Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 301 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cressent, Charles, fr. Møbelkunstner og Billedhugger, (1685-1768) - Cresson Springs, Badested i den nordamerikanske Stat Pennsylvania, V. f. Altoona - Crest, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Drome, ved Drome, 25 km S SØ. f. Valence - Crestline, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 96 km N. f. Columbus - Crestola, Plads ved Carrara, i hvilken det bedste hvide karrariske Marmor brydes. - Creston, By i U. S. A., Stat Iowa, paa Vandskellet mellem Missouri og Mississippi - Creswick, By i den britisk-australske Koloni Victoria, Grevskab Talbot, ved Tullaroop Creek - creta (lat.) Kridt. - Cret de la Neige, den højeste Tinde i Hovedkæden af Jurabjergene - crête (fr.) kaldes i Befæstningskunsten en opstaaende Kant, hvori to Skraaninger støder sammen - Créteil, By i det fr. Dept Seine, nær ved venstre Bred af Marne, 10 km SØ. f. Paris - Cretin, se Kretinisme. - Crétineau-Joly, Jacques, fr. Historiker, (1803-1875) - Cretio (lat.), Beslutning; derhos spe. tekn. Udtryk for den højtidelige Arvetiltrædelse efter ældre rom. Ret - cretonne, opr. et tæt fr. Lærred med Hørgarnskæde og Hampegarnsislæt - Creus, Creuz, Cabo de, Spaniens nordøstligste Forbjerg og den østligste Udløber fra Pyrenæerne - Creuse (lat. Croso), Flod i det centrale Frankrig, et 255 km langt Tilløb til Loires Biflod Vienne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rige og fine Bronzeornamentik er betegnende
for Regence-Stilens spirende Rokoko.
C. A. J.

Cresson Springs [’kres_ən-’spriŋz], Badested
i den nordamerikanske Stat Pennsylvania, V. f.
Altoona, 980 m o. H.
E. F.

Crest [kræst], By i det sydøstlige Frankrig,
Dept Drôme, Arrond. Die, ved Drôme, 25 km
SSØ. f. Valence, ved Lyonbanen, med
Silkespinderi, Industri i Klæde, Cement og Papir,
Savmøller, Handel med Vin og Trøfler og (1911)
5536 Indb. Uden for C., paa en Klippe, ligger
et mægtigt Taarn (Rester af et 1627 ødelagt
Slot), der i lang Tid (indtil 1852) tjente som
Statsfængsel.
G. Ht.

Crestline [’krest£a^in], By i U. S. A., Stat
Ohio, ligger 96 km N. f. Columbus 356 m o. H.
(1910) 3800 Indb. C. er et vigtigt
Jernbanecentrum og har Tilvirkning af Vognmateriel.
H. P. S.

Crestola, Plads ved Carrara, i hvilken det
bedste hvide karrariske Marmor brydes.

Creston [’krest_ən], By i U. S. A., Stat Iowa,
paa Vandskellet mellem Missouri og Mississippi.
(1910) 6924 Indb. C. har Jernbaneværksteder.
H. P. S.

Creswick [’kres_ik], By i den britisk-australske
Koloni Victoria, Grevskab Talbot, ved Tullaroop
Creek, ved Jernbane forbundet med Melbourne,
har en Bjergværksskole, i Omegnen Guldgruber
og (1911) 2665 Indb.
M. V.

creta (lat.), Kridt.

Cret de la Neige [’kræ-d-la-’næ.з], den
højeste Tinde i Hovedkæden af Jurabjergene,
1723 m o. H., beliggende paa fr. Grund mellem
Rhône og Valserine, SV. f. Gex; herfra smuk
Udsigt over Genfersøen og Alperne.
G. Ht.

crête (fr.) [kræ.t] kaldes i Befæstningskunsten
en opstaaende Kant, hvori to Skraaninger
støder sammen. Benævnelsen anvendes navnlig ved
Brystværn, hvor man skelner mellem den indre
c., Ildlinien, som er Kanten mellem
Brystværnskronen og den indre
Brystværnsskraaning, og den ydre c., hvori Brystværnskronen
og den ydre Brystværnsskraaning støder
sammen. Om den Linie, i hvilken man paa en Bakke
lægger sine Fæstningsanlæg, bruges ofte
Betegnelsen den militære c.
Sch. P.

Créteil [kre’tæ.j], By i det fr. Dept Seine,
nær ved venstre Bred af Marne, 10 km SØ. f.
Paris, ved Østbanen, har en Kirke fra 12. Aarh.
(1911) 6116 Indb.
G. Ht.

Cretin, se Kretinisme.

