ved den af ham
konstruerede, særlige Lokomotivtype, der fandt stor
Udbredelse i Europa, ogsaa i Danmark, og
hvoraf der endnu ved 20. Aarh.’s Beg. fandtes en
Del i Brug. Det var dog fortrinsvis i
Sydtyskland og Frankrig, at de Lokomotiver, som
Navnet C.-Lokomotiver karakteriserer, fik en
udstrakt Anvendelse, og Navnet C. blev endog
saa populært i sidstnævnte Land, at det gik over
i det parisiske Folkesprog dels som Betegnelse
for en Jernbanevogn (En crampton, messieurs!
- »Vær saa god at tage Plads, mine Herrer!«),
dels som Betegnelse for en Jernbanekonduktør
(M’sieu Crampton). Efter at have været i Lære
i tekn. Virksomheder kom C. 1839 til
Great-Western-Jernbanen, hvor han medvirkede ved
Udkastet til nogle af de første Gooch’ske
Bredsporlokomotiver. Baade her og paa G. Rennie’s
Lokomotivfabrik, hvor C. 1844-48 indtog en
ansvarsfuld Stilling, havde han Lejlighed til
nærmere at studere saavel Bredspor- som
Normalsporlokomotivernes Egenskaber m. H. t. stor
Trækkeevne og stor Hastighed, men virkede
derefter som Civilingeniør. Ved Konstruktionen
af sin Lokomotivtype stillede C. sig i den da
stedfindende Kamp ang. den mest
hensigtsmæssige Sporvidde paa Normalsporets Tilhængeres
Side. C.-Lokomotiverne adskilte sig fra de
tidligere kendte Lokomotivtyper væsentligst
derved, at den drivende Aksel var anbragt bag ved
Kedlen, og at Forbindelsen mellem Kedel og
Fyrkasse var anderledes (se Lokomotiv).
Med de første C.-Lokomotiver - »Namur« og
»Liège«, byggede 1846 -, opnaaedes et
Hastighed paa 120 km i Timen. 1886 konstruerede
C. et 4-Cylinder-Lokomotiv med Skibskedel og
2 ukoblede Drivaksler. Foruden med
Lokomotivbygning beskæftigede C. sig med
Anlæg af Baner, saaledes Banerne fra Smyrna
til Aïdin, fra Varna til Rustschuk og en
Del af
London-Chatham-Dover-Jernbaneselskabets Linier. Af C.’s Opfindelser kan nævnes:
en Puddelovn til pulveriseret Brændsel, en
drejelig Ovn til Fremstilling af Jern og Staal, en
Murstenspresse og - med Henblik paa de da
fremkomne Projekter til en Tunnel mellem
Calais og Dover - en Tunnelboremaskine. Maaske
har dog Fuldendelsen af det første undersøiske
Telegrafkabel mellem Calais og Dover (1851)
været C.’s mest betydningsfulde Værk.
G. K.

Cranach [’kra.nak], Lucas, den Ældre,
tysk Maler, Kobberstikker og Tegner for
Træsnit, f. i Kronach i Franken (deraf hans Navn)
1472, d. i Weimar 1553. »Lucas Maler«, som han
kaldtes (ell. L. Müller efter Forældrene),
lærte Kunst af sin Fader. 1505 kom han i
Kurfyrsterne af Sachsens Tjeneste; han blev
deres Livmaler, malede deres Portrætter,
gengav deres Jagteventyr, rejste endog (1550) til
Augsburg til sin fangne Herre Johan Frederik, efter
dennes udtrykkelige Ønske, for at adsprede og dele
hans Fangenskab, og fulgte ham 1552 til hans
ny Residens Weimar. I øvrigt er hans
Virksomhed knyttet til Wittenberg, med Undtagelse af
et Par Rejser, saaledes til Nederlandene (hvor
han malede Prins Karl, den senere Kejser Karl

illustration placeholder
L. Cranach.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free