Crétineau-Joly [kreti’no-зå’li], Jacques,
fr. Historiker, f. 1803 i Fontenay (Vendée), d.
1875 i Paris. Efter at have studeret i Paris
foretog han fl. Rejser i Tyskland og Italien og
redigerede efter 1830 fl. legitimistiske Provinsblade.
I sin Ungdom skrev han religiøse Digtninge;
men senere helligede han sig til Politik og
Historieskrivning. Sin Hjemstavns Historie
behandlede han i fl. Skr, som Épisodes des guerres
de la Vendée (1834) og Histoire de la Vendée
militaire (1840-41) og skrev derpaa paa
Opfordring af Jesuiterordenen sit Hovedværk
Histoire religieuse, politique et littéraire de la
compagnie de Jesus (6 Bd, 1844-46), et meget
partisk Arbejde, som dog hist og her hviler paa
utrykte, autentiske Kilder. Bl. den store Mængde
af hans øvrige Arbejder, hvori han særlig
behandler den kat. Kirke under Revolutionen og
Napoleon, kan nævnes: L’Église romaine en face
de la révolution (1859), Mémoires du Cardinal
Consalvi (1864) og Bonaparte, le concordat de
1801 et le Cardinal Consalvi (1869). (Litt.:
Maynard, J. C., sa vie politique, religieuse
et littéraire [Paris 1875]).
(M. M.). J. L.

cretio (lat.), Beslutning; derhos spc. tekn.
Udtryk for den højtidelige Arvetiltrædelse, der
efter ældre rom. Ret regelmæssig maatte
foretages inden en vis Frist (i Reglen 100 Dage) i
Henhold til særlig Forskrift derom af Testator;
ogsaa selve den testamentariske Forskrift
saavel som den foreskrevne Frist benævnedes
undertiden c.
E. T.

cretonne [kr_ö’tån], opr. et tæt fr. Lærred
med Hørgarnskæde og Hampegarnsislæt; nu
ogsaa trykte, navnlig sværere Bomuldsstoffer
i talrige Kvaliteter til Gardiner, Møbelbetræk
og undertiden til Kjolestoffer.
K. M.

Creus [’kræ_us], Creuz, Cabo de, Spaniens
nordøstligste Forbjerg og den østligste Udløber
fra Pyrenæerne, ligger i Prov. Gerona paa 42°
19’ 14" n. Br. og 3° 19’ 23" ø. L. C. er Oldtidens
Promontorium Aphrodisium.
H. P. S.

Creuse [krø.z] (lat. Croso), Flod i det centrale
Frankrig, et 255 km langt Tilløb til Loires
Biflod Vienne, udspringer i den sydlige Del af
Dept C., N. f. Millevaches Plateau ved Foden
af Mont Odouze, løber i nordlig og nordvestlig
Retning gennem en i det omgivende Granit- og
Skiferplateau dybt indskaaret Dal, der har givet
den sit Navn, træder derpaa ind i Dept Indre
og danner paa et Stykke Grænsen mellem Dept.
Vienne og Indre-et-Loire. Den er kun sejlbar
paa de sidste 8 km. Dens vigtigste Tilløb er
Petite C. og Gartempe.

Departementet af s. N. bestaar af
største Delen af det tidligere Landskab Marche
(Haute-Marche) og mindre Dele af Auvergne,
Limousin, Berry, Poitou og Bourbonnais, græn
ser mod N. til Dept. Indre og Cher, mod Ø. til
Allier og Puy-de-Dôme, mod S. til Corrèze og
mod V. til Haute-Vienne, er 5606 km² med (1911)
266188 Indb. ell. 47,5 pr. km² (1886: 284942, 1906:
274094). Det deles i 4 Arrond.: Guéret,
Aubusson, Bourganeuf og Boussac; Hovedstad er
Guéret. Landet hører til det nordlige Affald af
Centralfrankrig og er gennemgaaende et Højland
med lave Bjergdrag af Granit, Gnejs, Skifer og
Porfyr, især i den sydlige Del, hvor Forêt de
Châteauvert naar 931 m, og med dybt
indskaarne Dale, der gennemstrømmes af smaa, næsten
alle til Loire søgende Floder, som C., Taurien
og Cher med Tardes. Klimaet er meget fugtigt,
Vinteren lang og temmelig streng; den aarlige
Middeltemp. er 10°, Nedbøren c. 800 mm.
Jordbunden er stenet og lidet frugtbar undtagen, i
Dalene. Agerbruget lider under Mangel paa
Arbejdere, idet 1500-2000 af Indb. hver Sommer
søger Arbejde i andre Dept., især som Murere.
Af Arealet er 47,5 % Agerland, 27,7 % Eng og
Græsgang, 5,8 % Skov, 10,6 % øde Land. De
vigtigste Kornsorter er Rug, Hvede, Havre og
Boghvede, men der produceres ikke nok til det
hjemlige Forbrug. Kartoffelavlen er vigtig,
ligeledes Frugtavlen, især Kastanier og Æbler. 9880
ha anvendes til Havebrug, men Vinavlen er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>